KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 13. juni 2017

AMU-kurser øger løn og beskæftigelse

Udskriv Del på

Generelt giver AMU-kurser positivt afkast både for samfundet og for den enkelte lønmodtager. Det viser en ny effektanalyse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der er den hidtil mest omfattende af sin art. Der er dog store variationer, når man ser på de enkelte typer af AMU-kurser.

Next 43 HIGH
Analyserne er foretaget på tværs af alle niveauer af VEU. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Højere løn og større grad af beskæftigelse er nogle af gevinsterne for beskæftigede, når de har deltaget i AMU-kurser. Og på trods af, at AMU-kurserne er kortvarige, er de generelt en god forretning for samfundet. Nogle kurser har tjent sig selv hjem allerede tre til fire år efter kursusstart.

Det viser en omfattende analyse af det offentligt medfinansierede voksen-, efter- og videreuddannelsessystem (VEU), som KORA har foretaget.

Selvom AMU-kurser samlet set giver positivt afkast, så er der dog store forskelle afhængigt af, hvilken type AMU-kursus der er tale om. Især branchespecifikke og tværgående AMU-kurser trækker effekterne i positiv retning, både når det gælder løn, beskæftigelse og samfundsøkonomisk gevinst. Derimod påvirker hverken certifikatkurser eller grundlæggende AMU-kurser løn og beskæftigelse.

Ufaglærte vinder mest

Analysen viser også, at ufaglærte får mere ud af kurserne end faglærte, både hvad angår løn og beskæftigelse. Og kurser, der foregår på virksomheder, har større effekter end kurser på institutioner som for eksempel AMU-centre.

– Flere fremskrivninger viser, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Samtidig står vi over for det, man kalder den fjerde industrielle revolution, hvor digitalisering, robotteknologi og kunstig intelligens vil udfordre arbejdsmarkedet verden over. Det er en udvikling, der forventes at ramme bredt på arbejdsmarkedet, men dog især blandt kortuddannede og ufaglærte. I det lys er det virkelig interessant og vigtigt at se på effekterne af AMU-kurserne, siger KORA-professor Nicolai Kristensen, der står bag rapporten.

Mest omfattende analyse nogensinde

Rapporten er den hidtil mest omfattende af sin art, også i et internationalt perspektiv. Forskerne har foretaget detaljerede beregninger af effekterne af VEU på en række relevante udfaldsmål som løn, beskæftigelse, mobilitet, sygefravær og uddannelse for både ledige og beskæftigede. Effekterne er målt over en periode på tre et halvt år.

Analyserne er desuden foretaget på tværs af alle niveauer af VEU – fra forberedende voksenundervisning til masteruddannelser – ligesom der er foretaget en samfundsøkonomisk cost-benefit analyse på samtlige niveauer.

– Vi har foretaget en langt mere detaljeret opdeling af kursusaktiviteter på baggrund af deres indhold, end man nogensinde før har gjort. Det betyder, at vi i højere grad kan gå ind i substansen af den enkelte kursustype, så vi ikke sammenligner æbler og pærer, siger Nicolai Kristensen.

Fra almen VEU til ordinær uddannelse

Rapporten beskæftiger sig med tre forskellige niveauer af voksen- og efteruddannelse. Det drejer sig om:

  • Alment niveau, som omfatter forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, almen voksenuddannelse samt HF enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser.
  • Erhvervsrettet niveau (AMU), som omfatter certifikatkurser, branchespecifikke kurser, tværgående kurser og grundlæggende kurser.
  • Videregående niveau, som omfatter akademikurser, diplomkurser og masterkurser.

På det almene niveau viser undersøgelsen blandt andet, at HF enkeltfag samt både forberedende og almen voksenuddannelse reducerer løn og beskæftigelse, fordi flere går videre til en ordinær uddannelse. Den effekt ses ikke for ordblindeundervisningen.

På videregående niveau har akademikurser og diplomkurser ganske store og positive effekter på løn og beskæftigelsesgrad allerede et til tre år efter kursusstart, mens masterkurser først viser tegn på positive effekter seks år efter påbegyndt efteruddannelse.

Hent sammenfatning af rapporten her.

 

Om undersøgelsen

Analysen af effektmål tager udgangspunkt i kursister, der begyndte på et VEU-forløb i tredje kvartal 2011, og effekterne er målt over tre et halvt år.

Undersøgelsen omfatter i alt knap 104.000 kursister, heraf godt 89.000 beskæftigede og knap 15.000 ledige. Disse er sammenholdt med 3,7 mio. potentielle kontrolpersoner, hvoraf 58 % (2,14 mio.) er beskæftigede, 4% (155.000) er ledige, og resten (1,4 mio.) er uden for arbejdsstyrken. Beskæftigede kursister fordeler sig således:

  • Almen VEU: 15.888
  • Erhvervsrettet VEU: 46.458
  • Videregående VEU: 26.935

Ledige kursister fordeler sig således:

  • Almen VEU: 4.082
  • Erhvervsrettet VEU: 7.542
  • Videregående VEU: 3.073