KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 12. juni 2017

Øremærkede midler til sårbare børn gør en forskel i daginstitutioner

Udskriv Del på

Nogle institutioner får øremærkede midler til ekstra pædagoger og inklusion. Og de institutioner arbejder mere systematisk med de sårbare børn end andre institutioner. Det viser en analyse i seks kommuner, som KORA har udarbejdet for BUPL.

Baby med dukke
Rapporten ser på, hvad socioøkonomiske tildelingsmodeller betyder for den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Hvis man støtter sårbare børn og deres familier, mens børnene er små, kan man hjælpe, inden problemerne vokser sig store og svære at løse. Derfor afsætter nogle kommuner ekstra midler til de daginstitutioner, som har særligt mange sårbare børn.

Kommunerne bruger forskellige socioøkonomiske fordelingsmodeller, når de skal tildele disse ekstra midler til daginstitutionerne. En ny rapport, som KORA har udarbejdet for BUPL, sætter fokus på, hvad de forskellige fordelingsmodeller betyder i praksis for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Rapporten er baseret på dybdegående interviews med ledere og ansatte i 24 institutioner i seks kommuner. Og den viser, at der er forskel.

– Institutioner, som får øremærkede midler til at gøre en indsats for sårbare børn, arbejder mere systematisk med opsporing af de sårbare børn, og de arbejder i højere grad i små grupper med børnene, hvilket giver bedre muligheder for at målrette indsatsen, siger projektchef i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag undersøgelsen. Og hun fortsætter:

– Det gælder både, når man sammenligner med institutioner, der får socioøkonomiske midler, der ikke er øremærkede, og når man sammenligner med institutioner i kommuner, der slet ikke fordeler den slags særlige socioøkonomiske midler.

Ekstra hænder = tidlig indsats

Daginstitutionerne bruger de socioøkonomiske midler til ekstra hænder i institutionerne – uanset om pengene er øremærket til dét eller ej. Institutionerne fortæller i undersøgelsen, at de ekstra pædagogtimer giver dem bedre mulighed for at arbejde i mindre grupper med børnene. De kan arbejde mere systematisk med tidlig opsporing af de sårbare børn. Og de kan styrke forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde med psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk udenfor institutionen.

Undersøgelsen afdækker ikke, om brugen af små grupper og systematisk opsporing er bedre for sårbare børn end andre tilgange.

– Det vil være interessant at se nærmere på, om og under hvilke omstændigheder mere systematisk opsporing og mere målrettet arbejde med de enkelte børns ressourcer faktisk kan rykke børn i en sårbar position og være med til at bryde den sociale arv, siger Hanne Søndergård Pedersen.

Fakta om undersøgelsen:

  • Rapporten ser på, hvad socioøkonomiske tildelingsmodeller betyder for den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. Den er anden del af en stor undersøgelse. Første del, som udkom tidligere i år, kortlagde kommunernes brug af forskellige typer af fordelingsmodeller.
  • Rapporten er baseret på dybdegående interview i 24 institutioner i seks kommuner.
  • De seks kommuner er udvalgt, så der både er nogen, der bruger forskellige former for socioøkonomiske ressourcetildelingsmodeller – og nogen der slet ikke bruger fordelingsmodeller.
  • I hver af de seks kommuner er der udvalgt fire daginstitutioner, som har relativt mange sårbare børn.
  • Forskerne har interviewet i alt 93 personer – både forvaltningschefer, områdeledere, daginstitutionsledere og pædagoger.
  • Undersøgelsen er bestilt og finansieret af BUPL.
FAKTA: Hvad er en socioøkonomisk fordelingsmodel?

En socioøkonomisk fordelingsmodel bruges af kommunen til at fordele ressourcer til kommunens daginstitutioner, ud fra hvilke institutioner der potentielt har flest sårbare børn, som har behov for en ekstra indsats.