KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 14. april 2016

Resultatbaseret styring har mange utilsigtede effekter

Udskriv Del på

Resultatbaseret styring har effekt på, hvordan man arbejder og prioriterer i den offentlige sektor. Men ofte er der utilsigtede effekter. Og de svage borgere risikerer at blive taberne. Det konkluderer en ny rapport, som giver overblik over viden om resultatbaseret styring på tre områder: folkeskole, beskæftigelse og socialområdet. Rapporten giver et grundlag for at kvalificere resultatbaseret styring.

Vægt 5
De målbare, positive erfaringer med resultatbaseret styring er indtil videre få, både herhjemme og i udlandet. Det viser KORAs systematiske gennemgang af 60 forskningsstudier. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Den offentlige sektor har indført resultatplaner og -kontrakter, målkort, tjekskemaer og andre former for resultatbaseret styring på en lang række områder. Men de målbare, positive erfaringer med resultatbaseret styring er indtil videre få, både herhjemme og i udlandet. Det viser en omfattende analyse, hvor KORAs forskere har foretaget en systematisk gennemgang af 60 forskningsstudier på tre centrale velfærdsområder.

- Målet med resultatbaseret styring har været at sikre, at de offentlige institutioner fokuserer på deres kerneopgaver og leverer effektiv offentlig service. Men vores analyse viser, at der er langt fra de gode intentioner til, at man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre efter. Ofte står målene og målingerne i vejen for selve formålet med indsatsen, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra KORA, som har stået i spidsen for forskningsprojektet.

Virker - men ikke altid efter hensigten

Den overordnede konklusion i KORAs analyse er, at resulbaseret styring virker, men ikke altid efter hensigten. Der opstår ofte en række utilsigtede effekter. En af de centrale udfordringer er det, forskerne kalder målfiksering: Man fokuserer på at opfylde de opstillede mål og glemmer at løse andre vigtige opgaver, som der ikke er sat mål op for.

- I andre tilfælde kan de utilsigtede effekter være, at man udvikler en tjeklisteadfærd og undlader at bruge den professionelle viden, man som medarbejder har. Eller også har man et for stort fokus på kortsigtede resultater og lavthængende frugter. Dermed prioriterer man måske ikke de langsigtede satsninger, hvor resultaterne først kan ses om flere år, siger Marie Østergaard Møller.

De svage borgere risikerer at tabe

Studierne viser desuden, at det er de svageste grupper, der bliver de mest sårbare, når der mangler entydige mål og gode måleredskaber, og når det faglige skøn bliver til tjeklister.

- Svage grupper er ofte ikke de 'lette' og dermed kan det føre til, at det er dem, der bliver parkeret frem for grupper, det måske er nemmere at lykkes med i forhold til de opstillede mål. For eksempel er det nemmere, at få ressourcestærke ledige borgere i job sammenlignet med mere ressourcesvage borgere, siger Marie Østergaard Møller.

Større bevidsthed om begrænsningerne

Den forskning KORA, har gennemgået, tegner alt i alt et ret entydigt billede af, at der er en lang række utilsigtede bivirkninger ved resultatbaseret styring på de tre undersøgte velfærdsområder.

En vigtig vej frem er ifølge rapporten at blive bedre til at fastsætte bedre og mere relevante mål, som måler på det, der reelt giver værdi for borgeren. Analysen peger på, at der er behov for:

  • Bedre mål og måleredskaber
  • Større bevidsthed om begrænsningerne i resultatbaseret styring
  • Erkendelse af, at resultatbaseret styring ikke er en ”one size fits all”-model

Eksempler på udfordringer i tre sektorer

Folkeskolen

  • Målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene – og bortprioriterer andre vigtige opgaver
  • Social slagside: Målstyring har positiv effekt for ressourcestærke elevers læring – men negativ effekt for ressourcesvage elevers læring
  • Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer - den brede midte bliver overset

Beskæftigelsessystemet

  • Fokus på kortsigtede resultater: Man satser på at få ledige hurtigt ud i midlertidige jobs fremfor at satse på langtidsvirkende kompetenceudvikling og uddannelse.
  • Fokus på lavt hængende frugter: Man satser på programmer for ressourcestærke ledige, hvor det er lettest at opfylde målene.
  • Demotiverede medarbejdere: Medarbejdere udvikler en bureaukratisk tjeklistekultur fremfor fagligt professionelle skøn.

Socialområdet

  • Mangel på evidenskultur: Det er svært at sætte konkrete mål og måle på bløde sociale værdier.
  • Ingen fælles mål: Meget broget målgruppe, som rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte. Der findes ikke ét klart mål.
  • Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager og tager derfor beslutninger, som er 'sikre' nu og her. Det hindrer negativ omtale, men er ikke altid det mest fornuftige på langt sigt.
Fakta om forskningsprojektet
  • Projektet er en systematisk gennemgang af danske og internationale analyser af effekter af resultatbaseret styring på tre store velfærdsområder: folkeskole, beskæftigelse og socialområdet
  • 60 forskningsrapporter og evalueringer er blevet gennemgået, hvorved rapportens konklusioner bygger på eksisterende datagrundlag
  • Daværende Økonomi- og Indenrigsministerium har bestilt og finansieret rapporten

Kontakt

Vibeke Normann Andersen

Analyse- og forskningschef

9135 6202 / vian@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev