KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Esbjerg Kommunes udgifter pr. indbygger er cirka to procent højere på den centrale administration end gennemsnittet for tre sammenlignelige kommuner, viser en ny analyse fra KORA. Det betyder, at Esbjerg Kommune ville være omkring otte millioner kroner billigere på den centrale administration, hvis man havde samme gennemsnitlige udgiftsniveau som Randers, Næstved og Horsens Kommuner. 

Udskriv Del på
Forfattere: Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg
Udgivet: Juni 2015

Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Konklusion

Benchmarkinganalysen viser, at når man ser isoleret på de kommunale administrative udgifter, der omhandler den centrale administration, ligger Esbjerg Kommune cirka to procent over gennemsnittet for de tre kommuner Randers, Næstved og Horsens. Det svarer til, at Esbjerg Kommune ville være omkring otte millioner kroner billigere, hvis man havde samme udgiftsniveau pr. indbygger som gennemsnittet for de tre sammenligningskommuner. Analysen fokuserer udelukkende på det administrative ressourceforbrug. Der ses således ikke på administrationens produktivitet eller på kvaliteten af de administrative ydelser.

Sammenligningen dækker over væsentlige forskelle mellem kommunerne. Randers Kommunes udgifter pr. indbygger ligger cirka syv procentpoint under Esbjergs, mens Næstved og Horsens ligger omtrent på niveau med Esbjerg.

Ses der mere detaljeret på den centrale administration, er Esbjerg Kommune særligt dyr, når det gælder personale, der løser myndighedsopgaver, samt drift af administrationsbygninger, it og jobcenter. Udgiftsforskelle i den centrale administration kan i et vist omfang skyldes kommunernes forskellige grader af decentralisering af de administrative opgaver.

Analysen ser også på udgiftsforskelle på administration i hele den kommunale organisation – både i den centrale og den decentrale administration. Den decentrale administration omfatter for eksempel udgifter til kontorpersonale på skoler og dagtilbud samt til decentrale ledere på skoler, dagtilbud og ældrecentre. Dette perspektiv tager højde for, at opgaverne kan være organiseret forskelligt på tværs af kommunerne mellem det centrale og det decentrale niveau. Esbjerg Kommunes udgifter til administration pr. indbygger i hele den kommunale organisation er cirka fire procent højere end gennemsnittet for de tre sammenligningskommuner.

Analysen viser desuden, at Esbjerg Kommunes højere udgifter ikke skyldes højere gennemsnitlige lønomkostninger, men flere administrativt ansatte end i de kommuner, der sammenlignes med.

Anbefalinger

I forhold til Esbjerg Kommunes videre anvendelse af resultatet for de administrative udgifter i hele den kommunale organisation er det vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af de beregnede udgiftsforskelle for den samlede administration vedrører udgiftsforskelle på det decentrale område. Udgiftsforskelle (eller merudgifter) på det decentrale område er allerede indeholdt i KORAs tidligere analyser af disse områder. For eksempel vil eventuelle administrative udgiftsforskelle på ældreområdet allerede være medtaget i de beregnede merudgifter på ældreområdet.

Baggrund

Esbjerg Kommune har bedt KORA om at gennemføre en detaljeret benchmarking af kommunens administrative udgifter i forhold til tre kommuner, som er sammenlignelige på det administrative område. Benchmarkingen er gennemført i forhold til Randers, Næstved og Horsens Kommuner.

Benchmarkinganalysen ligger i forlængelse af den overordnede nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, som KORA har gennemført i november 2014. Nøgletalsscreeningen behandlede også det administrative område, men ud fra et begrænset datagrundlag og med en metode, som betød væsentlige forbehold i fortolkningen af resultatet.

Den aktuelle benchmarking er baseret på et bredere og mere dækkende datagrundlag og giver dermed et mere retvisende billede. Den har blandt andet afdækket en række forhold ved Esbjerg Kommunes udgifter, konteringspraksis og organisering, som har bidraget til, at den tidligere nøgletalsscreening har overvurderet Esbjergs administrative udgifter.

Metode

Ved at analysere administrative udgifter i et detaljeret benchmarkingformat med relativt få sammenligningskommuner er det er muligt at gennemføre en grundig validering af kommunernes data og korrigere tallene for eventuelle konterings- og praksisforskelle i den administrative drift, som ellers kunne skævvride sammenligningen.

Analysen kombinerer data fra to datakilder: regnskabsdata og personaledata. Personaledata er hentet fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og regnskabsdata fra kommunernes regnskaber for 2014.

KORA har ved udvælgelsen af sammenligningskommunerne anvendt en statistisk model, som viser, hvilke geostrukturelle og socioøkonomiske forhold der på landsplan har betydning for kommunernes administrative udgifter. På baggrund af denne model har vi identificeret tre kommuner, som forventes at have administrative udgiftsbehov, der er sammenlignelige med Esbjerg Kommunes.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Samarbejdspartnere: Randers Kommune, Næstved Kommune og Horsens Kommune
Hvem har finansieret: Esbjerg Kommune
Vidensområde: Økonomi og administration
Kontakt

Thomas Astrup Bæk

Seniorprojektleder

4139 3511 / thas@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev