KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Sats på Esbjerg

Vidensopsamling om Esbjerg-modellens borgerinddragende metoder
Esbjerg-modellen for, hvordan man inddrager borgerne i den patientrettede forebyggelse, fremstår som en succes for de involverede fagpersoner, ledere og borgere, viser VIVEs undersøgelse af modellen. Samtidig fremgår det, at ledelsen af Esbjerg-modellen matcher og konkretiserer centrale anbefalinger fra litteraturen om borgerinddragelse.
Udskriv Del på
Udgivet: September 2017

Sats på Esbjerg

Tillidsbaseret og synlig ledelse, vilje til at bruge ressourcer på udvikling og strategiske ændringer i organisationen. Det er nogle af de ingredienser, der har gjort Esbjerg-modellen til en succes. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Baggrund og formål

Esbjerg Kommunes ’Model for Koordination med Borgeren i Centrum’ er udarbejdet i kommunens forvaltning Sundhed & Omsorg. Formålet med modellen er at øge kvaliteten af rehabiliteringsforløbet for borgerne og at øge deres evne til at mestre egen sygdom. Esbjerg-modellen er udviklet gennem flere år, og den udmærker sig ved, at der både er udviklet konkrete værktøjer til individuel borgerinddragelse og en organisering og ledelsesstrategi, der understøtter inddragelsen.

Esbjerg Kommune har på den baggrund fået midler fra Sundhedsstyrelsen til dels at beskrive de ledelsestiltag og den organisering, der har medvirket til Esbjerg-modellens succes, og dels at vurdere potentialet for, at modellen til den patientrettede forebyggelse kan udbredes i andre kommuner og til andre sektorområder.

Resultater og ledelsestiltag: Undersøgelsen viser, at de interviewede ledere, medarbejdere og borgere alle oplever, at det er lykkedes at udvikle og implementere en velfungerende model for borgerinddragelse, som skaber de ønskede resultater. Det fremgår samtidig, at arbejdet med borgerinddragelse har været understøttet af:

  • Kontinuerlig opbakning fra den kommunale topledelse og det politiske niveau til den kulturændring, Esbjerg-modellen fører med sig.
  • Synlig ledelse med ejerskab til værdierne om borgerinddragelse, vilje til at engagere sig i det konkrete arbejde med at indhente læring om organisationens møder med borgerne samt kompetenceudvikling.
  • Nærværende ledelse af medarbejderne, som afspejler de involverende metoder og principper, der skal være bærende for medarbejdernes samarbejde med borgerne.
  • Omfattende medarbejderinvolvering i udvikling og validering af Esbjerg-modellens konkrete redskaber.
  • Massiv investering i kompetenceudvikling via coachuddannelser, læringsgrupper og supervision for både ledere og medarbejdere.
  • Stor fleksibilitet i forhold til, hvordan medarbejderne organiserer deres arbejde, og prioritering af tilstrækkelig tid til at gøre det muligt at arbejde borgerinddragende og helhedsorienteret.

Det fremgår også, at de strategier, ledelsestiltag og udviklingsprocesser, der har understøttet arbejdet med Esbjerg-modellen, i høj grad matcher – og konkretiserer - centrale anbefalinger i litteraturen om borgerinddragelse.

De ovenstående elementer danner også grundlag for en skitse til et så kaldt ’ledelseskompas’, der efterfølgende afprøves i Esbjerg Kommune.

Potentialer for spredning

Esbjerg-modellen består af langt mere end de forløbsbeskrivelser og redskaber, der er designet inden for rammerne af den patientrettede forebyggelse. Den tillidsbaserede og synlige ledelse, viljen til at tildele ressourcer til udvikling, de styrende værdier og visioner, strategiske organisationsændringer, kompetenceudvikling og vedholdenhed fremstår alle som nødvendige byggesten i det fundament, borgerinvolveringen hviler på. Modellen illustrerer således i højere grad, hvad det reelt kræver at udvikle og forankre en sammenhængende model for borgerinddragelse. Selvom der er en stor efterspørgsel på den løsning, Esbjerg-modellen tilbyder, er der således ikke tale om et quickfix, der uden videre kan overføres til andre sammenhænge.

Det er en fordel, at der mange steder er funktionsledere og medarbejdere med kompetencer, værdier og en opgaveportefølje, der matcher modellen og dens redskaber. De forhold, der er vigtige at adressere i forbindelse med udbredelse, er for det første, at medarbejdernes involvering i udviklingen af Esbjerg-modellen forbindes med et særligt ejerskab. Derfor vil det – i en kontekst, hvor man får redskaber og metoder foræret – være vigtigt, at en implementering af Esbjerg-modellen understøttes aktivt ledelsesmæssigt, og at der afsættes ressourcer til oplæring, trinvise afprøvninger, kompetenceudvikling og tilpasninger i arbejdets tilrettelæggelse i det omfang, det er nødvendigt.

Overvejelserne omkring en oversættelse og implementering af Esbjerg-modellen til andre områder end den patientrettede forebyggelse kan med fordel tage afsæt i:

  • hvorvidt der er relevante fagpersoner og ledere, som kan se de relative fordele ved at introducere en ny praksis for borgerinddragelse.
  • i hvilket omfang modtagerorganisationen kender, forstår og deler de værdier, borgerinddragelsen hviler på.
  • i hvilket omfang topledelse og politisk niveau ønsker at bakke op om den kursændring, Esbjerg-modellen repræsenterer.
  • i hvilket omfang organisationens lovgrundlag, opgaveportefølje, arbejdsrutiner og ressourcer giver mulighed for at forfølge de strategier og handlinger, der har vist sig succesfulde i Esbjerg-modellen.

Rapporten konkluderer også, at det vil styrke spredningspotentialet, såfremt at effektmål på økonomisk værdi, sundhedsmæssig værdi samt borgerens livskvalitet ville kunne dokumenteres via en systematisk effektevaluering. Derfor bliver der på baggrund af denne rapport yderligere udarbejdet en protokol til et sådan studie.

Jo flere af ovenstående spørgsmål man kan svare ja til, jo mere vil tale for en spredning af Esbjerg-modellen og omvendt. Samtidig anbefales det generelt, at en introduktion af modellen planlægges trinvist, så der er mulighed for at udvikle, teste og justere på en lille skala – for eksempel på et enkelt distrikt i hjemmesygeplejen – inden man implementerer modellen i fuld skala. Fordelen ved en sådan udrulning er også, at den giver mulighed for at anvende resten af organisationen som sammenligningsgrundlag for indsatsens implementering og resultater.

Metode

Undersøgelsen er baseret på fire dages deltagerobservation, interview og workshops med i alt 20 forskellige ledere og medarbejdere samt interview af syv borgere. Den indsamlede empiri er suppleret med skriftligt materiale relateret til Esbjerg-modellen, søgning efter litteratur, der beskriver erfaringer fra lignende danske modeller for borgerinddragelse, og en selektiv gennemgang af litteratur om ledelse af borgerinddragelse og rehabilitering på sundhedsområdet.

Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: Sundhedsstyrelsen
Vidensområde: Sundhed
Kontakt

Grete Brorholt

Seniorprojektleder

4162 3537 / grbr@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev