KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Grundforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen

Baselinemåling
KORAs første rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen var betydelige forskelle mellem de enkelte områder. Ungdomsuddannelsesmiljøet var bedst på det merkantile område og dårligst på området for sundhed, omsorg og pædagogik. Samtidig viser rapporten, at en stor del af lærerne især på det merkantile område var kritiske over for elevernes faglige forudsætninger.   
Udskriv Del på
Forfattere: Lasse Hønge Flarup, Jane Greve, Niels Matti Søndergaard, Pernille Hjarsbech, Mette Slottved, Nanna Friche, Kira Solveig Larsen, Pernille Hjermov og Anne Sophie Madsen
Udgivet: Januar 2016

Grundforløb på erhvervsuddannelserne inden reformen

Eleverne er tilfredse med det faglige niveau, men der er store forskelle mellem ungdomsuddannelsesmiljøet på de enkelte områder (Modelfoto: Lars Degnbol/KORA)

Konklusion

Undersøgelsen af grundforløbet på erhvervsuddannelserne forud for reformen er først og fremmest et solidt afsæt for senere at kunne vurdere implementering og effekter af erhvervsuddannelsesreformen. Rapporten peger samtidig på en række områder, der er interessante i forhold til implementeringen af reformen, og giver input til fokusområder til det fremadrettede arbejde på skolerne.

Undersøgelsen viser for eksempel, at der inden reformen var stor forskel på ungdomsuddannelsesmiljøet på de fire forskellige områder, der indgår i undersøgelsen: det merkantile område (handelsskoler), området for sundhed, omsorg og pædagogik (sosu-skolerne), de tekniske skoler og landbrugsskolerne.

Både lærere, ledere og elever vurderer, at ungdomsuddannelsesmiljøet var bedst på det merkantile område og dårligst på området for sundhed, omsorg og pædagogik. 

Rapporten viser derudover, at lærerne på grundforløbet inden reformen var kritiske over for elevernes faglige forudsætninger. Det gælder især på det merkantile grundforløb. Her vurderede 55 procent af lærerne, at under halvdelen af eleverne havde de boglige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Og på området for sundhed, omsorg og pædagogik vurderede 32 procent af lærerne, at under halvdelen af eleverne havde de nødvendige personlige og sociale forudsætninger. Samtidig viser rapporten, at 23 procent af de elever, der blev optaget på grundforløbet på den sidste årgang i august/september 2014, inden reformen trådte i kraft, ikke ville kunne optages året efter, da man med reformen indførte et adgangskrav på karakteren 02 i dansk og matematik.

Endelig viser rapporten, at indførelsen af et særligt voksenspor for elever over 25 år er et af de elementer af erhvervsuddannelsesreformen, som ledere og lærere er mest kritiske over for. Især lederne på handelsskoler og kombinationsskoler er uenige i, at det vil styrke elevernes kompetencer og mindske frafaldet at indføre et særligt voksenspor. Lærerne tilkendegiver blandt andet, at samspillet mellem yngre og ældre elever inden reformen havde en positiv påvirkning af det sociale og faglige miljø. Undersøgelsen viser dog også, at selvom de fleste elever over 25 år angiver, at de befandt sig godt på skolen både fagligt socialt, angiver mere end halvdelen også, at de savnede et mere voksent miljø på uddannelsen.    

Anbefalinger

Rapporten giver grundlag for sektornære drøftelser omkring tilrettelæggelse og implementering af erhvervsuddannelsesreformen.

Baggrund

Med virkning fra august 2015 er erhvervsuddannelserne i Danmark blevet reformeret. Reformen har fokus på at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, få flere til at fuldføre uddannelsen, højne det faglige niveau og øge trivslen på og tilliden til erhvervsuddannelserne.

KORA følger i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik reformen frem til 2020 og vil løbende præsentere analyser af, hvordan reformen implementeres, og om de ønskede mål nås.

Denne første rapport har fokus på grundforløbet på erhvervsuddannelserne inden reformen. I juni 2016 følger næste rapport om hovedforløbet inden reformen.

Metode

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser og interview med elever, undervisere og ledere på erhvervsuddannelserne samt en registerbaseret undersøgelse af elevsammensætningen i årene op til reformen.

I alt 1.989 elever og 2.460 lærere på grundforløbet samt 106 ledere på erhvervsuddannelserne har besvaret spørgeskemaer. Derudover er der gennemført kvalitative interview med lærere, elever og ledere på seks udvalgte erhvervsskoler.

Den registerbaserede undersøgelse bygger på data fra Danmarks Statistik. Derudover inddrages data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 41.854 elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse.

Data er indsamlet i perioden november 2014 - maj 2015.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Niels Matti Søndergaard

ORLOV, Seniorprojektleder

6195 8662 / niso@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev