KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet

På trods af, at der er kommet 10 % flere børn i Københavns Kommune siden 2009, er udgiftsbehovet til specialundervisning ikke steget. Det skyldes, at børnenes økonomiske og sociale baggrund er blevet bedre i de senere år, og jo stærkere børnenes baggrund er, jo mindre er deres behov for specialundervisning statistisk set. Det viser denne analyse fra KORA
Udskriv Del på

Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet

Baggrund

Københavns Kommune oplever i disse år en kraftig befolkningstilvækst, som også indebærer en kraftig vækst i antallet af skolebørn. Når der kommer flere elever i en kommunes grundskoler, vil man normalt forvente, at der også skal afsættes flere midler til specialundervisning. Det er dog ikke altid, at behovet for specialundervisning følger elevtallet én til én.

Børn med en svag socioøkonomisk baggrund har en større sandsynlighed for at blive visiteret til specialundervisning end børn fra mere velstillede familier. KORA har derfor afdækket, om de flere børn i Københavns Kommune også betyder, at der er et tilsvarende større behov for specialundervisning. Analysen er udarbejdet for Københavns Kommune, og et af de overordnede formål har været at give Københavns Kommune et bedre grundlag for beslutninger om økonomisk regulering af specialundervisningsområdet.

Konklusion

KORAs analyse viser, at de københavnske børn gennemsnitligt er blevet bedre socialt stillet, end de var i 2009. Det betyder, at selv om kommunen har oplevet en stigning i elevtallet på 10 %, så er det samlede udgiftsbehov på specialundervisningsområdet faldet, når man tager højde for ændringen i elevernes sociale og økonomiske baggrund.

KORAs analyse viser desuden, at Københavns Kommune i skoleåret 2013/14 har henvist lidt flere elever til specialklasser eller specialskoler, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.

Anbefalinger

Mange kommuner anvender demografimodeller, når de skal lægge budgettet for de kommende år. I disse modeller regulerer man automatisk budgettet op, hvis indbyggertallet i målgruppen stiger, og ned, hvis det falder. KORAs analyse viser, at det kan være yderst relevant at tage højde for udviklingen i målgruppens sociale og økonomiske baggrund, når man vurderer ressourcetildelingen til et område – det er ikke altid nok at se på udviklingen i antallet af borgere alene.

Metode

Analyserne er gennemført på baggrund af populationsdata for grundskoleelever i hele landet. Undersøgelsen er bygget op i tre trin:

  1. For det første beregnes baggrundsfaktorernes sammenhæng med elevers sandsynlighed for at modtage specialundervisning i skoleåret 2013/2014. Baggrundsfaktorerne indbefatter bl.a. information om forældrenes sundhed, økonomi og uddannelsesniveau samt forskellige karakteristika ved børnene.
  2. For det andet anvendes disse sammenhænge til at beregne udviklingen i den gennemsnitlige sandsynlighed for, at københavnske elever modtager specialundervisning.
  3. Endelig sammenholdes den beregnede gennemsnitlige sandsynlighed med sandsynligheden på landsplan og med den faktiske andel specialundervisningselever i kommunen. På denne måde fås et indblik i såvel udviklingen i kommunens udgiftsbehov som kommunens visitationspraksis.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Københavns Kommune
Vidensområder: Børn og unge, Social, Økonomi og administration
Kontakt

Jacob Seier Petersen

ORLOV, Projektleder

2275 9700 / jape@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev