KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Undersøgelse af en længere og mere varieret skoledag

Siden sommerferien 2014 har landets skoleelever haft en længere skoledag som følge af folkeskolereformen. Men hvilken effekt får den nye skoledag på elevernes læring og trivsel? Det skal KORA undersøge i et femårigt projekt.

Udskriv Del på

Baggrund

En længere og mere varieret skoledag er en af hjørnestenene i folkeskolereformen, der trådte i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015. Den nye skoledag har seks centrale temaer:

  • Undervisningsformer, der tilgodeser både fagligt stærke og fagligt svage elever.
  • Brug af fælles mål og læringsmål, der skal styrke målstyret undervisning og sætte elevernes læringsudbytte i centrum.
  • Undervisningsfokus, der både skal styrke elevernes faglighed og trivsel.
  • Ro og klasseledelse, der skal understøtte et godt læringsmiljø og mindske uro i klasserne.
  • Feedback til eleverne, der skal øge elevernes udbytte af undervisningen.
  • Teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring, der skal styrke læreres, pædagogers og andet personales samarbejde om elevernes læring. 

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bedt KORA om at undersøge, hvilke effekter gennemførelse af disse seks temaer har.

Projektet løber over fem år frem til 2020.

Formål

Projektet skal dels undersøge, hvilke effekter den længere og mere varierede skoledag har på elevernes faglighed og trivsel. Dels skal projektet belyse forskelle i kommuners og skolers implementering af den nye skoledag for at vurdere, hvilken betydning disse forskelle har for effekten af reformen. Og dels vil projektet undersøge, hvordan de forskellige elementer i den nye skoledag spiller sammen, hvordan undervisningen udvikler sig, og hvilken betydning det har for elevernes læring og trivsel.

Metoder

Der anvendes både kvantitative og kvalitative metoder, og de to analysemetoder giver input til hinanden. Den kvantitative effektmåling anvender survey- og registerdata, og der måles på resultater fra de nationale test samt på elevers og læreres trivsel.

Casestudier på de skoler, der har de henholdsvis bedste og dårligste resultater, når der kontrolleres for baggrundskarakteristika, giver mulighed for at undersøge, om disse forskelle skyldes forskelle i implementeringen af reformen.

Herudover indeholder projektet en række indeksberegninger på baggrund af surveydata fra lærere og andet pædagogisk personale på skolerne.

Afrapporteringen sker først og fremmest i fem årlige kortlægningsrapporter, to forskningsrapporter (i 2016 og 2019) samt ved to store konferencer.

Hvem finansierer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse og Børn og unge