KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Hjerterehabilitering: Hvad fremmer og hæmmer deltagelse?

Indblik fra litteraturen på området
Dette notat præsenterer en kvalitativ gennemgang og analyse af litteraturen på området for hjerterehabilitering. Formålet med gennemgangen er at samle eksisterende viden om, hvad der hæmmer og fremmer deltagelse og efterlevelse af hjerterehabiliteringsprogrammer i en dansk kontekst. 
Udskriv Del på
Forfattere: Amalie Martinus Hauge og Grete Brorholt
Udgivet: Februar 2018

Hjerterehabilitering: Hvad fremmer og hæmmer deltagelse?

Formålet med gennemgangen litteraturen er, at samle eksisterende viden om, hvad der hæmmer og fremmer deltagelse og efterlevelse af hjerterehabiliteringsprogrammer i en dansk kontekst. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

Analysen i notatet fokuserer på patientrelaterede forhold, organisatoriske forhold og strukturelle forhold samt forhold omkring tværsektorielt samarbejde, som er en særlig problemstilling i en dansk kontekst, hvor rehabiliteringsopgaven lovgivningsmæssigt hører under den kommunale sektor. Notatet er udarbejdet for Hjerteforeningen som del af projektet En helhjertet indsats.

Konklusion og anbefalinger

Notatet konkluderer, at følgende forhold påvirker borgeres deltagelse i og efterlevelse af hjerterehabiliteringsprogrammer:

Patientkarakteristika

Kvinder, unge, ældre, etniske minoriteter og borgere, som har haft hjertesvigt, deltager sjældnere end andre. Desuden hæmmer det deltagelse, hvis man bor alene, har lavt fysisk funktionsniveau, har små økonomiske midler, er multisyg, har travlt på arbejdsmarkedet eller er optaget af familieansvar, mangler tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke oplever behov for rehabilitering og/eller lider under angst og stress relateret til sygdommen.

Organisatoriske og strukturelle forhold

Det fremmer deltagelse, når rekrutteringen til rehabiliteringsprogrammerne er timet rigtigt i forhold til patientens forløb, og når patienten ikke oplever ventetid. Det er vigtigt, at programmer introduceres mundtligt og helst af en (hjerte-)læge. Programmerne skal være i nærheden, være fleksible, foregå i trygge rammer og have et socialt element for at fremme deltagelse.

Tværsektorielt samarbejde

De kommunale rehabiliteringstilbud skal fremstå overskuelige for henviserne på sygehuset, og der skal være en klar arbejdsdeling og koordination på tværs af sektorgrænserne.

Metode

Kvalitativ litteraturgennemgang. 

Læs mere

Læs mere om en helhjertet indsats på Hjerteforeningens hjemmeside.


Mere fra samme projekt
Type: Notat
Udgiver: VIVE, København
Vidensområde: Sundhed