KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 14. august 2014

Kommuner handler mindre med botilbud

Udskriv Del på

Der blev i 2012 handlet mindre med botilbudspladser til voksne handicappede og sindslidende på tværs af kommunegrænserne, end der gjorde tidligere, viser ny KORA-undersøgelse.

Handicappet. Scooter

På få år er kommunerne blevet mindre tilbøjelige til at købe botilbudspladser til handicappede og sindslidende borgere hos eksterne leverandører, fx hos andre kommuner.

Det fremgår af et nyt notat fra KORA, som har set nærmere på kommunernes køb og salg af botilbudspladser i 2010-2012.

Mindre handel mellem kommunerne i 2012 end i 2010

Ifølge notatet er kommunernes samlede udgifter til eksterne køb af botilbudspladser hos andre kommuner, regioner og private leverandører faldet med 10,7 procent i perioden - fra 11,4 mia. kr. i 2010 til 10,2 mia. kr. i 2012.

Det skyldes især, at den indbyrdes handel mellem kommunerne er blevet mindre, siger seniorprojektleder i KORA, Camilla T. Dalsgaard, som står bag undersøgelsen.

”Vi ser en tendens til, at kommunerne handler mindre med botilbudspladser i 2012, end de gjorde i 2010. Ud fra denne undersøgelse kan vi ikke sige noget om, hvilke konsekvenser den faldende handel har, men tendensen stemmer umiddelbart overens med den forventning, en del kommuner har haft om at blive mere selvforsynende med botilbud, ” siger Camilla T. Dalsgaard.

Hun peger på, at en del af baggrunden for udviklingen kan være, at nogle kommuner har ønsket at have tilbud i deres lokalområde og bedre styringsmuligheder.  

”Da vi undersøgte området for nogle år siden, gav en del kommuner udtryk for, at de gerne ville kunne tilbyde borgerne botilbud i lokalområdet. Samtidig var der fra kommunerne et ønske om bedre at kunne styre udgifterne og fastlægge serviceniveauet,” siger Camilla T. Dalsgaard.

I 2012 købte kommunerne pladser i andre kommuners botilbud for i alt 6,1 mia. kr. mod 7,2 mia. kr. i 2010, hvilket er et fald på 16 procent. De samlede udgifter til botilbud har dog ligget stabilt på ca. 17 mia. kroner i perioden efter en stor stigning fra 2002 til 2010.

Kommunerne overtog ansvaret for botilbudsområdet fra de tidligere amter i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

Handel fortsat udbredt i 2012

Selvom kommunerne i 2012 køber mindre hos eksterne leverandører, bliver størstedelen af de 17 mia. fortsat brugt på eksterne køb, viser KORAs undersøgelse.

Hele 59 procent af kommunernes samlede udgifter til botilbud - svarende til 10,2 mia. kr. - blev i 2012 brugt på at købe eksterne pladser hos regioner, private leverandører og andre kommuner. I 2010 var det 67 procent.

”Så selvom tendensen er gået mod mere kommunal selvforsyning, kan vi konstatere, at handlen med botilbudspladser fortsat er meget udbredt. Hver gang kommunerne bruger 100 kr. på botilbud, går de 59 af dem til at betale for pladser hos eksterne leverandører. Af de 59 kr. går de 35 kr. til andre kommuner, de 12 kr. til regionerne og de sidste 12 kr. til private tilbud,” siger Camilla T. Dalsgaard.

I 2010 var der forskel på store og små kommuners køb af botilbud. Små kommuner købte gennemsnitligt set flere af deres botilbudspladser eksternt end store kommuner, der var mere selvforsynende.

Og den forskel ser ud til fortsat at gælde, viser KORAs undersøgelse. Store kommuner brugte i 2012 en mindre andel af deres samlede udgifter til eksterne køb hos kommuner og regioner end små kommuner.

- KORA har undersøgt kommunernes ageren som myndighed og driftsherre, dvs. købere og sælgere, på botilbudsområdet. Undersøgelsen omfatter ydelser til voksne borgere med handicap eller sindslidelse.

- Undersøgelsen omfatter udgifter til midlertidige og længerevarende botilbud, botilbudslignende boformer og bofællesskaber, samt til socialpædagogisk støtte, uanset om denne støtte er ydet i et botilbud eller i borgerens eget hjem.

- Kommunernes køb og salg på botilbudsområdet er opgjort som betalinger mellem kommunerne og til regionale og private leverandører, og analysens resultater bygger på kommunernes regnskabsoplysninger indberettet til Danmarks Statistik.