KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 22. november 2016

Velstillede kommuner bruger mest på administration

Udskriv Del på

Der er stor forskel på kommunernes udgifter til administration. Især nogle af de velstillede kommuner bruger flere penge på administration, end man skulle forvente ud fra deres geografi og befolkningssammensætning. Det viser en ny analyse fra KORA.

Kvinde står ved skrivebord
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på administration pr. indbygger. Analyserne viser, at 70 % af forskellene i kommunernes administrationsudgifter kan forklares ved forskelle i geografi, befolkningssammensætning, og hvor økonomisk presset kommunen er. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Nogle kommuner bruger 7.000 kr. pr. indbygger om året på at drive kommunens administration. Andre kommuner bruger 12.000 kr. pr. indbygger. En ny analyse fra KORA viser, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på ledere, sagsbehandlere og sekretærer eller til IT og varmeregninger på rådhuset.

- Vi har udviklet en ny metode, som kan tegne et mere præcist billede af, hvor mange ressourcer kommunerne reelt bruger på administration. Og den viser, at der tegner sig et mønster: velstillede kommuner typisk bruger mere på administration end mindre velstillede kommuner, siger programchef i KORA, Kurt Houlberg, som er en af forskerne bag analysen.

Kommunernes udgifter til administration

Kortet viser, hvor mange penge kommunerne bruger til administration set i forhold til, hvor stort udgiftsbehov de har, når man tager højde for geografi og beboersammensætning.

Kommuner i den lave ende af indeksskalaen bruger således færre penge end det, der typisk gør sig gældende i lignende kommuner. Hvorimod kommuner i den høje ende af indeksskalaen bruger flere penge end lignende kommuner.

Geografi og svage borgere

Hidtil har det været vanskeligt at sætte helt præcise tal på, hvor meget kommunerne bruger på administration, fordi man har manglet en regnemetode, der tog alle typer af administrationsudgifter med. Men nu har KORA har udviklet en ny metode, som giver kommunerne et bedre grundlag for at sammenligne sig med hinanden.

FAKTA
• Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på administration. Nogle kommuner bruger 7.000 kr. pr. indbygger, andre bruger 12.000 kr. pr. indbygger.
• Kommunes geografi og befolkningssammensætning forklarer en stor del af forskellene, idet administrationsudgifterne er større, jo mindre kommunen er, jo mere spredt borgerne bor, og jo flere ressourcesvage borgere der bor i kommunen.
• Velstillede kommuner bruger generelt mere på administration end økonomisk pressede kommuner, når der er taget højde for geografi og befolkningssammensætning.
• Kommunernes udgifter til administration er faldet. Fra 2010 til 2015 har gennemsnitskommunen reduceret de samlede administrative udgifter med ca. 400 kr. pr. indbygger. Det svarer til 4,4 procent.
• Især er udgifterne til administrative chefer og decentrale ledere blevet mindre. Det vidner om, at kommunerne har rationaliseret ledelsesstrukturen og skåret ned i antallet af ledere – både på rådhusgangene og i de decentrale institutioner.

Analysen viser, at 70 procent af forskellene i kommunernes administrative udgifter kan forklares ved forskelle i geografi, befolkningssammensætning og i, hvor økonomisk presset kommunen er. Store kommuner har stordriftsfordele, så jo flere indbyggere der er, jo lavere er administrationsudgifterne pr. indbygger. Desuden er det dyrere at drive den kommunale administration i kommuner, hvor folk bor spredt.

- En kommune med få indbyggere spredt ud over et stort område skal for eksempel bruge flere penge pr. indbygger på at drive flere små lokale borgerservicecentre end en kommune, hvor mange borgere bor tæt sammen på et lille areal, forklarer Kurt Houlberg.

Det spiller også en rolle, hvor mange ressourcesvage borgere kommunen har. Enlige forsørgere, ledige, beboere i almennyttige boliger og folk, der har en lav indkomst, står i en situation, som gør, at de oftere har behov for at kontakte kommunens socialforvaltning eller jobcenter.

Lære af dem, der gør det billigst

KORAs analyse viser, at økonomisk pressede kommuner har et lavere administrativt ressourceforbrug pr. indbygger. Det er ikke, fordi de fattige kommuner har mindre behov for at bruge penge på administration. De er blot nødt til at sætte tæring efter næring – også på administrationsområdet, mens de økonomisk bedre stillede kommuner har mulighed for at bruge flere penge og har et relativt højt administrativt ressourceforbrug.

- En del kommuner har omkostninger til administration, der er større end de udgiftsbehov, kommunen har som følge af geografi og befolkningssammensætning. De kommuner kan muligvis høste nogle rationaliseringsgevinster ved at lære af andre kommuners administrative styring og praksis, siger Thomas Astrup Bæk, der sammen med Kurt Houlberg står bag undersøgelsen.

Om undersøgelsen

Analysen er baseret på en ny metode, der kombinerer data fra de kommunale regnskaber med personaledata. Den nye metode omfatter udgifter til:

  • Personale, der løser administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening
  • Administrative chefer
  • Decentrale ledere
  • Personale, der løser myndighedsopgaver (fx sagsbehandlere i jobcentrene)
  • Administrative driftsudgifter ud over løn, som konteres på kommunens centrale konti, for eksempel varekøb, ejendomsdrift og IT-licenser. 

I analysen indgår også en række data om kommunernes geografi og befolkningssammensætning. 

Metoden er mere præcis end tidligere metoder. Men der er stadig ting. Den kan ikke tage højde for, hvis en kommune for eksempel har en afvigende kontering af udgifter til ejendomsdrift, IT og telefoni. 

Metoden opgør kun udgifter til administration. Den forholder sig ikke til mængden og kvaliteten af de opgaver, der løses.


Kontakt

Kurt Houlberg

Professor MsO i kommunaløkonomi

3157 6684 / kuho@kora.dk

Modtag vores nyhedsbrev