KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 23. januar 2017

Skoler er i fuld gang med at skabe en mere varieret skoledag

Udskriv Del på

Der er stor forskel på, hvor langt skolerne er nået med at indføre en mere varieret skoledag. Der er er en række udfordringer, men også lyspunkter: For eksempel er der en positiv sammenhæng mellem mere motion og bevægelse i undervisningen og elevernes læring og trivsel. Det viser en ny KORA-rapport.

Elever sidder på gulvet foran Smartboard
- Generelt er lærere og pædagoger positive over for reformens elementer, og der er mange gode initiativer rundt om på skolerne. Men lærere og pædagoger savner tid til at indføre dem i den travle hverdag, og de oplever til tider, at skemamæssige bindinger spænder ben, siger seniorforsker i KORA, Bente Bjørnholt. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Åben skole, understøttende undervisning og mere motion. Det er nogle af elementerne i den længere og mere varierede skoledag, som er en central del af skolereformen. En ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet, ser på, hvordan det er gået med at indføre de enkelte dele – og hvilken effekt de har haft på elevernes læring og trivsel i de to første år.

Rapporten viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler og kommuner indfører reformens forskellige elementer, og hvor langt de er nået. Derfor – og fordi det tager lang tid, inden den slags reformer har effekt – er det endnu begrænset, hvad det er muligt at måle af effekter.

Effekter af mere motion og åben skole

Indtil nu er det faktisk kun det element i reformen, der handler om mere motion og bevægelse i undervisningen, der viser sig at have en positiv sammenhæng med både elevernes faglige niveau og trivsel.

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet og bygger på:
• Spørgeskemaundersøgelser blandt dansk- og matematiklærere samt pædagoger i folkeskolen
• Data fra nationale test, afgangskarakterer og trivselsdata samt baggrundsdata fra Danmarks Statistik
• Casestudier og interview på 19 skoler i 7 kommuner, som er blevet besøgt i efteråret 2016.

- Motion og bevægelse er også det element, hvor der er sket størst forandring i skolen, og som eleverne er gladest for. De oplever, at det giver mere ro i klassen og gør dem bedre til at koncentrere sig, siger seniorforsker i KORA, Rasmus Højbjerg Jacobsen, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Et andet nyt tiltag er Åben Skole, hvor en del af undervisningen tilrettelægges og afvikles af lokale idrætsforeninger eller andre organisationer uden for skolen. Her viser analysen, at der er en negativ sammenhæng imellem brugen af åben skole og elevernes trivsel, når det gælder støtte, inspiration og ro og orden.

- Vores undersøgelser tyder på, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i åben skole som et positivt indspark i skoledagen, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Stadig i startfasen

KORAs rapport indgår som en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal evaluere og dokumentere folkeskolereformens implementering og effekt. Den viser, at det tager tid med implementeringen.

- Generelt er lærere og pædagoger positive over for reformens elementer, og der er mange gode initiativer rundt om på skolerne. Men lærere og pædagoger savner tid til at indføre dem i den travle hverdag, og de oplever til tider, at skemamæssige bindinger spænder ben. Der er også stadig visse udfordringer med at få samarbejdet til at fungere mellem lærere og pædagoger – og mellem skolerne og det omgivende samfund, siger seniorforsker i KORA, Bente Bjørnholt, der også står bag undersøgelsen.

Fokus på seks centrale elementer

Rapporten har fokus på seks centrale elementer af den længere og mere varierede skoledag:

  • Understøttende undervisning
  • Lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Motion og bevægelse
  • Åben skole
  • Samarbejde blandt det pædagogiske personale
  • Elevplaner

Her kommer nogle af de overordnede konklusioner fra rapporten på de seks områder:

Understøttende undervisning – her varierer indholdet meget mellem skolerne. Lærere og pædagoger oplever mange steder, at de står ret alene med at finde ud af, hvad indholdet skal være. Både ledere, lærere og pædagoger understreger behovet for mere klare retningslinjer fremadrettet.

Lektiehjælp og faglig fordybelse er mange steder blevet til timer, hvor eleverne laver lektier, og mange skoler arbejder stadig på at udvikle faglig fordybelse. På de skoler, hvor man har indført ’lektiefri’ uden for skoletiden, er eleverne typisk glade for at have færre lektier. Omvendt er nogle forældre frustrerede over ikke at kunne følge med i, hvad deres børn laver i skolen.

Motion og bevægelse i undervisningen er det mest populære element blandt eleverne. Effektundersøgelsen viser da også en positiv sammenhæng mellem brug af motion og bevægelse i undervisningen og elevernes læring og trivsel i 6. klasse. Men især lærere i udskolingen føler sig udfordret. De mangler tid til at nå de faglige mål, og det er vanskeligt at motivere udskolingselever til at bevæge sig. Næsten hver tredje lærer og pædagog vurderer, at de har behov for mere viden om, hvordan de kan få mere motion og bevægelse ind i undervisningen.

Åben skole fungerer især godt i udskolingen og har en positiv effekt på elevernes afgangskarakterer. I indskolingen og på mellemtrinnet oplever lærere og pædagoger større udfordringer. Og Åben skole har negativ effekt på elevernes trivsel i forhold til støtte og ro. Åben skole afhænger ofte af den enkelte lærer eller pædagogs kontakter og tid. Kommunerne arbejder derfor på at etablere kontakter til lokalsamfundet for at sikre, at alle elever får samme muligheder.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er stadig udfordret af faglige forskelle og mangel på gensidig anerkendelse af kompetencer. På de skoler, hvor man har lang erfaring med samarbejde mellem lærere og pædagoger synes det at fungere bedre, og skoleledernes prioritering af samarbejdet spiller også en afgørende rolle. Pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen oplever, at de mangler nogle af de kompetencer, der er nødvendige for at løfte opgaven.

Digitale elevplaner er endnu kun indført i begrænset omfang, og derfor er det endnu ikke muligt at vurdere, om de er et relevant og brugbart redskab til at understøtte den løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne peger på, at teknologien ikke må blive styrende, og at det kan blive for omfattende og tidskrævende at ajourføre og anvende de nye elevplaner.

Læs mere om folkeskolereformen

KORA evaluerer implementeringen af folkeskolereformen. Vi har samlet alle vores undersøgelser af reformen i dette tema.

KORA afholder også to temamøder i Aarhus og København om målstyring i den nye folkeskole.