KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

- en survey-undersøgelse på tværs af brancher
Det er ikke gratis for private virksomheder at give tilbud, når den offentlige sektor udbyder opgaver. Men størrelsen på disse transaktionsomkostninger varierer fra branche til branche og afhænger også af, hvor stor virksomheden er, og hvilken type udbud der er tale om. Samtidig afholder usikkerheder omkring udbuddet en betydelig del af virksomhederne fra at give tilbud.
Udskriv Del på
Forfattere: Jesper Rosenberg Hansen, Ole Helby Petersen, Anders Ryom Villadsen og Kurt Houlberg
Udgivet: August 2017

Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud

Omkring halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen byder slet ikke på offentlige opgaver, blandt andet fordi de vurderer, at udbudsmaterialet er komplekst og svært at gennemskue. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Baggrund

Den offentlige sektor i Danmark indkøber årligt varer og tjenesteydelser fra private virksomheder til en værdi af cirka 300 milliarder kroner. Offentlige udbud bidrager til at skabe konkurrence mellem relevante leverandører af varer eller serviceydelser til den offentlige sektor.

De offentlige udbud spiller derfor en central rolle i samspillet mellem den offentlige og private sektor, og udbudsprocessen kan være afgørende for at skabe størst mulig samfundsmæssig nytte, når det offentlige køber varer og tjenester på det private marked.

Den offentlige sektor har omkostninger forbundet med at udfærdige udbudsmaterialer, indgå kontrakter og følge op på dem. Men i den samlede vurdering af samfundsmæssige fordele og ulemper ved at udbyde offentlige opgaver indgår også den faktor, at de private virksomheder på samme måde har omkostninger ved at byde på opgaverne – de såkaldte transaktionsomkostninger.

Formålet med dette projekt har været at tegne et billede af, hvor store virksomhedernes transaktionsomkostninger er, og hvilke faktorer der har betydning for størrelsen af disse omkostninger, samt at identificere årsager til, at nogle virksomheder ikke deltager i offentlige udbudsprocesser.

Konklusion

Virksomhedernes transaktionsomkostninger varierer betydeligt på tværs af de otte brancher, som indgår i undersøgelsen. De otte brancher er:

  • Vidensrådgivning
  • IT
  • Anlægsentreprenører
  • Byggeentreprenører
  • Murere
  • Tømrere
  • Rengøring/facility management
  • Sundhed/ældrepleje.

De gennemsnitligt højeste transaktionsomkostninger findes blandt virksomheder inden for vidensrådgivning. Her er den enkelte virksomheds transaktionsomkostninger i gennemsnit oplyst til at udgøre cirka 9 % af kontraktværdien.

De næsthøjeste tilbudsomkostninger findes inden for IT-branchen, hvor de udgør cirka 5,5 % af kontraktværdien. Herefter findes virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, murerbranchen og tømrerbranchen, hvor den enkelte virksomheds transaktionsomkostninger i gennemsnit udgør 2 til 3 % af kontraktværdien.

Lidt lavere omkostninger oplyser virksomheder i gennemsnit inden for facility management/rengøringsbranchen, hvor omkostningerne i gennemsnit udgør 1,8 % af kontraktværdien. Lavest er omkostningerne inden for sundheds-/ældreplejebranchen. Her udgør tilbudsomkostningerne for den enkelte virksomhed i gennemsnit cirka 1 % af kontraktværdien.

Analysen viser for eksempel også, at transaktionsomkostningerne er relativt mindre for de større virksomheder, jo større kontraktværdien er, hvis der er tale et førstegangsudbud af en opgave, og hvis der i udbuddet alene anvendes pris som tildelingskriterie. Det sidste indikerer, at det er mere omkostningsfuldt for virksomhederne at beregne, skrive og afgive et tilbud, når den offentlige ordregiver ikke alene lægger vægt på prisen, men vælger vinderen ud fra en blanding af pris, kvalitet og øvrige forhold.

Omkring halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen byder slet ikke på offentlige opgaver. Analyserne viser, at den væsentligste begrundelse for ikke at deltage i offentlige udbud er, at virksomhederne oplever det som for tidskrævende eller for omkostningsfuldt.

En forholdsvis stor del af virksomhederne anser også offentlige udbud som forbundet med for stor usikkerhed, ligesom en del virksomheder vurderer, at udbudsmaterialet er komplekst og svært at gennemskue.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemaer sendt ud til virksomheder inden for otte brancher, hvor stat, regioner og kommuner regelmæssigt udbyder opgaver. I alt drejer det sig om cirka 4.000 virksomheder fra følgende otte brancher: anlægsentreprenører, byggeentreprenører, murere, tømrere, vidensrådgivning, Facility Management/rengøring, sundhed/ældrepleje og it-branchen.

Projektet baserer sig desuden på litteraturstudier samt kvalitativ viden fra interview med brancheorganisationer og udvalgte virksomheder inden for de pågældende brancher.

Type: Rapport
Udgiver: COPS - Center for forskning i offentlig-privat samspil, København og Roskilde
Samarbejdspartnere: Ole Helby Petersen, Roskilde Universitet, samt Jesper Rosenberg Hansen og Anders Ryom Villadsen, Aarhus Universitet
Hvem har finansieret: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Center for forskning i offentligt-privat samspil (COPS)
Vidensområde: Økonomi og administration
Kontakt

Kurt Houlberg

Professor MsO i kommunaløkonomi

3157 6684 / kuho@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev