KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Avisartikel

Folkeskolen skal også styrke de højt begavede elever

Samfundet risikerer at gå glip af værdifulde ressourcer, hvis folkeskolen overser de højt begavede elever
Udskriv Del på
Udgivet: 4. november 2015

Folkeskolen skal også styrke de højt begavede elever

På landsplan skønnes det, at cirka 33.000 skoleelever er meget velbegavede. Det svarer til, at der sidder én højt begavet elev i hver eller hver anden skoleklasse. Men det er langt fra altid, at lærerne i folkeskolen opdager disse elever og giver dem faglige udfordringer, som svarer til deres evner. Hvis folkeskolen ikke giver disse elever de nødvendige faglige udfordringer, lever den ikke op til folkeskolelovens mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Vi risikerer dermed, at vi taber de højt begavede elever og deres kunnen i et samfund, hvor vi har brug for alles ressourcer.

Mange af de højt begavede elever er veltilpassede og fungerer socialt godt. Men lige så mange opleves som besværlige og forstyrrende for undervisningen. De keder sig, lærer ikke særlig meget og får måske konflikter med lærerne og de andre elever i klassen. I sidste ende kan det endda ende med, at de senere får store problemer og koster ekstra samfundsressourcer. Statistikkerne viser fx, at en del af de højt begavede børn aldrig får en uddannelse og er overrepræsenterede i fængslerne.

I Danmark har vi meget fokus på inklusion. Men vi har typisk især fokus på at rumme de svage elever. Vi overser de højt begavede elever, som også har behov for særlige indsatser, som er målrettet dem og deres evner. Vi har behov for at udvikle undervisningsmodeller, hvor alle elever kan integreres og udfordres i den almindelige skoleklasse – også de højt begavede. Alternativt skal de udfordres på anden vis. Det kan nemlig være meget svært at sikre målrettet undervisning til elever med vidt forskellige forudsætninger i den samme klasse.

Rundt om i kommunerne har der været sporadiske tiltag. Men de færreste har været præget af langtidsholdbarhed eller nærmere undersøgelser af, om tiltagene faktisk har virket godt på eleverne. Vi ved derfor meget lidt om, hvad der faktisk virker for højt begavede elever i den danske folkeskole. Men vi har en viden om, hvad der har virket i andre lande. Og det er et godt sted at starte.

KORA har netop foretaget en gennemgang af international forskning, som er finansieret af Egmont Fonden. Den viser bl.a., at specialskoler og specialklasser, som udelukkende består af højt begavede elever, er gode til at udvikle elevers faglige kompetencer. Men det er dyrt og vanskeligt at oprette den slags specialskoler eller -klasser, fordi de højt begavede elever bor geografisk spredt. Samtidig passer en total udskillelse af en bestemt gruppe elever ikke til folkeskolens mål om inklusion af alle elever i det samme læringsmiljø.

Der findes imidlertid en række indsatser, som er afprøvet i andre lande, såsom USA, Holland og Australien, og som er billigere og lettere at implementere. Flere videnskabelige undersøgelser viser, at højt begavede elever lærer mere og trives bedre, hvis de får målrettet undervisning bare nogle få timer om ugen. Det kan foregå sammen med andre højt begavede elever - enten efter skoletid eller i stedet for at deltage i den almindelige klasseundervisning. De højt begavede elever oplever på den måde for første gang, at de er inkluderet i et læringsfællesskab sammen med ligestillede, samtidig med at de beholder deres kammerater og det sociale fælleskab i den almindelige folkeskoleklasse.  

De højtbegavede elever kan også have stor nytte af at deltage i sammenhængende forløb, hvor de får mulighed for at gå i dybden med deres interesseområde og være sammen med andre højt begavede børn. Det kan fx være sommerskoler, hvor de højtbegavede elever har faglige og sociale aktiviteter sammen med andre højtbegavede med samme interesser. I Danmark har vi både lejrskoler og sportslejre for folkeskolelever, men kun i mindre grad sommerlejre med fokus på faglige temaer, såsom matematik og fysik. Men forskningen viser, at disse sommerskoler har en positiv virkning på de højtbegavede elevers faglig udvikling. Og nok så vigtigt skaber de rum for, at højt begavede elever kan udvikle sig personligt og socialt sammen med andre.

Der er behov for, at der arbejdes mere målrettet, vidensbaseret og struktureret omkring indsatsen over for højt begavede elever i folkeskolen. Det kræver, at lærerne har viden, som gør dem i stand til at identificere denne gruppe af elever. Og viden om, hvordan de bedst imødekommer elevernes særlige behov for læring. Kendskabet til og bevidstheden om målgruppens eksistens og behov skal mere i fokus.

Der er behov for en samlet, national strategi for, hvordan vi styrker undervisningen for de højt begavede elever i folkeskolen. Og der er behov for forskningsbaseret viden om, hvordan de højtbegavede elever trives og udvikles i folkeskolen. Samt viden om, hvordan vi tilrettelægger deres undervisning, så den får størst mulig effekt.

Fakta om højtbegavede børn
  • Højt begavede børn har en IQ på 130 og derover. De udgør 2 procent af alle danske børn – det svarer til cirka 14.000 børn i skolealderen.
  • Børn med særlige forudsætninger har en IQ på 120 og derover. De udgør 5 procent af alle danske børn - det svarer til cirka 33.000 børn i skolealderen.
  • De bedst begavede børn af en årgang udgør cirka 10-15 % af eleverne. Det svarer til mellem 67.000 og 100.000 børn i skolealderen.

Type: Avisartikel, Politiken, 4. november
Vidensområde: Børn og unge
Kontakt

Jill Mehlbye

Docent, programleder for Børn og unge

3150 2251 / jime@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev