KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet

Der forekommer pres i forhold til offentliggørelse på alle fire fakulteter på Aarhus Universitet, og presset opstår både internt og eksternt. Nogle grupper af forskere er særligt udsatte for at opleve pres. Det drejer sig om forskere, der deltager i myndighedsbetjening og/eller indtægtsdækket virksomhed.
Udskriv Del på
Udgivet: December 2018

Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet

På tværs af alle fire fakulteter, alle stillingskategorier og i forhold til alle typer af forskningsopgaver og finansieringsformer oplever forskere pres i forhold til at ændre forskningsresultater, tilbageholde offentliggørelse af forskningsresultater eller helt at undlade publicering af forskningsresultater. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

Forskningsfrihed udgør en hjørnesten i universiteternes virke, og det er afgørende, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved forskningens uafhængighed og forskernes integritet. Samtidig er forskningsfriheden på landets universiteter på det seneste blevet problematiseret, og en tidligere undersøgelse har vist, at nogle forskere, der arbejder med politisk kontroversielle emner, oplever et politisk pres i forbindelse med deres arbejde.

Universiteterne skal efter universitetsloven værne om forskningsfriheden. Aarhus Universitet er medunderskriver af de europæiske universiteters Magna Charta, der bl.a. fremhæver universiteternes pligt til at sikre denne frihed. På den baggrund har Aarhus Universitet bedt VIVE undersøge, om forskerne på Aarhus Universitet har oplevet pres for at ændre eller tilbageholde forskningsresultater eller helt undlade publicering af forskningsresultater.

Resultater

På tværs af alle fire fakulteter, alle stillingskategorier og i forhold til alle typer af forskningsopgaver og finansieringsformer oplever forskere pres i forhold til at ændre forskningsresultater, tilbageholde offentliggørelse af forskningsresultater eller helt at undlade publicering af forskningsresultater. Blandt deltagerne i undersøgelsen har 16 % (190 forskere) oplevet mindst en af disse tre typer af pres. Det oplevede pres kan komme fra såvel interne som eksterne parter. 84 % af deltagerne har ikke oplevet pres.

Undersøgelsen viser også, at nogle grupper af forskere er særligt udsatte for at opleve pres. Nemlig forskere, der deltager i myndighedsbetjening og/eller indtægtsdækket virksomhed (IDV), fx for ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer. Der er signifikant større sandsynlighed for, at disse forskere oplever pres, end der er for de forskere, der ikke deltager i myndighedsbetjening og/eller IDV.

Derudover har forskere fra Science and Technology større sandsynlighed for at have oplevet pres end forskere fra andre fakulteter, selv når der kontrolleres for andre faktorer. Til gengæld har en række andre forhold ingen betydning for oplevelsen af pres, fx stillingskategori, herunder forskellen mellem midlertidigt ansatte forskere (adjunkt, postdoc) og fastansatte (lektor, professor), køn og forskerens subjektive følsomhed over for pres.

Anbefalinger

Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på forskningsfrihedens vilkår, men samtidig efterspørges der tydeligere signaler og klar stillingstagen fra den øverste ledelse – gerne bakket op af flere konkrete initiativer. Institutledere kan med fordel inddrages yderligere i forhold til sikringen af forskningsfrihed på de enkelte institutter.

Enkelte fakulteter og institutter har allerede en række konkrete tiltag og initiativer, fx kurser i Responsible Conduct of Research. Men der bør sørges for, at erfaringer med disse tiltag og initiativer i større udstrækning deles på tværs af fakulteter og institutter. Desuden skal det sikres, at støtteenheder i forbindelse med kontraktindgåelse har nok kapacitet til at imødekomme efterspørgslen.

Det kan overvejes, om der skal oprettes en ombudsmandsordning, som der allerede findes nogle steder på universitetet. Her kan forskere henvende sig, hvis de oplever pres på deres forskningsfrihed og finder det umuligt at gå til nærmeste leder. Ordningen bør konstrueres på en måde, så misbrug undgås.

Metode

Undersøgelse omfatter flere datakilder og metoder. For det første er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle forskere ved Aarhus Universitet, hvor 1488 besvarede; en svarprocent på 33,68 %. For det andet har 30 forskere deltaget i individuelle, anonyme kvalitative interview. For det tredje blev 10 institutledere på tværs af fakulteter og fagområder interviewet. Alle interview blev skrevet ud og efterfølgende kodet i Nvivo.

For at sikre armslængde i forhold til ledelsen, nedsatte Aarhus Universitet en styregruppe bestående af formændene for de akademiske råd samt fællestillidsmanden. Styregruppen har givet kommentarer til undersøgelsesdesign og udkastene til spørgeskema, interviewguides samt rapporten.

Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Hvem har finansieret: Aarhus Universitet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Niels Ejersbo

Seniorforsker

6011 3193 / niej@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev