KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år

En kortlægning
Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Lektiehjælp og Den Åbne Skole har således været generelt mindre prioriteret i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen. Det viser den fjerde og sidste statusrapport om skoleledernes oplevelse af folkeskolen efter reformen.
Udskriv Del på
Forfattere: Bente Bjørnholt, Maria Falk Mikkelsen og Emil Thranholm
Udgivet: December 2018

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år

Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og efterfølgende implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Baggrund

I forbindelse med folkeskolereformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter.

Følgeforskningen bygger på systematisk dataindsamling blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.

Denne rapport er en del af følgeforskningsprogrammet, og formålet med rapporten er at undersøge skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens fjerde år. Rapporten er den sidste statusafrapportering ud af de fire, der er udkommet siden 2015.

Resultater

Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og efterfølgende implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Således har lektiehjælp og Den Åbne Skole generelt været mindre prioriteret i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen.

Folkeskolereformen skulle bl.a. styrke skolernes ledelse, og skoleledernes uddannelsesniveau inden for ledelse er da også steget signifikant. Langt hovedparten af skolelederne efterspørger imidlertid fortsat yderligere opkvalificering. Det er især opkvalificering i forhold til evidens om effekter af undervisningsmetoder og metoder til at anvende data til at udvikle undervisningen.

Skolelederne oplever efter folkeskolereformen en øget kommunal målstyring, især i forhold til elevernes læring og trivsel. De finder dog, at den kommunale styring af lærernes arbejdsforhold er blevet mindre. Skolelederne fastsætter også selv mål for de fleste områder og følger i stigende grad op på elevernes læring og trivsel, samt på læreres og elevers fravær.

Skoleledernes feedback og diskussion af undervisningspraksis med lærerne er uforandret efter reformen. Men skolelederne vurderer, at de involverer sig mere i folkeskolereformens særlige metoder og i højere grad uddelegerer pædagogiske ledelsesopgaver.

Metode

Rapporten bygger primært på skolelederbesvarelserne fra folkeskolens følgeforskningspanel for årene 2015-2018, men den trækker også på en skolelederundersøgelse fra 2011, der er gennemført af det tidligere SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE).

Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: Undervisningsministeriet
Vidensområde: Børn og unge