KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Effekterne af videregående efteruddannelse for personer med videregående uddannelse

Deltagelse i diplomkurser skæpper i lønposen for personer med videregående uddannelse. Masterkurser har primært effekt for personer, der ikke i forvejen har gennemført en uddannelse på dette niveau.
Udskriv Del på
Forfattere: Nicolai Kristensen og Lars Skipper
Udgivet: Maj 2016

Effekterne af videregående efteruddannelse for personer med videregående uddannelse

Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

Denne rapport omhandler effekterne af videregående voksen-efteruddannelse (VEU) for personer, der har en videregående uddannelse i forvejen. Vi ser på effekten af videregående efteruddannelse for personer med både korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Vi måler, hvordan efteruddannelsen har effekt efterfølgende på kursusdeltagernes løn, beskæftigelse og mobilitet mellem arbejdsgivere.

Projektet er udført for Uddannelses- og forskningsministeriet. De har ønsket at få foretaget denne analyse som opfølgning på en tilsvarende analyse blandt faglærte.

Konklusion

Generelt viser analysen, at videregående efteruddannelse fører til højere lønninger for personer, som har en videregåede uddannelse i forvejen.

For personer med en kort videregående uddannelse finder vi ganske store positive effekter på månedslønnen. Hvis de deltager i diplomkurser, fører det i gennemsnit til lønstigninger på ca. 10 % pr. årsværks efteruddannelse. Hvis de tager efteruddannelse på akademiniveau, vinder de i gennemsnit 6 % i lønposen pr. års efteruddannelse.

For personer med en mellemlang videregående uddannelse giver diplomkurser også cirka 10 % ekstra i lønningsposen pr. års efteruddannelse. Hvis denne gruppe efteruddanner sig på masterniveau, øger det i gennemsnit lønnen med 9 %.

For personer med en lang videregående uddannelse, er der samlet set ikke nogen løneffekt, det vil sige, at den overordnede effekt for denne gruppe ikke er statistisk signifikant forskellig fra nul. Ser man på to af de større undergrupper af efteruddannelse så giver efteruddannelse på diplomniveau dog en lønstigning på 9 %, når der omregnes til årsværk. Men der er ikke nogen statistisk signifikant effekt på lønnen, hvis de efteruddanner sig på masterniveau.

Efteruddannelseseffekt på lønnen

Efteruddannelseseffekt på lønnen (2016)
Tabellen viser den gennemsnitlige månedlige effekt i år 6 efter kursusstart. Den procentvise gevinst er fundet ved at omregne løneffekten til en procentvis ændring i forhold til den hidtidige løn, som svarer til, hvis kursisterne har gennemført et års efteruddannelse på fuld tid. Tallene i parentes er ikke statistisk signifikante.

Der er desuden foretaget cost-benefitanalyser. De viser, at den samfundsmæssige investering i diplomkurser generelt er ”tjent hjem” efter relativt få år. Det samme gælder akademi- og masterkurser for kursister med en kort eller mellemlang uddannelse. Hvor mange år, der går, før investeringen er tjent hjem, afhænger af, hvordan man prisfastsætter den tid, der anvendes. Tidsinvesteringen for kursusdeltagere på videregående efteruddannelse er ganske høj og spiller derfor en stor rolle i forhold til cost-benefit-analyserne.

Masteruddannelse for personer med lang videregående uddannelse bliver ikke tjent hjem igen.

Effekterne på beskæftigelsesgraden er generelt meget små og ofte statistisk insignifikante. Det skyldes formentlig, at analysen tager afsæt i personer, der i forvejen er i fuldtidsbeskæftigelse. En undtagelse er dog kursister, som tager en masteruddannelse, og som har en mellemlang uddannelse i forvejen. De arbejder mindre og tjener mindre, mens de efteruddanner sig. Men investeringen betaler sig: Efter mastergraden er de enten tilbage på det oprindelige niveau for beskæftigelse eller lidt over. Og i gennemsnit får de en højere løn.

Anbefalinger

Beregningerne her viser overordnet set, at det er en god samfundsøkonomisk investering at understøtte videregående efteruddannelse for personer, som har en videregående uddannelse i forvejen. Diplomkurser giver en særlig stor gevinst for alle de undersøgte grupper.

Metode

Vi har fulgt alle danskere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, som startede på videregående efteruddannelse efter sommerferien 2008. For disse personer kan vi se deres samlede kursusaktivitet og – på månedsbasis – deres løn og beskæftigelse. Ved at sammenligne med personer, som i udgangspunktet havde samme sandsynlighed for at deltage i videregående efteruddannelse, kan vi kontrollere for effekten af kursusdeltagelsen. Denne analysemetode kaldes for Matching.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Lars Skipper, Århus Universitet
Hvem har finansieret: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse