KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Bog

Forebyggelse og bekymring

I professionel praksis
De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer. Bogen undersøger, hvordan forebyggelsen finder sted i praksis.
Udskriv Del på
Forfattere: Gitte Sommer Harrits og Marie Østergaard Møller
Udgivet: Juni 2016

Forebyggelse og bekymring

De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Baggrunden er et ønske om at tage problemerne i opløbet og mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der rammer udsatte borgere. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer.

Spørgsmålet er, hvordan forebyggelse finder sted i praksis, og hvordan man som fagprofessionel beslutter, hvornår en forebyggende indsats bør iværksættes. Hvornår er der tale om almindelige forhold i livet, og hvornår skal de fagprofessionelle bekymre sig om borgerne?

Forebyggelse og bekymring er baseret på fem års undersøgelse af området og viser, hvordan den forebyggende praksis konkretiseres som et fagligt beredskab, og hvilke former for viden, erfaringer og kapaciteter de fagprofessionelle bringer i anvendelse i denne praksis.

Type: Bog
Udgiver: Hans Reitzel Forlag, København
Vidensområder: Børn og unge, Social, Sundhed