KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 19. maj 2017

Hver tredje indvandrerelev scorer lavt i PISA

Udskriv Del på

Resultaterne fra PISA 2015 viser, at gabet i scoren mellem 1. generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund er skrumpet betydeligt siden sidste PISA-undersøgelse i 2012. Blandt 2. generationsindvandrere er gabet imidlertid stort set uændret. Og generelt er gabet i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

Kvindelig Laerer Underviser
Blandt 1. generationsindvandrereleverne er der betydeligt flere i 2015 end i 2012, der har en relativ stærk forældrebaggrund. Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA

Forskellen i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er generelt højere i Danmark end i de nordiske lande og i OECD-landene samlet, viser resultaterne af PISA 2015. Det gælder især, når vi ser på 2. generationsindvandrere, mens resultaterne er lidt mere blandede for 1. generationsindvandrere.

Stor andel lavtpræsterende

I både læsning og matematik præsterer cirka hver tredje elev med indvandrerbaggrund lavt. Blandt elever uden indvandrerbaggrund er tallet 11-12 procent i de to domæner. Omvendt er der betydeligt færre højtpræsterende blandt indvandrereleverne sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund. For eksempel er der i læsning henholdsvis 4 og 2 procent højtpræsterende elever blandt 1. og 2. generationsindvandrere sammenlignet med 7 procent blandt eleverne uden indvandrerbaggrund.

I PISA 2015 er naturfag hoveddomæne, hvor eleverne bliver stillet ekstra mange opgaver og desuden besvarer en række spørgsmål om interesse, motivation og holdning til faget.

Fokuserer man på netop naturfag, er andelen af lavtpræsterende indvandrerelever endnu højere. Her præsterer cirka 40 procent af både 1. og 2. generationsindvandrere lavt sammenlignet med 13 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund. Danmark er det af alle deltagende lande i PISA-undersøgelsen, hvor der er størst sandsynlighed for, at indvandrereleverne scorer lavt i naturfag. Det store antal lavtpræsterende elever er en reel udfordring, fordi disse elever har betydeligt ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet.

Stor interesse for naturfag

Den lavere score afspejler sig imidlertid ikke i interessen for naturfag. 1. generationsindvandrere er dem, der i højeste grad angiver, at de interesserer sig for naturfag og har aktiviteter i fritiden, der relaterer til faget. Indvandrereleverne under ét svarer også i højere grad positivt på, at naturfag vil være nyttigt for dem i forhold til fremtidige studier og job.

– Indvandrerelever er altså i høj grad interesserede i og motiverede for at lære naturfag. De har da også langt større forventninger til, at de i en alder af 30 år har et job med naturfagligt indhold, end eleverne uden indvandrerbaggrund har, siger seniorforsker Jane Greve, KORA, der har forfattet rapporten.

Og den lavere score afspejler sig heller ikke direkte i deres selvtillid i forhold til naturfag. Her er elever uden indvandrerbaggrund og 1. generationsindvandrere på niveau, mens 2. generationsindvandrere har lidt lavere selvtillid på det punkt.

Dansk i hjemmet

Ser man på elevernes baggrundsforhold, er der en positiv statistisk sammenhæng mellem indvandrerelevernes resultater, og om der bliver talt dansk i hjemmet. Scoren er omkring 14 point højere i naturfag og matematik og 23 point højere i læsning, når eleverne taler dansk med familien derhjemme.

I Danmark taler omkring en tredjedel af 1. generationsindvandrere dansk i hjemmet, mens det gælder for godt halvdelen af 2. generationsindvandrerne.

Flere med stærk forældrebaggrund blandt 1. generationsindvandrerelever

Blandt 1. generationsindvandrereleverne er der betydeligt flere i 2015 end i 2012, der har en relativ stærk forældrebaggrund. Og det er en af grundene til den positive udvikling i denne gruppes score, siger Jane Greve:

– Der er for eksempel betydeligt flere blandt 1. generationsindvandrere i 2015, hvor mindst en af forældrene har en videregående uddannelse, end der var i 2012. Samme stigning har vi ikke set blandt 2. generationsindvandrerelever.

Andelen blandt 1. generationsindvandrere, hvor mindst én af forældrene har en videregående uddannelse, er øget fra 52 til 63 procent fra 2012 til 2015.

Kontaktpersoner:

Seniorforsker Jane Greve, KORA, jagr@kora.dk, 41 10 26 22
Formand for PISA-konsortiet, analyse- og forskningschef Hans Hummelgaard, KORA, hahu@kora.dk, 42 40 81 41
Kontorchef Peter Linde, Danmarks Statistik, pli@dst.dk, 39 17 32 71
Lektor emeritus Helene Sørensen, DPU, Aarhus Universitet, Helene@edu.au.dk, 28 11 26 03

Fakta om PISA Etnisk
  • I alt 7.161 danske elever i alderen 15-16 år fra 331 folkeskoler og frie grundskoler har deltaget i PISA 2015. 
  • Af dem er 1.880 elever med indvandrerbaggrund. 
  • I forbindelse med indsamlingen af data er der udtrukket ekstra mange elever med indvandrerbaggrund for at sikre en større dækning af deres baggrund og kompetencer. Ved opgørelsen af det samlede resultat bliver de vægtet tilsvarende lavere, hvorved disse elever udgør et repræsentativt udsnit af alle elever. 
  • Eleverne med indvandrerbaggrund er defineret ved, at begge forældre er født i et andet land end Danmark.

Mere fra samme projekt
Kontakt

Jane Greve

Seniorforsker

4110 2622 / jagr@kora.dk

Hans Hummelgaard

Analyse- og forskningschef

4240 8141 / hahu@kora.dk

Modtag vores nyhedsbrev