Nyhed, 17. marts 2017

Små jobpræmier har ikke fået ledige i arbejde

Udskriv Del på

To forsøg, hvor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og ledige, enlige forsørgere har haft udsigt til en skattefri præmie oven i lønningsposen, har ikke fået flere i arbejde. Det viser en evaluering, som KORA har foretaget af to forsøgsordninger med jobpræmier.

Jobcenter
To danske forsøgsordninger med jobpræmier til ledige har ikke ført til, at flere er kommet i beskæftigelse. Ordningerne har heller ikke haft nogen effekt på de lediges indkomst eller omfanget af aktivering, viser en evaluering af ordningerne. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

En økonomisk gulerod kan få flere ledige i gang på arbejdsmarkedet, viser internationale erfaringer. Men to danske forsøgsordninger med jobpræmier til ledige har ikke ført til, at flere er kommet i beskæftigelse. Ordningerne har heller ikke haft nogen effekt på de lediges indkomst eller omfanget af aktivering, viser en evaluering af ordningerne, som KORA har foretaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

De to ordninger har sigtet på hver sin målgruppe af ledige, nemlig langvarigt ledige på kontanthjælp og ledige, enlige forsørgere. Begge ordninger stillede en skattefri præmie på fire procent af månedslønnen eller højst 600 kroner i udsigt til de ledige, der fandt sig et arbejde. Begge ordninger har kørt over en periode på to år.

– Når vi ser på delgrupper inden for de to grupper af ledige, er effekterne for de flestes vedkommende små. For tre grupper ser vi lidt større effekt, nemlig langtidsledige med børn, enlige forsørgere med børn på 0-6 år og ikke-vestlige indvandrere. Det drejer sig dog kun om to-fire ugers ekstra beskæftigelse i løbet af to år, som dog ikke er statistisk signifikant forskellige fra nul uger, siger professor Jacob Nielsen Arendt, der står bag evalueringen.

Begrænset dansk viden

Mens de danske studier på området er sparsomme, viser en overvægt af internationale studier, at en økonomisk gulerod har betydning i forhold til at få flere i arbejde – også når det gælder ledige, der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet.

Effekterne varierer dog afhængigt af, hvordan den enkelte ordning er skruet sammen, og af en række landespecifikke faktorer, som eksempelvis økonomisk udvikling og socialt sikkerhedsnet.

Hvorfor de to forsøgsordninger med jobpræmier ikke har haft effekt, kan man ikke fastslå på baggrund af evalueringen, siger Jacob Nielsen Arendt:

– Årsagerne kan være flere. Det kan være, fordi jobpræmien er for lille, eller at ordningen er midlertidig. Det kan også være, fordi vi har relativt høje overførsler, eller at mange af disse grupper af ledige ikke kan honorere de krav, der stilles på arbejdsmarkedet i dag. Og sidst kan det også spille ind, at ordningerne har fungeret i en periode, hvor ledigheden var høj, og efterspørgslen på arbejdskraft var lille, siger han.

Ledige i mere end 47 uger

Jobpræmieordningen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere løb fra 2011-2012, mens ordningen for enlige forsørgere løb fra midten af 2012 til midten af 2014.

Målgruppen for begge forsøgsordninger er ledige, der inden for en afgrænset periode har været på overførselsindkomst mere end 47 uger. I evalueringen er de ledige, der lige akkurat kvalificerer sig til at være omfattet af ordningen, sammenlignet med ledige, der lige akkurat ikke kvalificerer sig til den. Der er målt effekter på ordinær beskæftigelse, lønindkomst og sandsynlighed for aktivering.

I forhold til ordningen for langtidsledige måler evalueringen desuden på forbrug af sundhedsydelser og domme for kriminalitet i op til to et halvt år efter, at forsøgsordningen begyndte.

Kontakt

Jacob Nielsen Arendt

Professor, programleder for Arbejdsmarked og uddannelse

6116 3373 / jacn@kora.dk

Modtag vores gratis nyhedsbrev