KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

En længere og mere varieret skoledag

Kortlægningsrapport, 2015
Åben skole bliver mest brugt af dansklærerne, og lærerne i de yngste klasser er flittigst til at bruge motion og bevægelse i undervisningen. Til gengæld oplever lærerne, at der er mere ro i timerne og fokus på faglighed, jo ældre eleverne bliver. Generelt er der dog tale om ret små forskelle på tværs af lærergrupperne. Det viser en stor analyse, som afdækker, hvordan lærere og pædagoger har arbejdet med folkeskolereformens elementer i det første år, efter reformen er trådt i kraft.
Udskriv Del på

En længere og mere varieret skoledag

Konklusion

Generelt arbejder lærerne med mange af reformens elementer, og der er stor fokus på de områder, som reformen indeholder. Undersøgelsen viser, at lærerne har fokus på for eksempel variation af undervisningsformer, brug af motion og bevægelse, elevernes faglighed og trivsel samt det interne samarbejde på skolen.

Rapporten ser også på, om der er forskelle mellem, hvordan reformens elementer bliver brugt på tværs af forskellige grupper af lærere. Overordnet set er der kun ret små forskelle mellem, hvordan de forskellige lærergrupper arbejder med reformens elementer, og der er tale om en relativt homogen gruppe.

Der er dog enkelte mindre forskelle mellem de forskellige lærergrupper. For eksempel:

  • Lærerne i indskolingen anvender langt oftere motion og bevægelse i undervisningen end lærere på mellemtrinnet og i udskolingen. Det hænger formodentlig sammen med, at yngre børn har mere brug for at bevæge sig i løbet af en skoledag for at kunne koncentrere sig.
  • Dansklærere inddrager i højere grad end matematiklærere miljøet uden for skolen i undervisningen. Det kan være i form af gæstelærere, besøg uden for skolen, eller tilrettelæggelse af hele undervisningsforløb uden for skolen. Det skyldes nok, at dansklærere ofte er klasselærere, og derfor står for besøg og udflugter, som ikke vedrører et specifikt fag.
  • Dansklærere bruger oftere bevægelse i undervisningen, end matematiklærere gør. Dansklærere lægger også betydeligt større vægt på trivsel end matematiklærere. Begge dele skyldes formentlig klasselærerfunktionen.
  • It anvendes mere, jo ældre eleverne bliver. Dette er ikke så overraskende, da anvendelse af it i undervisningen kræver en vis it-erfaring blandt eleverne. Ældre elever må også forventes at kunne bruge it til mere avancerede opgaveløsninger end yngre.
  • Lærere i udskolingen oplever større grad af ro og fokus på faglighed end lærere på mellemtrinnet og i indskolingen. Det hænger formodentlig nært sammen med, at børnene er ældre og mere modne, hvilket gør dem bedre i stand til at koncentrere sig og forbedrer lærernes mulighed for at skabe ro og udøve succesfuld klasseledelse.
  • Lærere i indskolingen lægger større vægt på trivsel end lærere i udskolingen. Dette indgår som en naturlig del af de første skoleår, hvor eleverne skal vænne sig til skolen. Det ligger fint i forlængelse af, at fokus på faglighed vokser med elevernes alder.
  • Dansklærere bruger i højere grad samarbejde og faglig sparring end matematiklærere. Igen kan det skyldes, at dansklærere som klasselærere i nogen grad varetager en koordinerende funktion i forhold til klassens øvrige lærere. Det medfører i sig selv større samarbejde.

Baggrund

Kortlægningsrapporten er en del af et større analyseprojekt, hvor KORA undersøger implementeringen og effekter af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolen. Som en del af projektet afrapporteres hvert år i projektets løbetid, 2015-2019, hvordan lærerne arbejder med reformen. Derudover vil projektet indeholde en kvantitativ effektmåling og en kvalitativ undersøgelse af implementeringen på forskellige folkeskoler.

Metode

En spørgeskemaundersøgelse blandt godt 2.500 lærere og andet pædagogisk personale i en række tilfældigt udvalgte folkeskoler i Danmark.

På baggrund af besvarelserne er der dannet indeks inden for en række af de væsentlige elementer i folkeskolereformen. Det drejer sig om følgende elementer: Ro og klasseledelse, brug af Fælles Mål, undervisningsformer, undervisningsfokus, feedback til eleverne samt teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring.

I rapporten sammenlignes niveauet for disse indeks for forskellige grupper af lærere for at undersøge, om der er forskelle mellem, hvordan lærere arbejder med reformens elementer.

Læs flere evalueringer af folkeskolereformen

KORA er med til at evaluere folkeskolereformen. Vi har også undersøgt, hvordan lærere og pædagoger har oplevet folkeskolereformens første år. Læs mere her:

Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole

Læs mere om følgeforskningsprogrammet som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har sat igang: Evaluerings- og følgeforskningsprogram af folkeskolereformen.


Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Professor emeritus Svend Kreiner har udført indekskonstruktionen for KORA
Hvem har finansieret: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL)
Vidensområde: Børn og unge