KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 16. juni 2016

Ny styring skal skabe mere værdi for patienten

Udskriv Del på

Value-based health care er et af de store mantraer i sundhedsvæsenet. Men hvad går det egentlig ud på? Og hvor ligger de største udfordringer, hvis man vil styre sig til mere og bedre sundhed for patienterne? Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg giver nogle bud.

Sygeplejerske og patient

Siden 1990’erne har new public management været fremherskende i sundhedsvæsenet. Her er der fokus på at få produktionen op, så man kan behandle så mange patienter som muligt, og hospitalerne får penge pr. ydelse. Men i de senere år er der begyndt at blæse nye vinde. Flere og flere har sat spørgsmålstegn ved, om antallet af leverede sundhedsydelser er lig med reel sundhed for patienterne. Og sidste år besluttede regeringen så at udfase den store danske kvalitetsmodel.

Vi kan ikke sikre høj kvalitet gennem et avanceret og vidt forgrenet målings­ og kontrolsystem. Der skal noget andet til. Men hvad?

Et af de svar, som mange kigger på, er value­based health care. Et sundhedsvæsen, som bliver styret ud fra et enkelt princip: Behandlingen skal give værdi for den enkelte patient. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg har fulgt debatten om styring i sundhedsvæsenet tæt i en lang årrække. Og han er ikke i tvivl om, at der er behov for at tænke nyt:

– New public management skaber siloer og et fragmenteret behandlingssystem, hvor de forskellige aktører primært tænker på at få deres egen biks til at løbe rundt. Value­based health care har i stedet blikket rettet mod, hvad der rent faktisk opleves som kvalitet for patienten – altså ikke hvor mange behandlinger og operationer, der gennemføres, men hvordan de virker. Det er et nybrud, forklarer han.

Patientens behov skal styre

Value­based health care er oprindelig udviklet af professor Michael E. Porter fra Harvard Business School. Strategien går ud på at levere behandling med mest mulig værdi for patienterne. Målet er, at alle aktører i sundhedsvæsenet arbejder mod det samme mål, og at alle styringsredskaber understøtter dette fælles mål.

– Opgaven er at finde en tredje vej. Vi har erkendt, at den danske kvalitetsmodels måltyranni ikke virkede – det gjorde ikke sundhedsvæsenet bedre. Og det styringssystem, vi havde før det, fungerede heller ikke særlig godt. Så vi skal finde en ny vej, men vi ved endnu ikke helt hvordan. Og her kan vi så lade os inspirere af Porters teorier, siger Jakob Kjellberg.

Mange udfordringer i praksis

Ifølge Jakob Kjellberg er der imidlertid mange udfordringer i Michael E. Porters værdibaserede styringsmodel.

– For det første mangler der simpelthen valide data, som vi kan bruge til at finde ud af, hvilke mål vi skal stille op for den enkelte patient eller den enkelte diagnose. Hvad er for eksempel realistisk at have som mål for behandlingen af en KOL­patient – set fra patientens eget perspektiv? Det ved vi slet ikke nok om. Og vi mangler også data, som kan dokumentere, om vi så når de mål, vi sætter os.

Et andet princip i modellen er, at man skal skære overflødige aktiviteter væk, hvis de ikke har værdi for patienterne og deres helbred. Men der mangler værktøjer til at kunne identificere, hvad der rent faktisk er spild. Endelig er det en stor udfordring at arbejde integreret og tværgående med afsæt i den enkelte patient og den enkelte diagnose.

– Det kræver, at både ledelsesmæssige, organisatoriske og økonomistyringsmæssige strukturer lægges helt om. I dag er det jo splittet op i almen praksis, et hospitalsvæsen med forskellige afdelinger og kommuner med forskellige forvaltninger. Det vil være meget vanskeligt bare at kaste hele den struktur op i luften, siger Jakob Kjellberg.

Fra output til outcome

I det næste par år afprøver alle landets regioner nogle af de værdibaserede styringsprincipper i en række forsøgsprojekter. I Region Hovedstaden har man for eksempel udpeget Bornholms Regionshospital som forsøgshospital. Og det er en rigtig god idé, mener Jakob Kjellberg:

– Vi skal kravle, før vi kan gå. Vi skal lave nogle helt afgrænsede ’eksperimenter’, som kan gøre os klogere: Hvordan opsætter vi mål, hvordan organiserer vi indsatserne, hvordan styrer vi økonomien, hvordan samarbejder vi – og hvordan følger vi op og dokumenterer, om der har været målopfyldelse eller ej? Derefter kan vi så bygge videre på viden fra disse ’eksperimenter’ og implementere de bedste erfaringer i større skala, forklarer han og tilføjer:

– Det er nok vanskeligt at forestille sig, at man får flyttet den store supertanker, som sundhedsvæsenet er, et helt andet sted hen i løbet af de næste tre eller fem år. Men en realistisk ambition må være, at vi formår at flytte tankesættet i hele systemet, så vi flytter fokus fra aktiviteter til outcome – altså værdi for patienten.

6 elementer i value-based health care

Konceptet omkring value-based health care er oprindeligt udviklet af Michael E. Porter fra Harvard Business School.

1 BEHANDLINGEN ORGANISERES I INTEGREREDE ENHEDER

Sundhedsydelserne skal organiseres omkring den enkelte patientgruppes behov i centre, hvor alle patientgruppens behov kan imødekommes. Det kan for eksempel være et rygcenter, hvor patienterne både møder fysioterapeuter, røntgenlæger, reumatologer, rygkirurger og neurologer. Specialister, som i dag er organiseret i mange forskellige afdelinger med udgangspunkt i lægefaglige specialer.

2 RESULTAT OG OMKOSTNINGER OPGØRES FOR HVER ENKELT PATIENT

For hver patient skal der opstilles et ønskeresultat (outcome), som patienten skal opnå via behandlingen. Det kan være, at målet er færre smerter, øget livskvalitet – eller at patienten simpelthen skal overleve. Omkostningerne skal omfatte alle relevante poster, uanset hvem der betaler. Det kan for eksempel være relevant at tage udgifter til kommunal hjemmepleje, sygedagpenge og tabt produktivitet med i regnestykket.

3 SAMLET BETALING FOR HELE PATIENTFORLØB

Hospitalet får én samlet betaling for det samlede behandlingsforløb. Pengene skal så efterfølgende deles mellem de involverede parter. Det kaldes ’bundled payments’. Formålet er at fremme samarbejde og ressourceudnyttelse på tværs af enhederne. Helt konkret vil det betyde, at betalingen i nogle tilfælde vil gå på tværs af sektorer. For eksempel en operation, der efterfølgende kræver kommunal genoptræning.

4 INTEGRERET SUNDHEDSVÆSEN PÅ TVÆRS AF DIAGNOSER

For at opnå et integreret sundhedsvæsen er det vigtigt:

  • at få defineret omfanget af ydel ser, der skal leveres. Man skal afskaffe ydelser, der ikke giver høj værdi.
  • at samle behandlingstilbuddene på få udbydere. Jo flere patienter med et specifikt problem, der håndteres samme sted, jo bedre bliver effekten af behandlingen.
  • at placere behandlingen det rette sted. Mindre komplekse ydelser kan godt gives uden for hospitalet. Det sparer ressourcer og betyder, at patienten kan behandles tæt på sit hjem.
  • at integrere og koordinere behandlinger på tværs af forskellige sektorer og behandlingssteder. Selvom en rygoperation foregår på et hospital, og genoptræningen foregår derhjemme, skal patienten opleve, at der er sammenhæng i behandlingen.

5 UDVIDELSE AF DET GEOGRAFISKE OPTAGEOMRÅDE

For at sikre et bæredygtigt tilbud, der er tilstrækkeligt specialiseret, er det nødvendigt med et ret stort optageområde. Det vil gøre det muligt at oparbejde kompetencer og høj kvalitet for hvert optageområde. Ideen er dog ikke, at al behandling skal centreres på store hospitaler eller samles på én matrikel. Ideen er at etablere specialiserede centre med en form for filialstruktur.

6 OPBYGNING AF RELEVANT IT-PLATFORM

Det er vigtigt, at behandlerne let kan udtrække resultater og udveksle relevante data på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Det vil give patienten en smidig og korrekt behandling. Endvidere vil en fælles it­platform kunne reducere ressourcespild i forbindelse med dobbeltregistreringer.


Kontakt

Jakob Kjellberg

Professor, programleder for Sundhed

4280 1915 / jakj@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev