KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Videreudvikling af Vis Kvalitet

KORA har udviklet et nyt spørgeskema, der belyser AMU-kursisters udbytte af det kursus, de har deltaget i. Formålet er at forbedre og videreudvikle indholdet af AMU-kurser og erstatte det eksisterende måleredskab, der anvendes til ca. 400.000 kursister årligt.
Udskriv Del på
Udgivet: Maj 2015

Videreudvikling af Vis Kvalitet

Konklusion

Rapporten dokumenterer, hvordan det fælles kursistmodul i Vis Kvalitet kan videreudvikles, så det bliver mere anvendeligt som evaluerings- og udviklingsværktøj både for de enkelte institutioner og for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Anbefalinger

Målet med udviklingsarbejdet har været at flytte fokus fra deltagertilfredshed over på nogle dimensioner, som i højere grad siger noget om, hvorvidt der er sket et kompetenceløft. Der har desuden været særskilt fokus på, hvordan Vis Kvalitet i højere grad kan afspejle den variation, der er i AMU-kursernes kvalitet. Et spørgeskema med øget spredning i svarene betyder, at kursusdeltagernes evaluering bliver mere sigende og dermed mere anvendelig.

Baggrund

Der bruges årligt et milliardbeløb på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som evalueres ved brug af værktøjet Vis Kvalitet. Vis Kvalitet omfatter dels et spørgeskema til de virksomheder, der har haft medarbejdere på AMU-kursus, dels en række spørgsmål til kursisterne. Kursistdelen består i sin nuværende form af et fælles modul, som måler kursisttilfredsheden, et modul med spørgsmål om uddannelsesmål samt en institutionsspecifik del. Denne rapport handler alene om det fælles kursistmodul.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har formuleret, at målet med AMU-kurser er, at deltagerne skal blive ”bedre rustet til arbejdsmarkedet” - altså at de skal have et kompetenceløft. Men i sin nuværende form belyser Vis Kvalitet kun i begrænset omfang deltagernes kompetenceløft, fordi der er fokus på kursisternes tilfredshed. Desuden er tilfredshedsspørgsmålene formuleret meget bredt og generelt. Dermed er det uklart, præcist hvad der spørges til. Der er også spørgsmål om kursernes formål og formålsopfyldelse, som kan være vanskelige at forstå og forholde sig til for kursisterne.

Metode:

Udviklingsmetoden fulgte følgende syv trin:

  1. Fastlæggelse af kvalitetsdimensioner, der kan afdække formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne
  2. Udvikling af en række varierende spørgsmål inden for hver dimension (bruttoliste)
  3. Fastlæggelse af svarskalaer
  4. Kvalitativ feedback fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet, kursister samt andre interessenter
  5. Gennemførelse af pilotundersøgelse på 29 forskellige skoler med deltagelse af 3.946 respondenter
  6. Faktoranalyse inden for hver dimension med henblik på at reducere antallet af spørgsmål i bruttolisten til en nettoliste
  7. Endeligt forslag til et nyt kursistmodul i Vis Kvalitet

Kvalitetsdimensionerne er fastlagt, så de i videst omfang giver et indblik i, om arbejdsmarkedsuddannelserne på tværs af kurser og skoler fører til kompetenceløft blandt deltagerne, samt hvorvidt uddannelserne har arbejdsmarkedsrelevans. De udvalgte kvalitetsdimensioner er a) kursusudbytte, herunder a1) generel faglig læring, a2) nuværende jobsituation, a3) mobilitet og a4) personlig udvikling, b) lærerens præstation, og c) undervisningens form og indhold.

Den udviklede bruttoliste indeholder fem spørgsmål om undervisningens tilrettelæggelse, fire spørgsmål om lærerens præstation og 15 spørgsmål om det faglige og personlige udbytte af kurset. Der er anvendt en 11-punktssvarskala for alle spørgsmål, bortset fra baggrundsspørgsmålene.

Mere fra samme projekt
Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse