KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Webudgivelse

Forskere: Sådan får man mest magt i kommunerne

Det kræver gennemsnitligt fire perioder i byrådet at få de mest indflydelsesrige poster. Det viser en ny analyse foretaget af Lene Holm Pedersen, Yosef Bhatti, Kurt Houlberg og Emil Thranholm, forskere i VIVE. Dette indlæg har været bragt i Altinget. 
Udskriv Del på
Forfattere: Lene Holm Pedersen, Yosef Bhatti, Kurt Houlberg og Emil Thranholm
Udgivet: 20. november 2017

Forskere: Sådan får man mest magt i kommunerne

Lokalpolitikernes indflydelse vokser med tiden og topper blandt dem, der har siddet i kommunalbestyrelsen i 15-19 år. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Lokalpolitikerne træffer beslutninger om en lang række forhold i kommunen. Det gælder alt lige fra, hvor mange skoler kommunen skal have, og hvor de skal ligge, hvordan normeringen skal være i børnehaverne, hvor en ny cykelsti skal gå, eller hvordan havneområdet skal udvikles.

Hvordan det politiske arbejde med at træffe disse beslutninger er indrettet, er imidlertid forskelligt fra kommune til kommune. De politiske udvalg er en grundsten i den kommunale, politiske organisering, men kommunerne bestemmer selv, hvilke udvalg de vil have – bortset fra et økonomiudvalg, som findes i alle kommuner. Udvalgene har således forskellige områder og navne i de forskellige kommuner.

Alle kommuner har imidlertid udvalg, der træffer beslutninger på de kommunale serviceområder som skoler, dagtilbud, miljø og teknik osv. De væsentligste af disse beslutningsområder ses i figuren nedenfor. Den politiske arbejdsdeling i udvalgene betyder, at ikke alle politikere beskæftiger sig lige meget med alle problemer, ligesom kommunalpolitikerne ofte sidder i mere end et udvalg.

Spørgsmålet er så, hvilke af kommunalpolitikerne der oplever at have størst politisk indflydelse? I en ny analyse har vi bedt politikerne på en skala fra 0 til 10 at vurdere, hvor stor deres egen indflydelse er i forhold til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Figuren nedenfor viser politikernes gennemsnitlige svar fordelt på udvalg.

Magt I Kommunerne Figur 1

Som man kan se, oplever medlemmerne af økonomiudvalget, at de har markant større indflydelse end medlemmerne af de øvrige udvalg. Forskellene mellem resten af udvalgene er mere statistisk usikre, men umiddelbart er det medlemmerne af beskæftigelsesudvalget, der oplever have næststørst indflydelse. Magtforholdene skyldes naturligvis ikke kun udvalgene i sig selv, men for eksempel også, at det er de mest magtfulde politikere, der får sæde i eksempelvis økonomiudvalget.

Så meget bestemmer borgmestre, udvalgsformænd og menige

Den politiske beslutningsproces i kommunerne er ikke blot fordelt på forskellige udvalg, men også på forskellige job og institutionelle positioner. Om man er borgmester, udvalgsformand eller menigt medlem af kommunalbestyrelsen har stor betydning for, hvor meget indflydelse man har.

Magt I Kommunerne Figur 2

Figuren ovenfor viser, hvor stor indflydelse henholdsvis borgmestre, udvalgsformænd og menige byrådsmedlemmer selv vurderer, at de har. Og som man kan se, er variationen stor. Det er tydeligt, at borgmestrene har langt mere indflydelse end de menige medlemmer af kommunalbestyrelsen, og det er selvfølgeligt ikke overraskende set i lyset af, at borgmestrene er fuldtidspolitikere og sidder i toppen af den kommunale administration. Principielt er borgmestrene også udvalgsformænd, fordi borgmesteren altid er formand for økonomiudvalget. Men i figuren er de skilt ud som en gruppe for sig, netop fordi de i modsætning til udvalgsformændene er fuldtidspolitikere.

Indflydelse handler dog ikke kun om, hvilke poster man opnår. Det handler også om, hvor lang tid man bruger på de poster, man har. De udvalgsformænd, der bruger meget tid på deres arbejde, oplever således at have større indflydelse end dem, der bruger mindre tid på deres arbejde.

Med erfaring kommer også indflydelse

Hvilke udvalg man sidder i, og hvilke poster man har i udvalgene, betyder altså rigtig meget for, hvor stor indflydelse man har som lokalpolitiker. Og der er et mønster i kommunalpolitikernes karriereveje frem mod de forskellige institutionelle positioner. Lokalpolitikernes indflydelse vokser med tiden og topper blandt dem, der har siddet i kommunalbestyrelsen i 15-19 år. Derefter daler den igen. Efter fire valgperioder er indflydelsen således størst. En af årsagerne er, at det tager nogle år at blive udvalgsformand eller borgmester – de poster som giver indflydelse i kommunalbestyrelsen. Andre grunde er, at man får flere kontakter og bedre netværk med tiden, og at indflydelse også kommer med erfaringen. Desuden er det sandsynligvis de mest indflydelsesrige kommunalpolitikere, der opnår genvalg og på den måde ”overlever” længst i kommunalbestyrelserne.


Kontakt

Lene Holm Pedersen

Professor og forskningsleder

6063 8107 / leho@vive.dk

Modtag vores nyhedsbrev