KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Review af resultatbaseret styring

Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet
Resultatbaseret styring har effekt på, hvordan man arbejder og prioriterer i den offentlige sektor. Men mange gange er der utilsigtede effekter. Og de svage borgere risikerer at blive taberne. Det konkluderer en ny rapport, som giver overblik over viden om resultatbaseret styring på tre velfærdsområder: folkeskolen, beskæftigelse og socialområdet. Rapporten giver et grundlag for at kvalificere resultatbaseret styring.
Udskriv Del på
Forfattere: Marie Østergaard Møller, Katrine Iversen og Vibeke Normann Andersen
Udgivet: April 2016

Review af resultatbaseret styring

Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

Det overordnede formål med reviewet er at få viden om, hvordan staten anvender resultatbaseret styring i styringen af kommunerne på udvalgte velfærdsområder. Undersøgelsen fokuserer bl.a. på:

  1. Effekter af resultatbaseret styring for effektivitet og kvalitet for borgerne. Herunder om der er forskel på effekterne på tværs af forskellige sektorer, over tid og på tværs af styringsmodeller.
  2. Hvilke mekanismer, der afgør, at resultatbaseret styring har effekt. Herunder hvordan og hvorvidt effekter af resultatbaseret styring afhænger af ledelse, de implementerende aktører, skønnets karakter (metodefrihed og vurderingsstil), resultatmålenes karakter, konsistens og tidsperspektiv.

Konklusioner

De overordnede erfaringer fra reviewet er, at resultatbaseret styring virker, men ikke altid efter hensigten. Formålene bag målene i resultatbaseret styring kan fortabe sig i målingsiver, og når målfiksering dominerer, så risikerer de svageste at tabe.

Studierne viser, at det er de svageste grupper, der bliver de mest sårbare, når der mangler entydige mål og gode måleredskaber, og når det faglige skøn bliver til tjeklister. Svage grupper er ofte ikke de ”lette”, og dermed kan det føre til, at det er disse, der bliver parkeret frem for grupper, der måske har relativt mindre gavn af en given præstationsfremmende indsats.

Mange af de forhold, som viser sig som hæmmende faktorer, handler om selve implementeringen af resultatbaseret styring, hvor resultatbaseret styring som teoretisk koncept ikke kan ”tåle”, at eksempelvis det fagprofessionelle skøn erstattes med tjeklisteadfærd eller procesmål med resultatmål.

Anbefalinger

Mange af studiernes konklusioner på tværs af de tre sektorer peger på, at det ikke altid er muligt at opstille konsistente og klare målsætninger i offentlige organisationer. Resultatbaseret styring kan være et ideal, som der arbejdes henimod. Vejen frem for brug af resultatbaseret styring til at omsætte politiske intentioner til borgereffekt er et koncentreret fokus på og en erkendelse af bl.a. følgende tre forhold:

  1. Bedre mål og måleredskaber
  2. Større bevidsthed om begrænsningerne i resultatbaseret styring
  3. Resultatbaseret styring er ikke en ”one size fits all”-model.

Først og fremmest skal forudsætningerne for styreformen være der, dvs. bedre mål og måleredskaber. Men lige så vigtigt skal der være en større bevidsthed om begrænsningerne i de resultatbaserede styringsmodeller. Reviewet viser, at resultatbaseret styring langt fra er en ”one size fits all”-model, som uden videre kan appliceres til alle tider eller på alle velfærdsområder.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang af 60 studier på de tre undersøgte velfærdsområder. Det systematiske review er en velegnet metode til at skabe overblik over vidensgrundlag for effekterne af bestemte styringstiltag. Hovedformålet er at indsamle eksisterende viden og hermed opnå en mere generel og samlet viden om, hvordan resultatbaseret styring virker over for borgerne, når der måles på bestemte effekter.

Type: Rapport
Udgiver: KORA, København
Hvem har finansieret: Social- og Indenrigsministeriet
Vidensområder: Arbejdsmarked og uddannelse, Børn og unge, Social, Økonomi og administration
Kontakt

Vibeke Normann Andersen

Analyse- og forskningschef

9135 6202 / vian@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev