KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Rehabilitering af yngre mennesker, der er skadet efter en ulykke

Peer-støtte, oplevelsesrehabilitering og praktisk støtte skal hjælpe unge mennesker tilbage til en aktiv hverdag efter en alvorlig ulykke eller sygdom. KORA skal evaluere projektet.

Udskriv Del på
Projektleder: Laura Emdal Navne
Projektmedarbejdere: Iben Mundbjerg Gjødsbøl, Marie Brandhøj Wiuff og Lone Grøn
Projektperiode: November 2016 - oktober 2017
Modelfoto: Ricky John Molly/KORA

Baggrund

The Back To Life Project er et initiativ, der skal hjælpe yngre mennesker, efter de har været udsat for en alvorlig ulykke eller sygdom. Gennem peer-støtte, oplevelsesrehabilitering og praktisk støtte kan de unge få støtte og aflastning, så de kan koncentrere sig 100 % om deres fysiske og psykiske genoptræning. Projektet tilbyder bl.a. at aflaste gennem en koordinerende rolle i relation til bank, forsikringsselskab, kommune, sundhedsvæsen, familie, venner, arbejde og uddannelse.

Projektet yder desuden individuelt tilrettelagt genoptræning. Ud fra ideen om peer-støttet ydes hjælpen primært af unge frivillige og mennesker, der selv har erfaring med lignende forløb på egen krop og har haft en succesfuld rehabilitering.

Formål

KORA gennemfører en evaluering af projektet, der afdækker deltagere og samarbejdspartneres erfaringer med The Back To Life Project. Evalueringen skal samle op på selve metoden med det formål at finde ud af, hvad der skal til, for at opgaven kan løftes af andre aktører, og i hvilket omfang. Derudover undersøger evalueringen, hvilke oplevede effekter, The Back To Life Project’s indsats ser ud til at have på deltagernes livssituation.

Metoder

KORA dokumenterer projektets indsats ved hjælp af kvalitative metoder, herunder interview med projektets medarbejdere, et projektbesøg, gruppeinterview med deltagere samt telefoninterview/interview med samarbejdspartnere.

Hvem finansierer: Den Obelske Familiefond
Vidensområde: Sundhed og Børn og unge
Mere fra samme projekt