KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Kommunernes nye økonomi på beskæftigelsesområdet: Hvordan virker reformen?

Den 1. januar 2016 trådte en omfattende reform på beskæftigelsesområdet i kraft. Den ændrer på systemet for, hvordan statens refunderer kommuners udgifter til indkomstoverførsler. Vil denne omlægning bringe flere ledige hurtigere i beskæftigelse? Vil det give kommunerne incitament til at organisere deres beskæftigelsesindsatser anderledes? Det er nogle af de spørgsmål, KORA søger at besvare med denne analyse.

Udskriv Del på
Projektperiode: Februar 2016 - december 2018
Beskæftigelsesreformen har ændret ordningerne for, hvordan kommuner får dækket deres udgifter for udbetaling af indkomstoverførsler. KORA undersøger reformens økonomiske og organisatoriske effekter. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

Før reformen var ordningerne for statens refusioner af kommuners udgifter til indkomstoverførsler udformet forskelligt afhængigt af typen af indkomstoverførsel. Ordningerne varierede både i forhold til dækningsprocent, aftrapningsformel og status for selve beskæftigelsesindsatsen, og dermed var der forskelle på, hvor meget en kommune fik dækket for de enkelte overførselsudgifter. Den nye reform standardiserer systemet, så det i dag er den samme model, der gælder for alle typer. Ved at indføre en fast refusionsprofil medfører omlægningen, at statens dækningsprocent nu alene afhænger af varigheden af ydelsen. Dermed gælder det, at kommunerne kommer til at betale en større og større del af udgiften selv proportionelt med den tid, den enkelte borger har været på en ydelse, hvad enten det er dagpenge, førtidspension eller en anden type indkomstoverførsel. Derudover har reformen også indført en reducering af de gennemsnitlige refusionsprocenter.

Formål

I denne analyse evaluerer KORA de økonomiske og organisatoriske effekter, som reformen har på beskæftigelsesområdet. Det primære formål er at se på, om der med omlægningen kommer flere ledige i jobaktivitet, samt på hvor hurtigt dette sker nu i forhold til før reformen. Som et element heri vil KORA også vurdere, hvordan kommunerne reagerer på økonomiske incitamenter på beskæftigelsesområdet. Yderligere evaluerer analysen de organisatoriske ændringer, som følger eller sker samtidig med reformen, her med et særligt blik på, om der er samspil mellem de organisatoriske og styringsmæssige forhold og de økonomiske effekter, som analysen eventuelt vil vise.

Metoder

Undersøgelsen anvender både statistiske og kvalitative metoder. De økonomiske effekter af reformen estimeres statistisk, og i denne vurdering indgår både kommunernes indsatser over for den ledige såvel som visitationen mellem ydelserne. Analysen belyser desuden, om effekterne varierer efter kommunernes grundvilkår og på tværs af forskellige målgrupper som kortvarigt ledige, langvarigt ledige, udsatte grupper med videre.

Inden den statistiske undersøgelse kan gennemføres, vurderer KORA de organisationsmæssige forhold gennem kvalitative studier. Dette dels baseret på en spørgeskemaundersøgelse af alle kommuner, dels på særlige case-baserede studier af udvalgte kommuner. Den case-baserede undersøgelse vil blive gentaget efter et par år med henblik på at afdække eventuelle tiltag og ændringer.

Hvem finansierer: Social- og Indenrigsministeriet
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse og Økonomi og administration