KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge

En kortlægning af viden
Det har en positiv effekt, når gerningsmand og offer mødes ansigt til ansigt i et møde, der er ledet af en mediator, eller i en bredere kreds, hvor familie og myndighedspersoner også kan deltage. Tilgangen virker positivt på børn og unge og kan begrænse tilbagefald til kriminalitet, viser KORAs kortlægning af viden på området.  
Udskriv Del på
Forfattere: Nichlas Permin Berger, Ulf Hjelmar, Kåre Jansbøl og Patricia Thor Larsen
Udgivet: December 2015

Genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge

Konklusion

Litteraturgennemgangen viser, at det har dokumenterede, positive effekter at benytte genoprettende retfærdighed som en kriminalitetsforebyggende tilgang over for børn og unge mellem 12-17 år, og at det mindsker sandsynligheden for at falde tilbage i kriminalitet.

Genoprettende retfærdighed bygger på en grundtanke om, at konflikter så vidt muligt skal løses af parterne selv. Den eller de personer, som har forvoldt skade, skal påtage sig et ansvar for at gøre skaden god igen, så den forurettedes behov bliver imødekommet.

Følgende to overordnede modeller for genoprettende retfærdighed er i kortlægningen blevet identificeret, som særligt dokumenterede i forhold til positive effekter:

  • VOM-modellen (Victim-offender mediation), hvor offer og gerningsmand mødes og indgår en samtale, som faciliteres af en mediator
  • Konferencemodellen involverer, udover gerningsmand og offer, flere personer. Det kan være familie, værge, støttepersoner og repræsentanter for myndigheder som politi og kriminalforsorg.

Begge modeller viser positive effekter. Men kortlægningen peger på, at konferencemodellen i højere grad virker positivt i forhold til at minimere tilbagefald til kriminalitet, end VOM-modellen gør. VOM har dog særligt gode resultater i forhold til tilbagefald blandt unge, der første gang begår kriminalitet af mindre alvorlig karakter.

Generelt viser litteraturen, at ofrene er mere tilfredse med indsatser for genoprettende retfærdighed i forhold til ordinære retsprocesser. Studierne viser også en meget positiv opbakning blandt befolkningen generelt til at anvende indsatser inden for genoprettende retfærdighed som tilgang til kriminalitet.
Samlet set er der altså dokumentation for, at genoprettende retfærdighed kan have positive effekter på unge og begrænse recidiv.

Samtidig peger studierne dog på, at processen omkring genoprettende retfærdighed i nogle tilfælde kan virke modsat og få negative konsekvenser for såvel gerningsmænd som for ofre. De professionelles kompetencer og viden om genoprettende retfærdighed er helt afgørende for at skabe vellykkede forløb.
Processen kræver tid og professionel kompetence.

Anbefalinger

Flere af de videnspersoner, som blev interviewet i forbindelse med kortlægningen, anbefaler at se på de positive udenlandske erfaringer med henblik på at udvikle den samlede indsats for genoprettende retfærdighed i Danmark. Især fra Norge og Nordirland kan man hente inspiration til at videreudvikle, implementere og facilitere en eller flere modeller for genoprettende retfærdighed tilpasset en dansk sammenhæng.

Der efterlyses mere viden på området, så man i praksis kan blive skarpere på, hvordan man opnår maksimal effekt ved at arbejde med genoprettende retfærdighed. KORAs rapport kan bidrage til denne proces.

Baggrund

TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd ønsker med denne kortlægning at tilvejebringe viden om genoprettende retfærdighed, som kan hjælpe kriminalitetstruede børn/unge i alderen 12-17 år tilbage på rette spor.

Metode

Kortlægningen er baseret på empiriske studier fra 2005-2015 som omhandler effekter/virkninger, genoprettende processer og implementering i forhold til offer, gerningsmand, interessenter/andre aktører, økonomi og recidiv.

Litteratursøgningen resulterede i første screening i 1.555 studier. I den anden fase blev en række studier ved nærmere læsning af abstracts og af selve studierne sorteret fra, hvis de ikke opfyldte inklusionskriterierne: Studierne skulle eksplicit vedrøre ’Restorative Justice’ – genoprettende retfærdighed – og inkludere børn og unge i høj risiko for kriminalitet. På denne baggrund blev 17 relevante studier fundet.

Søgninger på diverse hjemmesider og interview med centrale videnspersoner inden for genoprettende retfærdighed resulterede i, at yderligere seks studier blev inkluderet. Således blev i alt 23 studier inkluderet.

Som supplement til selve litteratursøgningen er der gennemført interview med både danske og internationale videnspersoner inden for genoprettende retfærdighed fra både praksisfeltet og det akademiske felt. 

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd
Vidensområder: Børn og unge, Social