KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Bibliotekarer kan nå udsatte børnefamilier

Hvis bibliotekaren banker på nybagte forældres dør med en bogpakke under armen, begynder mor og far at læse med deres børn. Det giver børnene et bedre sprog og en bedre start på skolelivet, viser erfaringer fra biblioteker i 20 kommuner. 
Udskriv Del på
Forfattere: Helle Hygum Espersen
Udgivet: Maj 2016

Bibliotekarer kan nå udsatte børnefamilier

Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Børn klarer sig meget bedre socialt og fagligt, når de starter i skolen, hvis de har et godt sprog. Det viser internationale undersøgelser. En god vej til at støtte barnets sprog er, at forældrene læser bøger med barnet – for eksempel pegebøger til de helt små. Men mange tosprogede familier og socialt udsatte har ingen bøger. De har ikke tradition for at læse med deres børn og er ikke opmærksomme på, hvor stor betydning bøger og højtlæsning har for børnenes sproglige udvikling.

Den erkendelse har fået 20 kommuner til at sende bibliotekarer ud med en bogpakke til familier i udsatte boligområder. Indsatsen hedder Projekt Bogstart, og ifølge bibliotekarerne selv virker den efter hensigten: De kommer i dialog med familierne, bøgerne bliver læst – ja, nærmest slidt op, og i nogle tilfælde åbner bogstart-projektet op for tættere kontakt, tværfagligt samarbejde og flere aktiviteter, der støtter de udsatte familier og deres børn.

Bibliotekerne kan derved spille en aktiv og helt unik som aktivt, kulturelt centrum i lokalsamfundene. Det viser en evaluering, som KORA har lavet.

Familierne i fokus

Bibliotekarerne opsøger familierne med første bogpakke, allerede når barnet er et halvt år og igen når barnet er fyldt et år. Når barnet bliver halvandet år gammelt, kan forældrene selv hente en bogpakke på biblioteket, og børnene får udleveret en læsekuffert i børnehaven, når de er tre år.

Mens de fleste andre kommunale indsatser har deres primære fokus på børnene, når de går i børnehave og skole, har Projekt Bogstart fokus på hele familien allerede fra barnet er i babyalderen. Læseglæde, socialt samvær og sprogstimulering er i højsædet i en og samme indsats.

Formålet er at inspirere familierne til at læse med deres børn og at fortælle dem om, hvordan højtlæsning kan bidrage til børnenes sproglige udvikling.

Opbygning af unikke og personlige læringsrum

Og indsatsen er en succes, vurderer bibliotekarerne. De bliver lukket ind hos langt de fleste familier, og de udvikler en positiv og konstruktiv kontakt med nogle af de mest udsatte familier, som socialrådgivere ofte har svært ved at nå. Samtidig kan de se, at familierne bruger bøgerne.

De udsatte familier møder mange myndighedspersoner, der fortæller dem, hvad de skal og må. Myndighedspersoner som potentielt kan tage deres børn eller kontanthjælp fra dem. Men når bibliotekarerne kommer, er det uden løftede pegefingre. De udsatte familier er mere imødekommende, når der står en bibliotekar på deres dørtrin og vil forære dem en gave.

Bibliotekarerne tager udgangspunkt i familierne som ligeværdige medborgere og optræder som ”sig selv”, fordi de har noget på hjerte. De faglige budskaber om læsning og sprog bliver ”sneget ind” i en almindelig mellemmenneskelig relation, der afstigmatiserer familiernes sociale problemer og skaber rum for, at familierne kan lære på deres egne præmisser.

Det nødvendige samarbejde på tværs

Bibliotekernes succes hænger også sammen med, at de inden hjemmebesøgene har netværket med sundhedsplejen, den boligsociale helhedsplan, tosprogsvejlederen og de frivillige foreninger i lokalområdet. Når sundhedsplejen forinden har fortalt familierne, at biblioteket kommer på besøg, er det nemmere at få en tillidsfuld dialog med familierne.

Derudover kan de lokale samarbejdspartnere også skubbe til familierne, så de tager med til babyrytmik, foredrag om forældreskab, teater, sandkassebibliotek og andre lokale kulturelle aktiviteter. I Vejle har samarbejdet omkring diverse aktiviteter og arrangementer udviklet sig til et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens organisationsstrukturer med både sundhedsplejen og tosprogsvejlederen.

Nogle gange går tosprogsvejlederen på hjemmebesøg sammen med bibliotekaren, og bibliotekaren og tosprogsvejleder har udviklet en fælles praksis, hvor de supplerer hinanden i tæt dialog med familierne. Begge oplever, at det styrker dialogen med familierne, og tosprogsvejlederen kan fortsætte dialogen med familierne efter hjemmebesøget. Både bibliotekar og tosprogsvejleder er overbeviste om, at det øger familiernes samlede udbytte.

At samarbejde lokalt kan være svært

Når bibliotekarerne er ude i de udsatte boligområder, oplever de således, at de kommer meget længere, hvis samarbejdet med de andre lokale aktører fungerer godt. Men hidtil har det desværre fungeret på trods og uden ledelsesmæssig opbakning og strukturelle rammer for samarbejdet.

Hvis samarbejdet skal være frugtbart fremadrettet, kræver det forhandlingsvillighed, en høj grad af fleksibilitet i styringslogikken i de organisatoriske rammer og tid til at opbygge tillid og fælles mening.

Bibliotekernes erfaringer kan vise vej

Mange kommuner har generelt stigende fokus på at ”arbejde helhedsorienteret” og på, at borgerne er en aktiv ressource, som selv er eksperter på, hvad der er de rette løsninger for dem. Bibliotekernes erfaringer viser, at der er potentiale for begge dele. Men det stiller krav om en tydelig strategisk ramme, der er baseret på viden om, hvordan man arbejder horisontalt og netværksbaseret og hvilke former for udfordringer og muligheder, det rummer.

Bibliotekernes erfaringer i Bogstart kan bidrage med viden om, hvilke krav det stiller til en kommunal organisation at arbejde netværksbaseret i et lokalområde. Derudover kan bibliotekernes erfaringer bidrage til at vise veje til, hvordan man kan arbejde med at inddrage borgere som eksperter og aktive bidragsydere til løsninger i deres eget liv. Og hvordan man kan opnå en ligeværdig dialog med socialt udsatte borgere på en måde, hvor man bygge på en stærk faglighed og evidensbaseret viden, samtidig med at man forhandler denne med borgere og andre interessenter for at få indsatser til at virke i praksis.

Bibliotekerne kan spille en aktiv og helt unik rolle i arbejdet med sprog, kultur og læsning blandt socialt udsatte børnefamilier. Det vil styrke familiernes samlede udbytte af diverse indsatser og tilbud, og det vil understøtte bibliotekernes rolle som aktivt, kulturelt centrum i lokalsamfundene.

Artiklen har været bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

FAKTA OM BOGSTART
  • Bogstart er en landsdækkende biblioteksindsats, som er støttet af SATS-puljen og forankret i Slots- og Kulturstyrelsen. 
  • Bogstart skal inspirere udsatte børnefamilier til at læse med deres førskolebarn og derved styrke barnets sproglige udvikling.
  • Indsatsen består af 20 kommuners biblioteker, der uddeler bogpakker til familier i udsatte boligområder.
  • Når barnet er ½ år og 1 år kommer bibliotekaren hjem til familien for at aflevere en bogpakke og tage en snak med forældrene.
  • Når barnet er 1½ år kan familien selv hente en bogpakke på biblioteket. 
  • Når barnet er 3 år, får det en læsekuffert i børnehaven. 
  • KORA har evalueret Bogstart via interviews med bibliotekarer og deres samarbejdspartnere i 6 kommuner. Derudover er der gennemført workshop og dialogseminar for alle 20 deltagende biblioteker. 

Type: Fagbladsartikel, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2016, 14
Vidensområder: Børn og unge, Social
Kontakt

Helle Hygum Espersen

Seniorprojektleder

4050 5674 / hees@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev