KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer

Unge, der modtager Multi-Systemisk Terapi (MST) går i højere grad end andre udsatte unge op til folkeskolens afgangsprøve. Men på længere sigt har færre færdiggjort en ungdomsuddannelse, færre er i beskæftigelse, og flere er dømt for kriminalitet. Det viser en ny undersøgelse af effekterne af MST. 
Udskriv Del på
Udgivet: Februar 2017

Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer

Unge, der modtager Multi-Systemisk Terapi (MST), går i højere grad end andre udsatte unge op til folkeskolens afgangsprøve. Modelfoto: Sine Fiig/KORA

Baggrund

I Danmark har behandling med Multi-Systemisk Terapi (MST) været benyttet siden 2003. MST er et intensivt og kortvarigt hjemmebehandlingstilbud rettet mod familier med unge i alderen 12-17 år, der har alvorlige adfærdsproblemer.

Hidtil er det ikke blevet undersøgt, hvordan de unge, der har modtaget MST-behandling i Danmark, har klaret sig efterfølgende i forhold til en sammenlignelig gruppe af unge, der ikke modtager MST. Dermed har det ikke været muligt at vurdere, hvorvidt indsatsen har haft den ønskede virkning. Det er baggrunden for, at Socialstyrelsen har bedt KORA undersøge effekterne af behandlingen.

Konklusion

Undersøgelsen belyser både kortsigtede og langsigtede effekter af MST over en periode på fem år. Resultaterne viser, at MST-deltagerne i højere grad end en sammenlignelig gruppe modtagere af andre sociale foranstaltninger går op til folkeskolens afgangsprøve, og færre af de MST-deltagere, der tidligere har været dømt for vold, modtager en ny voldsdom.

MST-deltagerne klarer sig dog dårligere, når det handler om at færdiggøre en ungdomsuddannelse, og samlet set dømmes flere MST-deltagere for kriminalitet, end tilfældet er for unge i sammenligningsgruppen.

På lidt længere sigt viser det sig ligeledes, at MST-deltagerne er mindre i beskæftigelse og derfor mere afhængige af offentlig forsørgelse end sammenligningsgruppen. MST-deltagerne er i mindre grad anbragt det første år efter behandling og modtager færre forebyggende foranstaltninger end sammenligningsgruppen i alle målte fem år efter behandling.

I gennemsnit bruges der derfor, i nutidsværdi, 233.000 kroner mindre på sociale foranstaltninger per MST-deltager i indsatsåret og de efterfølgende fem år, end der bruges per ung i sammenligningsgruppen.

Metode

I undersøgelsen følges 436 unge, som har modtaget MST-behandling i perioden 2007-2011 og var bosiddende i Aarhus, Herning og Aalborg Kommuner. Analysen er baseret på registeroplysninger om de unge, der vedrører hele deres livsforløb op til MST-behandling. Vi har fulgt de unge frem til og med 2013, hvilket vil sige i op til fem år efter indsatsen.

Der inddrages oplysninger fra en række danske registre om de unge og deres forældre – herunder brug af sundhedsydelser, domme for kriminalitet, misbrugsbehandling og tidligere, sociale foranstaltninger. Effekten af MST findes ved at sammenligne de unge, der har modtaget MST, med unge i andre kommuner (der ikke benytter MST), som har modtaget andre sociale indsatser og ligner MST-deltagerne, hvad angår opvækstvilkår og livsforløb indtil indsatsåret.

Det skal understreges, at resultaterne bygger på brug af MST i perioden 2007-2011, samt at det ikke kan afvises, at der er forskelle mellem MST-deltagerne og sammenligningsgruppen, som vi ikke har taget højde for, og som kan være medvirkende årsag til effekterne. Vi har undersøgt effekter af MST på følgende områder: Afslutning af folkeskolen, kriminalitet, ungdomsuddannelse, beskæftigelse og overførselsindkomst

Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Socialstyrelsen og Metodecenteret
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge, Social