KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Notat

Hjælp til svage ældre over tid

Kommunerne har haft fokus på rehabilitering i hjemmeplejen i de senere år, og det betyder, at der i dag er flere ældre, der helt kan undvære hjemmehjælpen, viser en ny analyse. Men de svageste ældre er blevet mere afhængige af deres ægtefælle.
Udskriv Del på
Udgivet: November 2017

Hjælp til svage ældre over tid

Omsorgen for de svage ældre er i stigende grad blevet et anliggende for den nære familie som ægtefælle eller samlever Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Resultater

Flere svage ældre har fra 2002 til 2012 måttet klare sig uden hjemmehjælp. Det gælder både ældre med en enkelt funktionsnedsættelse og ældre med to eller flere funktionsnedsættelser. 

Ægtefællen synes i nogen grad at have taget over, men en stigende andel af svage ældre står uden hjælp. Skiftet er især sket i forhold til både den tungere og lettere rengøring. Det er i tråd med den generelle udvikling i tildelingen af hjemmehjælp, hvor der over tid især har været et fald i andelen af ældre borgere, der får tildelt rengøring.

Analysen viser også, at er forskel på, hvem der får hjemmehjælp. Har man en ægtefælle, er det mindre sandsynligt, at man får hjælp fra den kommunale hjemmehjælp – uanset funktionsevne og andre relevante faktorer.

Det kan der være flere forklaringer på. En af dem kan være, at parret selv ikke søger om hjemmehjælp, så længe den raske og rørige ægtefælle kan stå for opgaverne. Almindelig praksis i kommunerne er også, at tildelingen af hjemmehjælp i form af rengø-ring tager højde for den indsats, som ægtefællen eller samleveren kan yde, fordi ægtefællen forventes at tage sin del af de huslige opgaver.

Den generelle stigning i den hjælp, som ægtefælle eller samlever ifølge analysen yder, antyder dog, at der i stigende grad tages højde for ægtefællens indsats, når hjælpen skal tildeles.

Ifølge notatet kan man også se en aldersautomatik. Jo ældre man er, jo større sandsynlighed har man for at få hjemmehjælp – uanset funktionsnedsættelse og andre faktorer. Det kan være udtryk for holdningen, at ’nu er man gammel nok til at have fortjent hjemmehjælp’.

Analysen finder også, at pårørende oplever en stigning i de opgaver, de hjælper forældre og/eller svigerforældre med. Det gælder både i forhold til det huslige arbejde, administrative opgaver og transport. Og jo flere opgaver de pårørende tager sig af, jo mere bekymrede er de, og i jo højere grad overvejer de at sige op på jobbet.

Anbefalinger

Analysen viser, at selv ældre med et betydeligt behov for hjælp oplever ændringerne i hjemmehjælpen og omlægningen til rehabilitering, som skal gøre de ældre mere selvhjulpne.

Omsorgen for de svage ældre er i stigende grad blevet et anliggende for den nære familie som ægtefælle eller samlever. Derfor er det vigtigt at have fokus på de utilsigtede konsekvenser for borgerne, det kan have, når hjemmehjælpen bliver omlagt. Det begrænser borgerens mulighed for at få hjælp – og det begrænser retten til ikke at være afhængig af familien.

Der er også grund til at være opmærksom på, hvordan det påvirker familien. Vi har i denne analyse kun haft mulighed for at se på de voksne børn, og det er tydeligt, at de i stigende grad oplever at måtte hjælpe til.

Baggrund

Analysen er samfinansieret af VIVE og det nordiske forskningsprojekt, Social Inequalities in Ageing (SIA), hvor vi ser på udviklingen i ældreplejen og betydningen for den enkelte ældre.

Metode

Konklusionerne baserer sig på en analyse af kvantitative spørgeskemadata fra Ældre-databasen for årene 2002 og 2012. Undersøgelsen gentages hvert femte år, og nye tal vil foreligge i december 2017.

Type: Notat
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: SIA
Vidensområder: Social, Sundhed
Læs også forskernes kronik fra Altinget

Kontakt

Tine Rostgaard

Professor i komparativ social- og velfærdspolitik

4274 3445 / tiro@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev