KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 15. december 2016

7 råd til bedre økonomi- og gældsrådgivning

Udskriv Del på

Mere landsdækkende koordinering, stabil finansiering og geografisk spredning kan løfte kvaliteten af den rådgivning, der hjælper mennesker, der har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen. Det peger KORA på i en ny afdækning af området.

2 kvinder taler med hinanden
Økonomi- og gældsrådgivningerne er for en stor andels vedkommende finansieret af midlertidige satspuljemidler, og der er stor variation i forhold til deres sammensætning af frivillige og ansatte, rådgivernes formelle kompetencer og deres tilgængelighed for borgerne. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Borgere, der har problemer med at få privatøkonomien til at hænge sammen, kan i dag få hjælp fra forskellige tilbud om økonomi- og gældsrådgivning. Hjælpen er gratis og kommer fra en bred række af aktører, især kommuner, boligforeninger og frivillige organisationer. De fleste rådgivere har en baggrund som økonom, bankuddannet, jurist eller socialrådgiver.

Økonomi- og gældsrådgivningerne er for en stor andels vedkommende finansieret af midlertidige satspuljemidler, og der er stor variation i forhold til deres sammensætning af frivillige og ansatte, rådgivernes formelle kompetencer og deres tilgængelighed for borgerne. KORA har derfor afdækket tilbuddene for Socialstyrelsen og kommer på den baggrund med anbefalinger til den fremtidige forankring og kvalitetsudvikling.

- Økonomi- og gældsrådgivning har en helt afgørende betydning for mange menneskers liv. Det kan hjælpe dem til at fastholde deres bolig og på anden vis få en måske kaotisk hverdag til at hænge sammen, siger projektleder i KORA, Kasper Lemvigh.

Behov for mere landsdækkende koordinering og styring

Den nuværende gældsrådgivning er dog præget af svingende kvalitet. Det er forskelligt, hvor meget uddannelse rådgiverne får, i hvor høj grad aktørerne dokumenterer deres arbejde, og hvor tæt samarbejdet er med andre relevante kommunale eller civile tilbud. Tilbuddene er primært finansieret af midlertidige satspuljemidler, og den geografiske spredning er lille.

- Der er mange frivillige, der gør en stor og vigtig indsats, og det er vigtigt at bevare diversiteten og fleksibiliteten i rådgivningen, hvor der tages afsæt i den enkelte brugers situation og udfordringer. Men der er også områder, hvor man med fordel kan løfte kvaliteten af de nuværende tilbud. Fx vil en landsdækkende koordinering og styring kunne sikre bedre tilgængelighed, kontinuitet og helhedsorientering af indsatsen, siger Kasper Lemvigh.

Bedre gældsrådgivning

KORA har identificeret 7 centrale elementer, som en fremtidig gældrådgivning bør imødekomme:

Tilgængelighed, så borgere i hele landet har en overkommelig afstand til en rådgivning, hvor de kan mødes ansigt til ansigt med en rådgiver.

Kontakt med målgruppen, hvor man gennem synlighed, netværkspleje og opsøgende arbejde når ud til borgere med behov, ikke mindst de borgere, som ellers ikke ville opsøge rådgivning.

Uvildighed og uafhængighed af kreditorinteresser og myndigheder, hvilket er nødvendigt for borgernes tillid til rådgivningen og deres motivation til at indgå i et rådgivningsforløb.

Kvalitetssikring, så de rette kompetencer og rammer er til stede i forhold til den enkelte borgers behov for rådgivning. Det drejer sig både om, at rådgiverne er klædt på rent fagligt til opgaven, og at organisationen i tilstrækkelig grad understøtter indsatsen.

Kontinuitet i forhold til finansiering og faglig udvikling er vigtigt for at opretholde en stabil stab af rådgivere og arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Diversitet og fleksibilitet. Forskellige målgrupper har behov for forskellige tilbud. Det kan derfor være en fordel at have forskellige tilbud, der både kan være udkørende til private hjem, satellitter i boligområder eller et åbent tilbud på en konkret adresse.

Helhedsorienteret rådgivning. Mange brugere har andre problemer end gæld. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde for en sammenhæng til andre sociale indsatser.

Behov for mere viden om effekter

De fagpersoner og frivillige, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen, oplever, at borgerne får et stort udbytte af økonomi- og gældsrådgivningen. De kan få ro, overblik og dermed overskud til andre problemer. De kan få frigjort økonomisk råderum til hverdagens fornødenheder, få sat gæld i bero og få betalt af på gæld, og de oplever, at de bliver mødt med forståelse og indsigt. Undersøgelsen viser samtidig, at der mangler viden om rådgivningens effekter. Både i forhold til den enkelte borger og i forhold til samfundsøkonomien.

Fakta om undersøgelsen

  • KORA har foretaget kortlægningen for Socialstyrelsen i perioden maj til september 2016
  • Kortlægningen afdækker organiseringen af økonomi- og gældsrådgivninger i både Danmark og udlandet
  • Det er sket gennem en lang række interview med de forskellige aktører samt en gennemgang af relevant litteratur på området.
Mere fra samme projekt
Kontakt

Kasper Lemvigh

Seniorprojektleder

9135 6205 / kale@kora.dk

Modtag vores nyhedsbrev