KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark

I denne forskningsrapport sammenlignes kvaliteten på tværs af offentlige og private plejehjem i Danmark. Rapporten finder interessante forskelle mellem offentlige og private udbydere. Men den konkluderer overordnet, at lighederne generelt er større end forskellene.
Udskriv Del på
Forfattere: Ulf Hjelmar, Yosef Bhatti, Tine Rostgaard, Ole Helby Petersen, Karsten Vrangbæk, Patricia Thor Larsen og Lily Michelle Molsbergen Jacobsen
Udgivet: December 2016

Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark

Antallet af friplejeboliger er steget fra 242 i 2009 til cirka 2.400 i dag. 85 procent af de danske plejecentre er dog stadig drevet af kommunerne. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Konklusion

Samlet set viser undersøgelsen, at der generelt er forholdsvis små forskelle i kvaliteten på offentlige og private plejecentre. Offentlige plejecentre fokuserer generelt lidt mere på strukturelle kvalitetsforhold, mens private i højere grad fokuserer på brugerorienterede og procesmæssige kvalitetsforhold.

Fraværet af mere markante forskelle kan skyldes, at der på trods af forskellige ejerskabsformer er en betydelig offentlig finansiering og regulering, som er med til at begrænse forskellene mellem offentlige og private udbydere.

Baggrund

Med Friplejeboligloven i 2007 fik private udbydere lettere adgang til at etablere sig på plejehjemsmarkedet. Formålet var at give ældre borgere flere muligheder for at vælge mellem offentlige og private udbydere. Det har medført, at antallet af pladser i friplejeboliger er steget fra 242 i 2009 til omkring 2.400 i dag.

Sideløbende har en række kommuner udliciteret driften af kommunale plejecentre. Det er dog stadigvæk sådan, at omkring 85 procent af plejecentrene i Danmark er drevet af kommunerne, mens selvejende plejecentre til sammenligning udgør cirka 9 procent, og friplejehjem samt udliciterede plejehjem tilsammen udgør cirka 6 procent af de danske plejecentre.

Metode

Undersøgelsen bygger på to datakilder. Den ene er en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på landets plejecentre, hvoraf 353 plejecentre, svarende til 42 procent, besvarede undersøgelsen. Den anden datakilde er detaljerede oplysninger fra Embedslægens tilsyn med hvert enkelt plejecenter.

Læs mere om forskningsprojektet 'Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse'

Type: Rapport
Udgiver: RUC/KORA, København
Samarbejdspartnere: Roskilde Universitet og Københavns Universitet
Hvem har finansieret: De Kommunale Chefforeninger, FTF, 3F, LO, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiveforening, BUPL, Socialpædagogerne, OAO, Uddannelsesforbundets Forsknings-, Udviklings-, Studie- og Rejsefond, Christian Sørensens Mindefond og Roskilde Universitet
Vidensområde: Social
Kontakt

Ulf Hjelmar

Programleder

3155 0420 / ulhj@vive.dk

Tine Rostgaard

Professor i komparativ social- og velfærdspolitik

4274 3445 / tiro@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev