KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 17. marts 2017

Reform af erhvervsuddannelser er ikke slået igennem endnu

Udskriv Del på

Der bliver arbejdet intensivt på erhvervsskolerne for at føre reformen af uddannelserne ud i livet. Den første undersøgelse af grundforløbene efter reformen viser, at det går fremad på en række punkter. Især ser det nye grundforløb 1 ud til at være kommet godt fra start. Til gengæld opleves grundforløb 2 som presset, mens voksensporet volder skolerne problemer.

Next 32 HIGH
Selvom eleverne overordnet er tilfredse med deres lærere, så er de en smule mindre tilfredse med undervisningen i dag. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Dygtigere elever, bedre trivsel, flere elever direkte fra grundskolen og flere, der fuldfører deres uddannelse. Det er nogle af målene med den omfattende reform af erhvervsuddannelserne, som trådte i kraft i august 2015.

I en ny rapport gør KORA i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut EVA den første status over grundforløbene efter reformen. Og den viser, at mens man på nogle områder kan se en positiv udvikling i den retning, reformen peger, så er der andre centrale områder, hvor man ikke kan se resultater i dagligdagen på skolerne.

Nye grundforløb

Et af de elementer i reformen, som synes at være kommet bedst fra start, er det nye grundforløb 1 for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Både lærere og ledere fremhæver, at grundforløb 1 generelt fungerer godt. Skolerne har øget deres fokus på vejledningen og bruger i højere grad de første to uger af forløbet på vejledning, personlige samtaler og visitation.  

En af intentionerne i reformen er at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Et flertal af lærerne vurderer, at det er blevet bedre med reformen. Det synspunkt er dog ikke slået igennem hos eleverne på grundforløb 1.

– Set med elevernes øjne er ungdomsuddannelsesmiljøet det samme før og efter reformen. Men målingen blandt eleverne er foretaget mellem tre og fem måneder efter, at reformen trådte i kraft, så her kan den relativt korte tid også spille ind, siger Niels Matti Søndergaard.

Anderledes ser det ud med grundforløb 2, som reformen har begrænset til 20 uger. Tre ud af fire skoleledere vurderer, at det er vanskeligt at sikre, at alle elever når de faglige niveauer, der kræves på det korte forløb. Og her oplever den del af eleverne, der ikke kommer direkte fra grundskolen, at ungdomsuddannelsesmiljøet er forringet efter reformen.

Voksensporet er en udfordring

Voksensporet for elever på 25 år og derover er en regulær udfordring for skolerne. På alle områder, bortset fra området for Omsorg, sundhed og pædagogik, er optaget af voksne elever på grundforløbet faldet. Det volder blandt andet skolerne vanskeligheder at tilrettelægge den helhedsorienterede undervisning, der integrerer erhvervsfag og almene fag. Flere end to ud af tre skoleledere vurderer, at sporet er svært at implementere, og det er kun muligt at oprette voksenspor på de største skoler.

Reformen indeholder også en målsætning om mere og bedre undervisning, som blandt andet kompetenceudvikling af lærerne skal bidrage til at opfylde. Men omfanget af kompetenceudviklingen blandt lærerne er på samme niveau efter reformen, som det var før. Heller ikke en måling blandt eleverne viser, at bedre og mere undervisning er slået igennem i praksis. Selvom eleverne overordnet er tilfredse med deres lærere – både før og efter reformen – så er de en smule mindre tilfredse med undervisningen i dag.

– Reformen skal slå igennem på lærer- og elevniveau, hvis den for alvor skal have indflydelse. Når det kun er sket på enkelte områder, kan det skyldes, at implementeringen har taget meget af opmærksomheden. Vi ved både fra forskningen og fra praksis, at det tager tid at implementere reformer på uddannelsesområdet, siger seniorprojektleder i KORA Niels Matti Søndergaard, der er en af forfatterne til rapporten.

Samme søgning fra grundskolen

I forhold til målene om, at flere elever skal søge ind på en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen, og at flere skal gennemføre uddannelsen, kan undersøgelsen ikke vise nogen positiv udvikling.

18,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse valgte i 2016 at gå direkte fra grundskolen til en erhvervsuddannelse. Det samme gjorde 19,6 procent i 2014 og 18,8 procent i 2013. Og andelen af elever, der gennemførte grundforløbet, var både i 2014 og i 2015 på 74 procent.

–En så stor reform kræver tålmodighed. Skolerne er i gang, kan vi se i undersøgelsen, og den nye struktur er på plads. Men forandringer i praksis og hverdag tager tid, og det vil først senere i processen være muligt at afgøre, hvilken betydning reformen har for praksis på skolerne, for elevernes udbytte af undervisningen, og om den samlet set virker efter hensigten, siger Niels Matti Søndergaard.

Kontakt

Niels Matti Søndergaard

ORLOV, Seniorprojektleder

6195 8662 / niso@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev