KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Forsøg med integrationspålæg

Slutevaluering

En indsats gennem halvandet år har forsøgt at øge beskæftigelsen blandt tredjelands-statsborgere over 30 år. Målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet og svær at rykke. Evalueringen viser, at indsatsen generelt har øget målgruppens deltagelse i virksomhedsforløb og mindsket tiden på kontanthjælp, mens indsatsen foreløbig har haft en lille positiv effekt på beskæftigelsen. Indsatsen skal målrettes og tage højde for forskellighederne i målgruppen, viser VIVEs undersøgelse.  

Udskriv Del på
Forfattere: Jacob Nielsen Arendt, Christophe Kolodziejczyk, Anne Gunst og Dorthe Johansen
Udgivet: September 2018

Forsøg med integrationspålæg

18 måneders særlig indsats for at få en bestemt gruppe indvandrere i arbejde har haft meget lille effekt, viser en evaluering. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Baggrund

Som led i en aftale om kontanthjælpsreformen satte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i efteråret 2014 et forsøg i gang med såkaldte integrationspålæg. Forsøget rettede sig mod aktivitetsparate, tredjelands-statsborgere over 30 år, som har opbrugt deres danskuddannelsesret. Hensigten med forsøget var at afprøve en indsats med længerevarende jobrettede forløb. Det jobrettede forløb bestod af et jobrettet samtaleforløb, et kontinuerligt virksomhedsforløb hen over et år – samtidig med at der blev taget hånd om behovet for andre indsatser, for eksempel danskuddannelse og faglig opkvalificering.

Forsøget er udmøntet fra februar 2015 til september 2016 i 12 projekter, herunder et samarbejdsprojekt mellem ni kommuner. De i alt 20 kommuner, der har deltaget, er Bornholm og 19 jyske og sjællandske kommuner, som er koncentreret i tættere befolkede områder. Resultaterne er derfor ikke nødvendigvis nationalt repræsentative.

Formålet med evalueringen er at skabe viden om kerneelementer i indsatsen med integrationspålæg, som dermed kan inspirere til at videreudvikle indsatsen. Evalueringen inddrager samarbejdspartneres og brugeres konkrete erfaringer med indsatsen og beskriver, hvordan de enkelte projektkommuner har indført forsøgsmodellen. Den beskriver også målgruppen og dens resultater. Evalueringen gør ligeledes rede for, om forsøgsindsatsen umiddelbart betyder, at flere i målgruppenbliver selvforsørgende, eller om der sker en udvikling hen imod job. I den sammenhæng giver evalueringen også forklaringer på, hvad der har ført til de givne resultater og effekter.

Resultater

I alt 1.336 aktivitetsparate, tredjelands-statsborgere over 30 år har deltaget i forsøget med integrationspålæg. Gennemsnitligt er deltagerne langt fra arbejdsmarkedet. Eksempelvis har de i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 4,7 år ud af de seneste 5 år, og kun knap hver femte har i samme periode været beskæftiget i en uge eller mere.

Forsøget har øget samtaleaktiviteten med jobrettet fokus og øget deltagelsen i virksomhedsforløb, selvom der har været udfordringer med at indfri målkravene. Knap hver tredje deltager var i praktik inden for de seks uger, som var målet, og kun hver tiende opnåede at deltage i et kontinuert virksomhedsforløb efter den definition, der lå i forsøgsmodellen.

Op mod 25 procent af deltagerne havde ved forsøgets afslutning forladt kontanthjælp, men kun godt halvdelen af dem er overgået til beskæftigelse og uddannelse. Forsøget har gradvist øget deltagergruppens overgang til beskæftigelse, men beskæftigelseseffekten er dog lille. Effektens størrelse varierer alt efter, hvordan samtaleforløbene er organiseret, og effekten er større i de projektkommuner, som havde færre deltagere i længere individuelle praktikforløb.

Anbefalinger

Resultaterne af evalueringen kan give inspiration til beskæftigelsesindsatser for tredjelands-statsborgere. Vores anbefalinger er:

1. Målgruppeoverblik:

  • Ingen ’one size fits all’ for målgruppen, som har en bred sammensætning: inddel målgruppen i delmålgrupper, når der skal tænkes i sammensætning af indsatser.
  • Screening af målgruppen for forskellige behov for indsats og støtte.

2. Organisering af indsatsen

  • Der er behov for en specialiseret indsats og tæt ledelsesmæssig opfølgning.

3. Samtaleforløb

  • Samtaleforløbet opleves af projekterne som vigtigt for at tilrettelægge det gode virksomhedsforløb.
  • Tydelige rammer og krav i hyppigere jobrettede samtaler opleves som vigtige elementer.
  • Der er tilsyneladende ingen beskæftigelseseffekter af at supplere individuelle samtaler med gruppebaseret undervisningsforløb.
  • Samtaleforløb, der suppleres med arbejdsmarkedsforberedende undervisning, skal muligvis målrettes yderligere.

4. Virksomhedsindsatsen

  • ’Det gode match’ til virksomheder med behov for arbejdskraft.
  • Der er tendens til, at brug af samarbejdsaftaler med virksomheder er centralt for at få en høj andel i kontinuerligt praktikforløb, men beskæftigelseseffekten er samtidig mindre.
  • Der er også tendens til, at større satsning på individuelle praktikker får en mindre andel i praktik, men har bedre effekt.
  • Den gode model ligger sandsynligvis i en kombination af ovenstående strategier.

5. Jobstøttementor

  • Erfaringerne i forsøget med jobstøttementor viser et differentieret behov. Dette peger på et behov for flere mentorfunktioner end dem, der lagt op til i forsøget.

6. Behov for parallelle indsatser

  • Målgruppen har forskellige behov for danskuddannelse. Indsatsen omkring dansksproglig opkvalificering viser et behov for adgang til differentierede tilbud.
  • Gode erfaringer med samarbejdsmodeller om bl.a. kombineret virksomhedsforløb og opkvalificeringsforløb såsom en kombination af virksomhedspraktik og AMU-kurser for de deltagere, der er tættest på arbejdsmarkedet, eller et virksomhedsforløb med branchedansk og faglige kurser i samarbejde med en sprogskole.
  • Borgere med større brug af egen læge kommer i mindre grad i beskæftigelse. Projekterne oplever også denne del af målgruppen som svær at rykke. Et konstruktivt lægesamarbejde kunne skabe en tryghed hos borgeren i forhold til at kunne klare et virksomhedsforløb.  

Metode

Projektet består af en beskrivende analyse af målgruppen og en effektmåling af forsøget. Grundlaget for effektmålingen er et difference-in-differences-design, hvor indsatsgruppen sammenlignes med en kontrolgruppe. Begge grupper bliver målt før og efter forsøgets start. Kontrolgruppen består af tredjelands-statsborgere fra andre kommuner, som opfylder de samme kriterier for deltagelse som indsatsgruppen. Ved at sammenligne resultaterne med en kontrolgruppe tager vi højde for, at en del af beskæftigelsesresultaterne ville finde sted, uden at forsøget med integrationspålæg var gennemført.  

Implementeringsanalysen baseres på fokusgruppeinterview med projektteams og projektledere sammenholdt med projektets ansøgning. Desuden er viden baseret på processtøtteaktiviteter hen over projektperioden. Der inddrages kvantitative data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM til at dokumentere opfyldelsen af forsøgets deltagermål og proceskrav.

 

Kontakt:

Forsknings- og analysechef i VIVE Hans Hummelgaard, hahu@vive.dk, 42 40 81 41

Chefkonsulent i Marselisborg Dorthe Johansen, djo@marselisborg.org, 29 64 40 23

Type: Rapport
Udgiver: VIVE, København
Samarbejdspartnere: Marselisborg Center For Udvikling Kompetence & Viden
Hvem har finansieret: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse
Kontakt

Hans Hummelgaard

Forsknings- og analysechef

4240 8141 / hahu@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev