KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Effekter af 10. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse

Teknisk baggrundsrapport
KORA har målt, hvilken effekt 10. klasse i kommunale tilbud tilknyttet en folkeskole har på elevernes overgang til og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. For en gruppe af unge med svag social baggrund mindsker 10. klasse i kommunale tilbud andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse.
Udskriv Del på
Udgivet: April 2016

Effekter af 10. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse

Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Konklusion

Analysen indeholder tre delanalyser, hvor afslutning af 10. klasse i kommunale tilbud med tilknytning til folkeskolen sammenlignes med andre afslutninger af grundskolen. Analysen er foretaget for Danmarks Evalueringsinstitut EVA og er en teknisk baggrundsrapport, der perspektiverer resultaterne i EVAs rapport 'Effekten af kommunale 10.-klassetilbud'.

I alle analyserne ser vi på tre primære udfald: Begynder eleverne på en ungdomsuddannelse samme år, som grundskolen afsluttes, er eleven i gang med en ungdomsuddannelse året efter, og har eleven færdiggjort en ungdomsuddannelse fire år efter.

Effekterne af analyserne gælder for en afgrænset gruppe af elever. Det drejer sig om elever, der går i 8. klasse på folkeskoler, hvor 10. klasse er tilknyttet, og som vil fravælge 10. klasse, hvis den nedlægges på skolen. Vi beskriver under hver delanalyse, hvem disse elever er.

Delanalyse A sammenligner effekterne af at afslutte 10. klasse i kommunale tilbud med at afslutte 9. klasse i grundskolen eller 10. klasse på efterskole. Vi finder, at færdiggørelse af 10. klasse i et kommunalt tilbud:

  • ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en erhvervsuddannelse
  • mindsker sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i og gennemfører en gymnasial uddannelse
  • øger sandsynligheden for, at eleven ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, både umiddelbart efter grundskolens afslutning og henholdsvis et og fire år efter.

Gruppen af elever, som effekterne i delanalyse A er dækkende for, udgør i analysen ca. 3.000 elever. Det kan ses i forhold til, at cirka 9.500 elever i stikprøven vælger det kommunale 10. klassetilbud.

I gruppen er der en overrepræsentation af drenge, elever fra mindre byområder samt elever, hvis mor ikke har nogen uddannelse. Der er en underrepræsentation af elever med ikke-vestlig baggrund og elever, hvis mor eller far har en lang, videregående uddannelse, i forhold til hele populationen af elever i undersøgelsen.

I delanalyse B og C måles effekterne af afslutning med 10. klasse alene i forhold til afslutning med 9. klasse. For at kunne gøre dette har vi udvalgt elever, der historisk har begrænset brug af efterskoler.

I delanalyse B anvendes udvalgte geografiske områder, og i delanalyse C anvendes udvalgte familietyper med svag socioøkonomisk baggrund. Begge analyser er præget af større statistisk usikkerhed, fordi stikprøvestørrelserne er langt mindre end i delanalyse 1.

Delanalyse B sammenligner 10. klasse i kommunale tilbud med 9. klasse for elever fra udvalgte geografiske områder. Vi finder, at færdiggørelse af 10. klasse i et kommunalt tilbud:

  • ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en erhvervsuddannelse
  • mindsker sandsynligheden for, at eleven påbegynder og fastholdes i en gymnasial uddannelse. Der er ingen effekt på færdiggørelsen
  • øger sandsynligheden for, at eleven ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, både umiddelbart efter grundskolens afslutning og henholdsvis et og fire år efter.

Delanalyse C sammenligner 10. klasse i kommunale tilbud med 9. klasse for elever fra udvalgte familietyper. Vi finder, at færdiggørelse af 10. klasse i et kommunalt tilbud:

  • ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en erhvervsuddannelse
  • ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en gymnasial uddannelse
  • øger sandsynligheden for, at eleven ikke påbegynder en ungdomsuddannelse henholdsvis et og fire år efter grundskolens afslutning. Der er ingen effekt i året, hvor grundskolen afsluttes.

Effekterne af at afslutte 10. klasse i forhold til 9. klasse i kommunale tilbud er baseret på udvalgte grupper, hvoraf eleverne i den ene gruppe i udgangspunktet har mødre med kortere uddannelse. Grupperne består af henholdsvis 800 og 500 elever. Blandt eleverne i de udvalgte kommuner er der en overrepræsentation af drenge med mødre, som har grundskole som højeste uddannelse.

De forskellige effekter gælder derfor alle, i overvejende grad for grupper af unge, der kommer fra hjem, hvor mor og/eller far har en kort eller ingen uddannelse. Manglende uddannelse blandt forældre er en af de mest afgørende faktorer for manglende uddannelse blandt børn, og gruppen fra uddannelsesfremmede hjem er overrepræsenteret blandt elever, der vælger 10. klasse i et kommunalt tilbud.

Der kan dog være andre karakteristika, hvor de adskiller sig fra hele gruppen af 10. klasseelever i det kommunale tilbud. Det tyder således på, at effekterne er estimeret for en relevant gruppe, men at de ikke nødvendigvis er dækkende for alle elever i kommunale 10. klasser.

Baggrund

10. klasse i kommunale tilbud er et tilbud til unge, der har behov for en yderligere afklaring og faglig kvalificering i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg, og betydningen af dette tilbud har længe været debatteret. Internationalt set er det et unikt tilbud. 10. klasse tilbydes i forskellige udgaver, bl.a. på specialskoler, efterskoler, og andre privatskoler.

Denne undersøgelse beskriver udelukkende effekten af 10. klasser på kommunale tilbud, der er tilknyttet en folkeskole, og ikke andre 10. klassetilbud.

Metode

Effekterne af 10. klasse er vanskelige at beregne, fordi det er sandsynligt, at det er en speciel gruppe af unge, der vælger 10. klasse. Da det kommunale 10. klassetilbud er målrettet elever med behov for faglig kvalificering og afklaring, er de formentlig ikke sammenlignelige med elever, som ikke vælger 10. klasse.

Det giver anledning til et klassisk selektionsproblem, som vi håndterer ved hjælp af en anerkendt kvasi-eksperimentel metode: instrumentvariabelmetoden. Med denne metode er det muligt at tage højde for forskelle i for eksempel social baggrund, motivation og faglighed mellem dem, der vælger 10. klasse, og dem, der ikke gør.

Det forudsætter dog, at vi kan finde en variation i valget af 10. klasse, der tilnærmelsesvis er tilfældig. I denne rapport udnytter vi variationen i nedlæggelsen af 10. klassetilbud på nogle skoler, bl.a. som følge af oprettelsen af 10. klassecentre.

Det medfører, at de beregnede effekter kun gælder for elever, der fravælger 10. klasse i et kommunalt tilbud, når 10. klasse på egen skole nedlægges.

Selvom det i den enkelte kommune ikke nødvendigvis er tilfældigt, hvilke skoler der nedlægger deres 10. klassetilbud, kræver metoden, at der ikke i gennemsnit er forskelle på skoler og deres elever, hvor 10. klasse nedlægges, og skoler, hvor 10. klasse ikke nedlægges. Det bekræftes i den statistiske analyse på landsplan: Der lader ikke til at være systematiske forskelle i forhold til, hvilke elever der går på skoler, hvor 10. klasse bliver nedlagt, og skoler, hvor 10. klasse ikke nedlægges.

Vi kan kun beregne effekter af 10. klasse i et kommunalt tilbud sammenlignet med 9. klasse i et kommunalt tilbud og 10. klasse på efterskole. For at beregne effekter af 10. klasse i kommunalt tilbud alene i forhold til 9. klasse må vi afgrænse analysen til elever, med en historisk lav tendens til at tage på efterskole i 10. klasse. Vi har udvalgt to sådanne grupper baseret på elevens bopælskommune og på elevens familiebaggrund givet ved, at moren har tre børn, før hun er fyldt 33 år, og højest har en kort videregående uddannelse.

Vi har anvendt data indeholdende oplysninger om alle elever, der afslutter 9. klasse på folkeskoler i årene 2008-2012 på skoler med tilknyttet 10. klasse. I alt 51.641 elever. Blandt disse oplever 11.575, at 10. klasse nedlægges, fordelt på 80 kommuner. Vi ser på ungdomsuddannelsesudfald frem til og med 2013. 

Ved tolkningen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • De beregnede effekter er en blanding af tre forhold: 1) det faglige indhold i det kommunale 10. klassetilbud, 2) den sociale kontekst eleverne indgår i og 3) at eleverne bliver et år ældre (når vi sammenligner med elever, der ikke har gået i 10. klasse). Vi kan ikke sige, hvilke af disse tre forhold der driver effekterne.
  • Vi belyser kun effekter på ungdomsuddannelse. 10. klasse kan have andre effekter, fx på fagligt niveau eller senere lønindkomst.
  • Effekterne på fastholdelse og gennemførelse er den totale effekt på både påbegyndelse og henholdsvis fastholdelse og gennemførelse, da det ikke metodisk er muligt at isolere effekterne på fastholdelse og gennemførelse.

Læs Danmarks Evalueringsinstitut EVAs rapport her.

Henvendelser skal ske til kommunikationschef i EVA Trine Borg Harrild, tb@eva.dk, tel: 40 91 00 21.

Mere fra samme projekt
Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Danmarks Evalueringsinstitut
Vidensområde: Børn og unge