KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Hvilke strategier har de for deres boligsituation?
Flertallet af unge på uddannelseshjælp i Silkeborg har økonomiske vanskeligheder, viser ny kortlægning. Syv ud af ti unge modtagere af uddannelseshjælp har dog gjort en indsats for at nedbringe deres udgifter.
Udskriv Del på
Udgivet: Januar 2015

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Konklusion

Godt 60 procent af de unge i Silkeborg, der som følge af kontanthjælpsreformen modtager uddannelseshjælp, oplever, at de har vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen.

En endnu større del af de unge på uddannelseshjælp – 70 procent – har gjort noget for at tilpasse økonomien. Af dem har ni ud af ti skåret ned på deres leveomkostninger, og cirka halvdelen har planer om at skære (yderligere). De unge sparer over hele linjen, men særligt tøjbudgettet bliver skåret ned.

Halvdelen af de unge i Silkeborg har sparet på deres boligudgifter – primært ved at flytte hjem til deres forældre eller flytte sammen med en kæreste.
21 procent har optaget lån. Men hovedparten har planer om at øge deres indtægter enten ved at få et arbejde, gå i uddannelse eller få en elevplads. 14 procent har dog ikke planer i den retning.

Strategierne varierer blandt forskellige grupper af unge. De åbenlyst uddannelsesparate, der ikke har været i kontakt med jobcentret før 1. januar 2014, er for eksempel mindre tilbøjelige til at have ændret på deres boligsituation end andre. Formentlig fordi de kun forventer at være kortvarigt på uddannelseshjælp.

Baggrund

Som en del af kontanthjælpsreformen har en stor gruppe unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp.

Silkeborg Kommune har derfor ønsket en kortlægning af, hvad de unge på uddannelseshjælp gør for at håndtere deres boligsituation. Hvilke strategier har de, og hvilke unge har hvilke strategier?

Projektet har haft to formål: 1) at give kommunen viden om de unges strategier, så kommunen bedre kan tilrettelægge sin indsats og 2) via spørgeskemaundersøgelsen at gøre de unge opmærksomme på, at de skal håndtere deres boligsituation.

Metode

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune.  Svarprocenten er omkring 20, men de unge, der har svaret, ligner den samlede målgruppe på alder, køn, etnicitet, og hvorvidt de er uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM- databasen. For at svare på, hvilke unge der har hvilke strategier, er der gennemført en klyngeanalyse, der har identificeret fire grupper, der er relativt homogene i forhold til strategier.

Mere fra samme projekt
Type: Notat
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Silkeborg Kommune
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse