KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Forskningscenter om sundhed i landområder

En forundersøgelse af strategiske muligheder og udfordringer
Et forskningscenter for sundhed i landområder bør have en stærk lokal forankring og et klart fokus på at bygge bro mellem forskere og praktikere. Det vil også være en fordel for centeret, hvis det lykkes at etablere et lokalt forankret samarbejde om forskning i ulighed i sundhed, viser VIVEs kortlægning.
Udskriv Del på
Forfattere: Grete Brorholt, Susanne Reindahl Rasmussen og Martin Sandberg Buch
Udgivet: September 2018

Forskningscenter om sundhed i landområder

Nyt forskningscenter skal forbedre sundheden lokalt og markere sig nationalt som internationalt, når det gælder ulighed i sundhed i landområder. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

Region Sjælland ønsker at styrke forskningen, dels i sundhed og dels i social ulighed i sundhed i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Det ønske vil regionen realisere med et lokalt forankret forskningscenter, der placeres på Nykøbing F. Sygehus. Forskningscenteret skal både kunne huse forskning, der er målrettet forbedring af sundheden lokalt, og kunne markere sig nationalt og internationalt, når det gælder ulighed i sundhed i landområder.

Region Sjælland har bedt VIVE gennemføre en kortlægning som en del af forberedelsesfasen. Kortlægningen kvalificerer de valg, regionen skal træffe i forbindelse med at etablere og udvikle centeret i de første år.

Resultater

VIVE har interviewet en række interessenter i forbindelse med kortlægningen. De peger på, at lokalt forankrede forskningsresultater er essentielle i forhold til ønsket om at forbedre den lokale sundhed og mindske den sociale ulighed i sundhed. Mange ser det som en komparativ fordel, hvis man kan etablere et vellykket lokalt samarbejde om interventionsforskning, der er målrettet social ulighed i sundhed. Der mangler nemlig viden på området. De interviewede vurderer samtidig, at det har afgørende betydning for centerets eksistensberettigelse, at man bygger bro mellem forskere og praktikere.

Deltagerne i kortlægningen ser forskningscenterets placering i Nykøbing F. som en central del af centerets eksistensberettigelse. Til gengæld forventer de også, at det vil være svært at tiltrække og fastholde nok medarbejdere til at etablere et forskningsmiljø, der er fagligt bæredygtigt over tid og kan indfri det høje ambitionsniveau, man har for centeret. Derfor anbefales det at afsætte ekstra ressourcer til at rekruttere og fastholde medarbejdere og ledere.

Den profil, der skal lede centeret, har stor betydning for disse forhold. Det fremstår som en generel anbefaling, at man ansætter en internationalt anerkendt forsker med ledelseserfaring. Den optimale kandidat beskrives som en person, der er orienteret mod tværfaglighed – et fagligt fyrtårn og en stærk netværker. Internt er det afgørende, at lederen har viljen og evnerne til at skabe et godt forskningsmiljø, som er attraktivt for både yngre og erfarne medarbejdere.

En anden anbefaling er, at centeret i opstartsfasen tager afsæt i et mindre antal medarbejdere, hvis arbejde er understøttet af en projektorganisering. I takt med, at centeret vokser og konsoliderer sig, kan det være relevant at arbejde mod en mere formel organisering, der inddrager elementer af en afdelings- og matrixorganisering. Hvor hurtigt og i hvilket omfang det bliver relevant, afhænger af centerets størrelse og fokus.

Formidling på flere niveauer

Det ligger mange interviewpersoner på sinde, at centeret ’leverer noget tilbage’ til lokalsamfundet. Derfor fremstår det som et vigtigt element i forskningscenteret, at man har en formidlingsstrategi, hvor ’populærformidling’ og viden, der kan anvendes af lokale aktører, går hånd i hånd med peer-reviewed publicering.

Parterne bag centeret bør være opmærksomme på, at det – set i forhold til forskningscenterets forventede størrelse – kan være nødvendigt at anvende relativt mange ressourcer på formidlingsområdet. Det indebærer et fokus på at udvikle og forpligte de tilknyttede forskere til at kunne formidle praksisnært og et muligt fokus på at fremstå som en lokal leverandør af for eksempel foredrag, kurser og undervisning.

Det anses som realistisk at etablere forskningscenteret og starte de første forskningsprojekter i løbet af et til to år. De første substantielle resultater bør kunne forventes inden for tre til fem år – alt efter hvilken forskningsprofil og type af projekter man sætter i gang.

Men det vil tage længere tid at etablere et bæredygtigt og attraktivt forskningsmiljø, der formår at arbejde tværfagligt og have både en international og lokal profil. Vigtigheden af at vise både tålmodighed og pragmatisme i forbindelse med opbygningen af forskningscenteret er derfor en pointe, som gentages igen og igen af de interviewede forskere og forskningsledere.

Metode

Undersøgelsen er baseret på interview med 27 interessenter fra ind- og udland, gennemgang af relevant litteratur og desk research målrettet erfaringer fra udvalgte lokalt forankrede forskningscentre.

Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: Nykøbing Falster Sygehus og TrygFonden
Vidensområde: Sundhed