KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune ønsker at blive bedre til at sikre en tidlig forebyggende indsats over for udsatte familier. VIVE evaluerer resultaterne af indsatsen fra 2016-2020. 

Udskriv Del på
Projektleder: Ulf Hjelmar
Projektperiode: Maj 2017 - december 2019
Målet med projektet er at give børnene i familien et fundament for at kunne skabe et godt liv, hvor de lykkes med uddannelse og selvforsørgelse og får skabt deres egen stabile og sunde familiesituation. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

VIVEs evaluering er en del af Gladsaxe Kommunes fokus på en tidlig forebyggende og systematisk indsats over for udsatte familier. Den tidlige indsats skal primært rette fokus mod forældrene, som er dem, der skal skabe de rette livsbetingelser og udviklingsmuligheder for deres børn.

Kommunen ønsker at reagere på de tidlige tegn hos børn og forældre, så kommunen kan blive mere effektive i forhold til at sikre en positiv livsbane for de børn, der enten er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte.

Formål 

Projektets formål er, at der tidligt sættes ind over for forældre og børns problemstillinger for at skabe stabilitet i familiens samlede liv, herunder familiens økonomi, arbejdssituation, hverdagsliv, fremmøde i dagtilbud og skole, tilknytning til fritidstilbud mv.

Målet er at give børnene i familien et fundament for at kunne skabe et godt liv, hvor de lykkes med uddannelse og selvforsørgelse og får skabt deres egen stabile og sunde familiesituation. Dette skal opnås gennem et fokus på forældrenes livssituation og forældrekompetencer.

Metoder 

I evalueringen måles på tre dimensioner:

  1. Familiernes oplevelse af indsatsen som meningsfuld og sammenhængende i forhold til familiens opstillede mål
  2. Familiens livssituation og forældrekompetencer
  3. Udgifterne i forbindelse med indsatsen

Designet skal give mulighed for løbende at trække data ud, så kommunen har mulighed for at bruge de foreløbige resultater til at give en status og evt. justere indsatsen og målsætningerne på den baggrund.

VIVEs andel i projektet

VIVE har projektlederansvaret. Oxford Research er tilknyttet projektet.

Hvem finansierer: Den A.P. Møllerske Støttefond - det sociale initiativ og Gladsaxe Kommune
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse og Børn og unge
Kontakt

Ulf Hjelmar

Programleder

3155 0420 / ulhj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev