KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne

En kvantitativ analyse af forskelle i kommunale
Der er forskel på, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer dagtilbuds- og skoleområdet. Det viser KORAs undersøgelse af, hvad der ligger bag kommunernes varierende enhedsudgifter til dagtilbud og skoler i perioden 2009-2013.
Udskriv Del på

Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger pr. barn i skole og dagtilbud. Også når man tager højde for de strukturelt betingede udgiftsbehov i kommunerne.

Forskelle på økonomisk prioritering af skolerne

På skoleområdet bruger nogle kommuner mere end forventet, mens andre bruger mindre end forventet.

Der er i alt syv kommuner, der bruger over 10 pct. flere penge, end man skulle forvente, pr. skoleelev. Det er Norddjurs, Frederikssund, Københavns, Høje-Taastrup, Odsherred, Vesthimmerlands og Allerød Kommune.

Der er også syv kommuner, der bruger over 10 pct. færre penge, end man skulle forvente. Det er Sønderborg, Stevns, Odense, Ringsted, Holstebro, Struer og Fredericia Kommune.

Disse forskelle kan ses som udtryk for forskellige økonomiske prioriteringer i kommunerne.

Se på kortet, hvor meget kommunernes faktiske udgifter på skoleområdet adskiller sig fra de statistisk forventede udgifter. 

Forskelle på økonomisk prioritering af daginstitutioner og dagpleje

Også på daginstitutionsområdet er der kommuner, der bruger hhv. mere og mindre, end man skulle forvente.

Der er således otte kommuner, der bruger mindst 10 pct. mere end forventet pr. institutionsbarn. Det er Langeland, Aalborg, Odder, Aarhus, Lejre, Mariagerfjord, Albertslund og Gentofte Kommune.

Der er også 12 kommuner, der bruger mindst 10 pct. mindre end forventet. Det er Holbæk, Frederikshavn, Hjørring, Fredericia, Brønderslev, Randers, Norddjurs, Vordingborg, Struer, Thisted, Egedal og Syddjurs Kommune.

På dagplejeområdet er der 13 kommuner, der bruger mindst 10 pct. mere end forventet pr. dagplejebarn, og 12 kommuner, der bruger mindst 10 pct. mindre end forventet. Det skal dog bemærkes, at spredningen på dagplejeområdet formentlig til dels må tilskrives fejl i kommunernes grunddata.

Sådan har vi beregnet kommunernes økonomiske prioritering af skoler og dagtilbud

KORA har beregnet de enkelte kommuners forventede udgift pr. skoleelev og pr. indskrevet barn i dagtilbud på baggrund af en række statistiske analyser. Analyserne har taget højde for kommunernes strukturelt betingede udgiftsbehov. KORA har sammenlignet de forventede enhedsudgifter med kommunernes faktiske enhedsudgifter.

Dermed får vi en indikation af, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer skole- og dagtilbudsområdet, når man tager højde for deres strukturelt betingede udgiftsbehov. Den ”økonomiske prioritering” er en blanding af kommunernes serviceniveau og produktivitet samt eventuelle ikke-målte strukturelle forhold.

KORA har taget højde for en række strukturelle forhold, herunder børnenes socioøkonomiske baggrund samt kommunernes børnetal og børnetæthed.

Så meget betyder de strukturelle forhold

Strukturelle forhold betyder samlet set mere for enhedsudgifterne på skoleområdet og dagplejeområdet end på institutionsområdet. De undersøgte strukturelle forhold alene kan forklare 46-50 pct. af variationen i kommunernes udgifter pr. skoleelev og 71 pct. af variationen i udgifterne pr. dagplejebarn, men kun 26 pct. af variationen i udgifterne pr. institutionsbarn.

På skoleområdet viser analyserne eksempelvis, at jo flere børn af enlige forsørgere og jo flere børn med ikke-vestlig baggrund, der bor i kommunen, des mere koster det alt andet lige at undervise hver skoleelev. Desuden er højere børnetal og højere børnetæthed forbundet med lavere udgifter pr. elev. Flere elever i privatskoler mv. er forbundet med lavere udgifter pr. elev i grundskolen generelt, men højere udgifter pr. elev i den kommunale folkeskole.

På dagtilbudsområdet har eksempelvis kommunernes tilbudsstruktur signifikant betydning. Jo mere kommunerne gør brug af dagpleje frem for institutioner til deres 0-2-årige børn, des mindre koster hvert enkelt indskrevet barn i dagtilbud.

Metode

KORA har foretaget en række statistiske regressionsanalyser af sammenhængen mellem kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud og skoler og en række strukturelle og styrbare forhold i perioden fra 2009 til 2013. Undersøgelsen bygger på registerdata om forskellige forhold i kommunerne. Kun tilgængelige, kvantitativt målbare og nogenlunde sammenlignelige forhold er inddraget i analyserne.

Læs mere

To tidligere KORA-undersøgelser har vist, at der er stor forskel på kommunernes udgifter pr. skoleelev og pr. indskrevet barn i dagtilbud. Disse undersøgelser tager ikke højde for kommunernes strukturelle forhold. Se de to undersøgelser:

Så meget koster en skoleelev

Så meget koster et barn i dagtilbud


Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Social- og Indenrigsministeriet og KORA
Vidensområder: Børn og unge, Økonomi og administration
Kontakt

Camilla T. Dalsgaard

Projektchef

7226 9974 / cada@vive.dk

Peter Holdt-Olesen

Analyse- og forskningschef

7226 9976 / peho@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev