KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Unges vej igennem uddannelsessystemet og betydningen af undervisningstid og kompetenceudvikling

Vi bruger mange penge på det danske uddannelsessystem, så det er vigtigt at sikre, at midlerne bruges bedst muligt. Postdoc-projektet belyser gennem delprojekter kompetenceudvikling, betydningen af undervisningstid og unges deltagelse på arbejdsmarkedet og lønniveauet de første år efter afsluttet uddannelse.

Udskriv Del på
Projektleder: Karl Fritjof Krassel
Projektperiode: April 2014 - juni 2017

Baggrund

Uddannelsesområdet er et af de helt centrale og omkostningstunge velfærdsområder i Danmark. Det er vigtigt at sikre, at midlerne bruges bedst muligt, og det er derfor essentielt at kende effekterne af de tiltag, der foretages i sektoren. Denne postdoc bidrager til dette mål ved at udnytte de rige datakilder, der findes i Danmark, til kvantitativt at belyse forskellige aspekter af uddannelsessystemet.

Formål

Postdocen består af tre delprojekter. Første delprojekt benytter kombinerede PISA, PIAAC og registerdata til at belyse unges kompetenceudvikling og betydningen af disse kompetencer for arbejdsmarkedsdeltagelse og løn de første år på arbejdsmarkedet.

Andet delprojekt følger elever fra danske LP-skoler. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse, og LP-modellen er et systemteoretisk værktøj, som skolerne anvender i deres pædagogiske arbejde. I regi af LP-modellen indsamles surveydata både blandt eleverne samt deres lærere. Disse data anvendes til at belyse determinanter for elevernes veje i uddannelsessystemet fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Tredje og sidste delprojekt estimerer betydningen af det samlede undervisningsomfang gennem et helt skoleforløb for elevernes skolefaglige præstationer, og projektet biddrager derved til at belyse, hvilken betydning undervisningstid har for elevernes resultater. Selvom projektet ikke direkte belyser folkeskolereformen og tidsmæssigt benytter data, der ligger før reformens implementering, er det yderst relevant og aktuelt, da et af de centrale elementer i reformen netop var øget undervisningstid.

Metoder

Projektet anvender mikroøkonometriske metoder og trækker på data fra Danmarks Statistiks registre, OECD’s PISA- og PIAAC-undersøgelser i Danmark, institutionsdata fra Styrelsen for It og Læring (STIL) samt surveydata indsamlet i regi af LP-modellen.

Hvem finansierer: Det Strategiske Forskningsråd gennem Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Samarbejdspartner(e): Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, SFI, Rockwoolfondens Forskningsenhed
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse og Børn og unge
Mere fra samme projekt