KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Undersøgelse i gang

Effekter af integrationsindsatser for flygtninge

KORA vil i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og konsulenthuset LG Insight undersøge og udbrede viden om effekten af kommunale integrationsindsatser. Vi kalder projektet for ’EARN’ (Economic Assimilation Research Network). 

Udskriv Del på
Projektleder: Iben Bolvig
Projektmedarbejdere: Iben Bolvig
Projektperiode: Januar 2017 - december 2021
Projektet skal skabe overblik over forskellige anvendte integrationsindsatser og frembringe ny viden om effektiv integration, der skal bringes i spil i det lokale integrationsarbejde. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

Baggrund

Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere ligger væsentligt under indfødte danskeres – særligt er flygtninges beskæftigelse lav. Ansvaret for at integrere flygtninge og familiesammenførte indvandrere på det danske arbejdsmarked ligger hos kommunerne, som går til opgaven med mange forskellige indsatser. Men vores viden om, hvad der virker for flygtninge, er stort set ikke-eksisterende.

Formål

Projektet skal skabe overblik over forskellige anvendte integrationsindsatser og frembringe ny viden om effektiv integration, der skal bringes i spil i det lokale integrationsarbejde.

Metoder

Projektets formål løses i samarbejde mellem registerforskere, konsulenter med dybdegående kendskab til praksis, samt kommunale integrationsfolk. Vi anvender følgende metoder:

  • Vi indsamler oplysninger om de mange initiativer på området, dels ved nationale lovændringer, dels ved desk research af kommunal praksis.
  • Vi samler de relevante registerdata på området og dokumenterer data.
  • Vi foretager beskrivende statistiske analyser af danskuddannelse til indvandrere.
  • Vi foretager registerbaserede effektmålinger af lovende integrationsindsatser. 
  • Vi afholder workshops og er i dialog med aktørerne i forhold til at opnå viden om relevante indsatser og udbrede best practice.

KORAs andel i projektet

Innovationsfondens logo
Projektet er finansieret af innovationsfonden.

KORA skal indsamle viden om nationale ændringer på området samt udføre registerbaserede analyser af integrationsindsatsen.
KU foretager registeranalyser og har kontakt til et internationalt netværk af de bedste integrationsforskere inden for økonomi.
LG Insight afdækker variation i kommunal praksis og forestår netværksmøder og workshops med kommuner.

Hvem finansierer: Innovationsfonden
Samarbejdspartner(e): Mette Foged (projektleder for KUs del)
Vidensområde: Arbejdsmarked og uddannelse