KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Bør man indføre en fast model for udeskole på alle skoler?

”Udeskole”. Matematik på skovbunden, hvor børn lærer at regne med sten og grankogler, eller motionspause på parkeringspladsen mellem dansk og historie? Der findes mange fortolkninger af begrebet, men hvilke udeskole-aktiviteter har de mest positive effekter? Og kan man med fordel lave en standardiseret model for konceptet? Det afprøves nu på en række skoler landet over.

Udskriv Del på
Projektperiode: November 2015 - august 2018
Rundt om i landet findes mange forskellige forståelser af, hvad 'udeskole' går ud på. Nu gennemfører Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling et projekt, der undersøger, om man bør lave et fast modelkoncept for begrebet. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Baggrund

Udeskole anses generelt som en metode til at give variation i undervisningen, hvor der er plads til bevægelse og rum til fordybelse. Men hvilke konkrete aktiviteter skaber de bedste vilkår for, at eleverne lærer, trives og får bevæget sig mest hensigtsmæssigt? Det undersøger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling netop nu gennem projektet ”Udvikling af Udeskole” (UaU).

Projektet er et forsøg på at udvikle og udbrede et praksisnært modelkoncept for udeskole. Her tager man udgangspunkt i fagenes mål, og der gennemføres en anvendelsesorienteret og tværfaglig undervisning. Formålet er således at opnå en positiv effekt på elevernes bevægelse, trivsel og læring, samt udvikle et bæredygtigt koncept, som kan udbredes til alle folkeskoler.

Projekt UaU gennemføres af et konsortium med VIA University College som hovedleverandør. KORAs rolle er at evaluere projektet.

Formål

Formålet med KORAs indsats er at evaluere implementeringen, effekten og bæredygtigheden af projektet. Eksempelvis vil dette fokus belyse områder som:

  • Viden om, hvordan projekt UaU er implementeret, og om dens betydning for undervisningens indhold og organisering
  • Elevernes resultater af den nationale test i dansk og matematik
  • Elevernes trivsel og bevægelse i skolen
  • Viden om, hvilke aktiviteter i UaU der fortsætter efter udviklingsprojektets afslutning.

Metoder

Metodisk har projektet tre hovedelementer:

(i) En surveyundersøgelse blandt pædagogiske ledere på de deltagende skoler i tredje fase af UaU

(ii) Et interview- og observationsstudie på tre af de deltagende skoler

(iii) En kvantitativ effektmåling med anvendelse af registerdata.

Surveyundersøgelsen kortlægger, om der i UaU-projektet indgår elementer som variation og bevægelse i skoledagen, inddragelse af omverdenen og tværfaglighed, læringsmålstyret undervisning og kobling mellem teori og praksis og anvendelsesorienteret undervisning.

Casestudiet fokuserer på to faktorer. Dels kaster det lys på lærere og pædagogiske medarbejderes daglige praksisser, og dels undersøger det disses oplevelse af om – og i så fald hvordan – det skaber variation i undervisningen at anvende UaU-projektets undervisningsmateriale.

Ved hjælp af en kontrolgruppe af elever fra andre skoler belyser den kvantitative effektmåling elevernes udvikling i læring og trivsel.

Hvem finansierer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Vidensområde: Børn og unge