KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fagbladsartikel

Fem gode råd til nytænkende kommuner

Mange kommuner ønsker at arbejde på tværs af organisationen og sætte borgeren mere i centrum. Det kræver gensidig tillid, skarp planlægning og mod til at investere i langsigtede løsninger. Sådan lyder erfaringerne fra Furesø Kommune i denne kronik i Danske Kommuner
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar og Mikkel Damgaards
Udgivet: Februar 2016

Fem gode råd til nytænkende kommuner

Modelfoto: Sine Fiig/KORA

Furesø Kommune har siden 2014 i et partnerskab med KORA udviklet en ny type af indsats overfor udsatte familier, som prøver at sætte borgeren før systemet og sætte nye krav til en mere koordineret og effektiv kommunal indsats. Baggrunden er, at den hidtidige indsats har været alt for dyr, og at de udsatte familier kun i begrænset omfang har flyttet sig henimod uddannelse og beskæftigelse og bedre trivsel i familien.

Det er en ambitiøs målsætning at sætte borgeren før systemet, også når det gælder arbejdet med udsatte familier. I løbet af udviklingsarbejdet har vi gjort os en række erfaringer, som andre kommuner med samme målsætninger kan lade sig inspirere af. Vi har samlet erfaringerne i fem konkrete råd:

1. Genskab tilliden mellem borgere og systemet

Mange af de udsatte familier har udviklet en mistillid til kommunen gennem en årrække. For at familierne skal kunne indgå i et forpligtende samarbejde med kommunen om at nå en række mål for familien, så kræver det først og fremmest, at tilliden genoprettes. I Furesø Kommune er der blevet oprettet en ny funktion som familiekoordinator, som har til opgave at ”nulstille” kontakten til kommunen og etablere et nyt og mere ligeværdigt samarbejde mellem familie og kommune. Det betyder, at familiekoordinatoren har ageret mindre formelt og har afprøvet nye kontakt- og mødeformer. Borgerne har oplevet det som helt nyt og revolutionerende, at man lige pludselig kan sms’e til kommunen og mødes på en café for at få løst presserende problemer.

2. Lav en samlet og forpligtende plan for hele familien

Med udgangspunkt i familiens situation er der i Furesø Kommune blevet lavet en såkaldt Familieplan, hvor alle handlingsplaner og indsatser for både voksne og børn i familien er samlet. Målet med familieplanen er at få ryddet op i alle de tidligere iværksatte indsatser og få prioriteret de vigtigste indsatser og sikre, at de trækker i samme retning. Ansvaret for, at planen bliver fulgt, ligger hos familien og hos de individuelle sagsbehandlere, støtte- og kontaktpersoner og andre nøglepersoner i kommunen. Familiekoordinatoren skal ikke være en permanent støtte- og omsorgsperson for familien. Så når familieplanen er udarbejdet, trækker familiekoordinatoren sig tilbage i en mindre ressourcekrævende rolle.

3. Nedbryd siloerne

Furesø Kommune har som de fleste af landets kommuner oprettet forvaltningsenheder ud fra det, som lovgivningen har defineret: Beskæftigelsesforvaltningen tager sig af at administrere arbejdsmarkedslovgivningen, dagtilbuds- og skoleforvaltningen tager sig af dagtilbuds- og skolelovgivningen og så fremdeles.

Hvis borgeren skal før systemet, skal vi nedbryde disse forvaltningsmæssige siloer og skabe stærkere tværgående spor, der følger borgerens behov og understøtter konkrete borgerforløb. Det kræver et opgør med vanetænkning og en ommøblering af de kommunale støtte- og stabsfunktioner. Målet er at ændre kulturen, så borgeren får tillid og oplever transparens i kontakten til kommunen. For at komme i mål med dette er det særlig nødvendigt med en dokumentation for, at der er progression i borgerforløbene, ellers så vil siloerne ikke for alvor blive udfordret.

4. Lad en ny forvaltningskultur vokse nedefra

Erfaringen fra Furesø Kommune er, at drivkraften til et tværgående samarbejde ud fra et borgerperspektiv bliver dannet nedefra. Erfaringen fra Furesø Kommune er, at medarbejderne er meget motiverede for at arbejde og samarbejde på nye måder, og der er et stort potentiale for at gå ud ad denne vej. Det er nogle processer, som ikke kan sættes på formel eller henføres til regler og bekendtgørelser, som de kommunale ledere ellers kender og er trygge ved i forvejen.

For at en ny borgerorienteret forvaltningskultur kan vokse frem i kommunen skal man som kommunal leder give plads til medarbejdernes faglighed og tydelig markere, at der er fælles faglige mål på tværs af sektorer, og at disse mål skal tage udgangspunkt i familiens situation.

5. Hav mod til at investere

På kort sigt kan udgifterne stige. Det koster penge at oprette en familiekoordinatorfunktion og udarbejde en forpligtende og tværgående familieplan. Men de foreløbige erfaringer fra Furesø Kommune tyder på, at det på lidt længere sigt kan betale sig: De voksne i de udsatte familier bevæger sig væk fra kontanthjælp og kommer så småt i gang med uddannelse og beskæftigelse. Og børnene viser tegn på bedre trivsel, har mindre fravær i skolen og deltager mere i fritidsaktiviteter.

Det økonomiske potentiale er stort. I Furesø Kommune kostede de 22 familier, som i øjeblikket er omfattet af indsatsen, 50 millioner kroner i 2015 i direkte kommunale udgifter. Oveni kommer så sygehusudgifter og en række andre udgifter, som ikke er direkte registreret på borgernes cpr-numre.

 

Erfaringerne fra Furesø Kommune peger på, at der er et behov for, at kommunerne tænker i nye løsninger med afsæt i borgernes liv og ikke i systemets behov. Hidtil har der været få konkrete bud på, hvordan det kan gøres og fungere ude i den kommunale dagligdag. Furesø-projektet er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at bevæge sig i denne retning.

Læs mere om indsatsen her

Type: Fagbladsartikel, Danske Kommuner, 2016, 6
Vidensområder: Børn og unge, Social, Økonomi og administration, Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Ulf Hjelmar

Programleder

3155 0420 / ulhj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev