KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Profilering af ledige

Analyse af profileringsværktøjer i fire lande
KORA har undersøgt fire landes erfaringer med profileringsværktøjer, som bruges til at finde ud af, hvilke ledige der er i særlig risiko for at blive langtidsledige. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor stor en betydning værktøjerne har i vurderingen af de lediges beskæftigelsesmuligheder, herunder hvordan sagsbehandlerne oplever at arbejde med dem, og hvor meget de bliver brugt i praksis. 
Udskriv Del på
Udgivet: December 2015

Profilering af ledige

Konklusion

KORA har undersøgt brugen af profileringsværktøjer i Australien, Irland, Tyskland og Sverige. De fire lande anvender alle – i forskellig grad – et profileringsværktøj til at kategorisere de ledige i forhold til, hvor stor risiko de har for at blive langtidsledige.

Australien og Irland bruger en databaseret profilafklaring af de ledige. Kategoriseringen af den ledige foretages udelukkende på baggrund af en statistisk model, hvor oplysninger om den ledige bliver brugt til at beregne den lediges sandsynlighed for at blive langtidsledig. Kategoriseringen er afgørende for, hvor mange ressourcer der afsættes til at få den ledige i beskæftigelse. I disse to lande har sagsbehandleren begrænset indflydelse på kategoriseringen af den ledige og dermed på de ressourcer, der afsættes til at få den ledige i job.

Sverige har indført en dataassisteret profilafklaring. Her kan sagsbehandleren anvende en statistisk model til den indledende kategorisering af den ledige, men det er sagsbehandleren, der afgør den endelige kategorisering af den ledige. Dermed har sagsbehandleren stor indflydelse på, hvor mange ressourcer der skal afsættes til at få den ledige i beskæftigelse.

I Tyskland skal sagsbehandleren anvende profileringsværktøjet over for alle ledige. Det tyske værktøj er forskelligt fra de tre ovennævnte profileringsværktøjer, da der er tale om en såkaldt sagsbehandlerbaseret profilafklaring. Det vil sige, at det alene er sagsbehandleren, der afgør den lediges profil på baggrund af et interview. Profileringsværktøjet skal understøtte kategoriseringen af den ledige ved at guide sags­behandleren gennem nogle spørgsmål, som skal sikre, at sagsbehandleren foretager en oplyst kategorisering.

Sagsbehandlernes holdning til profileringsværktøjerne er forskellig i de fire lande.  I Sverige og Tyskland, hvor profilerings­værktøjet skal understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering, bliver værktøjet ofte opfattet som ressourcekrævende og tungt at arbejde med. I Australien og Irland, hvor profilafklaringen udelukkende er databaseret på baggrund af en statistisk model, er der derimod ikke samme modstand. Det kan skyldes, at profilafklaringen her er frakoblet sagsbehandlernes arbejde. Derved oplever sagsbehandlerne ikke det samme tab af autonomi, som især de svenske sagsbehandlere oplever.

En yderligere pointe er, at sagsbehandlerne i Sverige og Tyskland har en betydelig stærkere socialfaglig baggrund og et højere uddannelses­niveau end i Australien og Irland. Det synes at have indflydelse på, hvor stor nytte sagsbehandlerne oplever, at de har af profileringsværktøjerne til vurdering af risikoen for langtidsledighed.

Baggrund

STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er ved at udvikle et dansk profileringsværktøj. I den forbindelse har STAR bedt KORA om at gennemføre en vidensopsamling og analyse af de erfaringer, andre lande har haft med at udvikle, implementere og anvende profileringsværktøjer. Hensigten er at bygge bro mellem internationale erfaringer og det igangværende udviklingsarbejde i Danmark for at opnå et velunderbygget grundlag for et profileringsværktøj, som er relevant i en dansk kontekst.

Fremgangsmåde

Analysen har været opdelt i to faser:

  1. et indledende review af otte udvalgte profilerings­værktøjer til kategorisering af ledige
  2. en uddybende analyse af fire værktøjer.

I fase 1 er der gennemført en systematisk litteratursøgning i internationale, danske og nordiske databaser. I alt er 25 landes profileringsværktøjer identificeret, hvoraf 8 indgår i det systematiske review.

I fase 2 er fire landes profilværktøjer udvalgt til en dybdegående analyse med henblik på at beskrive erfaringer fra praksis. Den primære dataindsamling er foregået via semistrukturerede interview med forskellige typer af informanter. Herunder repræsentanter for centraladministrationen, forskere og policy­analy­tik­ere, der har haft ansvaret for udviklingen og driften af værktøjerne, samt praktikere i frontlinjen. Ud over interviewene er der indsamlet upubliceret dokumentationsmateriale vedrørende profileringsværktøjer.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Styrelse for Arbejdsmarkeds og Rekruttering
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse