KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Socialt udsatte skal bidrage aktivt til lokale fællesskaber gennem partnerskaber og samskabelse

Hvordan kan partnerskaber og samskabelse mellem civilsamfund og kommuner skabe rum for aktivt deltagende udsatte borgere? KORA undersøger, om styring og organisering af tre konkrete partnerskabsprojekter mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner skaber nye muligheder for, at udsatte borgergrupper kan bidrage aktivt til fællesskaber og forskellige løsninger på egne og lokalsamfundets udfordringer. 

Udskriv Del på
Projektleder: Leif Olsen
Projektmedarbejdere: Helle Hygum Espersen og Anne Petersen
Projektperiode: December 2015 - oktober 2018
De socialt udsatte kan fx bidrage til opbygning af sociale aktiviteter og arrangementer i lokale foreninger. Modelfoto: Sine Fiig/KORA

Baggrund

Socialt udsatte borgere skal opleve sig selv som ligeværdige og aktive bidragsydere. Det arbejder bl.a. disse tre organisationer for: ”Sager der samler” i Aarhus, ”INSP!” i Roskilde og ”Vimby” i Andelssamfundet Hjortshøj ved Aarhus. De arbejder alle på forskellige måder med at skabe nye muligheder for, at socialt udsatte kan bidrage aktivt. Det sker i partnerskaber med kommunerne og i samarbejde med andre aktører i lokalsamfundet.

De socialt udsatte kan fx arbejde frivilligt i økologiske forretninger og landbrug, indgå i nye netværk og venskaber, medvirke til opbygning af sociale aktiviteter og arrangementer i øvrigt, og få indflydelse på udformningen af de konkrete organisationers hverdag. Derudover bygger projekterne bro til det omkringliggende arbejdsmarked og samfund.

Socialstyrelsen har støttet de tre partnerskabsprojekter og har bedt KORA om at evaluere projekterne.

Formål

KORA bidrager med dette:

Kortlægning: På baggrund af heldagsbesøg, desk research og fokusgruppeinterview udarbejder KORA en kortlægning af de tre projekters styring og organisering og målgrupper.

Udvikling af dokumentations- og selvevalueringsværktøjer: KORA udvikler i samarbejde med partnerskaberne og Socialstyrelsen konkrete redskaber til dokumentation og selvevaluering, som er håndterbare og anvendelige i praksis.

Evaluering og anbefalinger

KORA bidrager til den samlede evaluering af partnerskaberne gennem projekternes egen dokumentation og selvevaluering samt KORAs egen data, der indhentes fra fokusgrupper og interview med udvalgte informanter i projekterne.

Generiske værktøjer: KORA udvikler generiske dokumentations- og selvevalueringsværktøjer, der kan bruges fremadrettet af civile, kommunale og private aktører, der ønsker at arbejde med inklusion af udsatte grupper i samskabende arenaer. 

Hvem finansierer: Socialstyrelsen
Samarbejdspartner(e): Professor Linda Lundgaard Andersen, Center for socialt entreprenørskab Roskilde Universitet.
Vidensområde: Social
Kontakt

Leif Olsen

Programleder for Social

3158 7781 / leol@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev