KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Fra grundskole til ungdomsuddannelse

En register- og surveyanalyse af LP-modellens elever
Skal man som lærer vurdere skoleelevers sandsynlighed for at få gode karakterer og for at gå videre på en ungdomsuddannelse, er det vigtigt både at se på elevernes faglige evner og på deres trivsel og sociale kompetencer. Rapporten viser, at lærere, der arbejder efter den såkaldte ’LP-model’, er godt rustet til at vurdere deres elever ud fra et helhedssyn. Den viden kan de bruge til at give de elever, der har behov for det, den rette støtte i tide.  
Udskriv Del på
Forfattere: Karl Fritjof Krassel, Niels Egelund og Thomas Nordahl
Udgivet: April 2016

Fra grundskole til ungdomsuddannelse

Modelfoto: KORA

Om man bliver gladere for at gå i skole og trives bedre socialt, når man er fagligt dygtig, eller om trivsel og stærke sociale kompetencer omvendt er en forudsætning for faglig succes er svært at afgøre. En analyse, som KORA har lavet for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, viser, at begge dele har betydning for elevernes videre skolegang, og derfor er det vigtigt, at lærerne har øje for hele eleven.

LP-modellen indirekte vurderet

Siden 2007 har 566 skoler arbejdet efter LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse og er en forskningsbaseret model for skoleudvikling. LP-modellens formål er at forstå betydningen af elevens læringsmiljø og de faktorer, der påvirker læringsmiljøet.

Lærerne er centrale aktører i LP-modellen, og det er lærerteamet omkring eleven, der formulerer problemstillinger og indhenter informationer, der kan belyse, hvad elevens udfordringer kan skyldes. Lærerteamet analyserer disse informationer og formulerer mål for en indsats, der skal støtte eleven i den rigtige retning, hvad enten problemet er fagligt, trivselsmæssigt og/eller socialt.

KORAs analyse måler ikke direkte på LP-modellen, men på nogle parametre, som også er del af modellen. På den måde giver analysen en indirekte vurdering af modellen.

Lærerne kan støtte udsatte elever i tide

Helt overordnet viser analysen, at mere end blot elevernes faglige evner og præstationer har betydning for eksamenskarakterer og chance for at påbegynde en ungdomsuddannelse. ”Blødere” faktorer som trivsel og sociale kompetencer spiller også ind. Lærerne er vigtige aktører og informanter i LP-modellen, og rapporten viser, at lærerne evner at vurdere elevernes kompetencer på andre relevante dimensioner end blot de rent faglige.

Analysens resultater er en indirekte støtte til LP-modellens metodik, idet de viser, at lærerne besidder viden om eleverne, som kan forudsige elevernes skolefaglige præstationer og til dels påbegyndelse af ungdomsuddannelse, og som ligger ud over den rent faglige vurdering. Lærerne kan dermed få etableret den nødvendige støtte i tide.

Det er gode nyheder i forhold til opfyldelse af 95-procent-målsætningen, som går på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse.

Metode

Rapportens fokus er unge, der afsluttede 9. klasse i 2012 fra skoler omfattet af LP-modellen. Den belyser ved kvantitative analyser de unges resultater i og valg efter grundskolen. For et udsnit af skolerne er der i forbindelse med implementeringen af LP-modellen indsamlet en stor mængde surveydata blandt elever og lærere.

KORAs rapport udnytter disse detaljerede data koblet med registerdata til at belyse, hvad der påvirker elevernes skolefaglige resultater samt deres påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

I alt kobler rapporten surveydata og registerdata for 1.799 elever. For eleverne indeholder registerdata oplysninger om køn, ophav, familie- og bopælsforhold samt eksamenskarakterer. Surveydata fra LP-modellen indeholder oplysninger afgivet af både lærere og elever. Eleverne er bl.a. blevet spurgt til deres trivsel og adfærd, deres relationer til lærere og elever samt opfattelse af undervisningen. Desuden er de blevet spurgt til deres følelse af selvkontrol, deres selvopfattelse og drømme for fremtiden.

Lærerne har vurderet elevernes sociale kompetencer, motivation og forudsætninger for læring. De sociale kompetencer dækker over lærerens vurdering af elevernes evne til tilpasning til skolens normer, elevernes grad af selvkontrol, selvhævdelse, empati og retfærdighed samt elevernes evne til at indordne sig.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet
Hvem har finansieret: Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Vidensområde: Børn og unge