KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Så meget koster en skoleelev

Kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/2010-2012/2013
Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne har brugt pr. elev i folkeskolen og pr. barn i SFO. Generelt er udgiften pr. barn faldet i perioden 2009-2013.
Udskriv Del på
Forfattere: Marianne Schøler Kollin, Anne Line Tenney Jordan, Camilla Dalsgaard og Amanda Madsen
Udgivet: Februar 2015

Så meget koster en skoleelev

Det koster en skoleelev

En gennemsnitlig kommune brugte i skoleåret 2012/2013 godt 69.000 kroner pr. elev i folkeskolen, når elever i specialskoler regnes med. Hvis elever i specialskoler ikke regnes med, er udgiften godt 61.000 kroner pr. elev.

Der er imidlertid væsentlig variation mellem kommunerne. De af kommunerne, som brugte færrest penge pr. elev i folkeskolen (inkl. specialskoler), brugte i skoleåret 2012/2013 cirka 61.000 kroner, mens de af kommunerne, der brugte flest penge på disse elever, brugte omkring 80.000 kroner pr. elev.

 

 

En elev i specialskole koster efter alt at dømme cirka 500.000 kroner, men datausikkerheden er stor, når det gælder specialskoleområdet.

Generelt har kommunerne brugt færre penge pr. elev, når vi ser på perioden 2009/2010-2012/2013. Udgiften pr. elev i folkeskolen ekskl. specialskoleelever er således faldet med godt 7 procent. Hvis vi inkluderer elever i specialskolerne, er udgiften pr. elev faldet med knap 6 procent. En del af faldet skyldes, at kommunerne i 2013 sparede lærerlønninger som følge af lærerkonflikten, men der er tale om faldende enhedsudgifter hen over hele perioden.

Det koster et barn i SFO

En gennemsnitlig kommune brugte i 2013 knapt 27.300 kroner pr. barn i SFO. De ti procent af kommunerne, der bruger mindst, bruger cirka. 19.700 kroner eller derunder, mens de ti procent af kommuner, der bruger mest, bruger cirka. 38.600 kroner eller derover pr. barn.

Den gennemsnitlige kommune brugte i 2013 cirka 13 procent færre penge pr. barn i SFO end i 2009.

Anbefalinger

Projektets resultater giver kommunerne indsigt i, hvad pengene bruges på, samt mulighed for at sammenligne sig selv med andre kommuner. Opgørelsen af kommunernes enhedsudgifter giver dermed kommunerne et bedre grundlag for at foretage prioriteringer, ligesom de kan styrke kommunernes budgetlægning og fx kvalificere deres demografimodeller.

En opfølgende undersøgelse, som udkommer efter sommerferien, vil se nærmere på, hvilke forklaringer der er på udgiftsudviklingen over tid og mellem kommunerne.

Baggrund

Projektet er sat i gang på initiativ af KORA og Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra et ønske om at give kommunerne forbedret viden om, hvor mange penge de bruger på forskellige serviceydelser på en måde, som muliggør sammenligning mellem kommuner og over tid.

Metode

Analyserne bygger på registerdata om udgifter fra kommunernes regnskaber samt elevtal, antal indskrevne i SFO og antal planlagte undervisningstimer. KORA har opgjort kroner pr. elev på to forskellige måder: for kommunen som myndighedskommune (dvs. for de elever kommunen har myndigheds- og betalingsansvaret for) og for kommunen som driftsherre (dvs. for de elever som går på de skoler, kommunen driver).

Der kan være problemer med de data, beregningerne bygger på, særligt hvad angår registrering af udgifter, elever og undervisningstimer på specialområdet. KORA har i beregningen af gennemsnitskommunens enhedsudgifter frasorteret kommuner med stærkt afvigende værdier, som kan være indikationer på datafejl, ligesom der er gennemført følsomhedsanalyser for at undersøge betydningen af ændrede opgørelsesmetoder.

Fejlregistreringer i data bør derfor kun have mindre betydning for det generelle billede af niveauet og udviklingen i enhedsudgifterne. I de enkelte kommuner kan fejl i grunddata imidlertid stadig betyde, at de opgjorte enhedsudgifter er misvisende. Til trods herfor har KORA valgt at offentliggøre tallene, da de udgør det bedst mulige sammenligningsgrundlag lige nu, og da en offentliggørelse kan betyde forbedret registreringspraksis fremover – og dermed et bedre grundlag for at skabe brugbar viden til brug i kommunernes styring.

Tallene er ikke korrigeret for lærerlockouten, som betød lavere udgifter i 2013. Der er i tallene ikke taget højde for, at kommunerne har forskelligt elevgrundlag, forskellig skolestruktur mv. Betydningen af disse forhold undersøges i KORAs næste analyse.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: KORA og Økonomi- og Indenrigsministeriet
Vidensområder: Børn og unge, Økonomi og administration