KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 6. april 2017

Fem megatrends vil forandre fremtidens sundhedsvæsen

Udskriv Del på

Det danske sundhedsvæsen vil blive udfordret af fem store trends, der vil forandre sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag. Nogle trends som eksempelvis den aldrende befolkning er kendte udviklinger, som vi kan forudse. Andre er mere ukendte og dermed en større udfordring. Det gælder blandt andet revolutionen inden for data og information.

Patient i seng
Inden for de næste 10 år forventes den øgede mængde af data, digitalisering og kunstig intelligens at transformere sundhedsvæsenet. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA

I 2012 udpegede The Advisory Board Company fem store megatrends, der vil udfordre og forandre sundhedsvæsener i lande verden over. Det drejer sig om:

  • Den aldrende befolkning
  • Flere kronikere
  • Revolutionen inden for data og information
  • Den bioteknologiske udvikling
  • Den nye sundhedsforbruger

De fem trends har også indflydelse på udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Derfor har Danske Regioner bedt KORA undersøge de fem megatrends i dansk sammenhæng, og hvilken betydning de har for sundhedsvæsenet herhjemme.

– Den demografiske udvikling med en voksende andel af ældre borgere er den af de fem faktorer, der er bedst kendt i dag, og der er også allerede fokus på den stigende betydning af kronisk sygdom. Men den revolution, der foregår inden for data, digitalisering og kunstig intelligens, er nok den største udfordring og den potentielt mest revolutionerende trend, siger seniorprojektleder i KORA og forfatter til rapporten Betina Højgaard.

Data og kunstig intelligens

Mængden af information og data vil eksplodere fremover. Vi vil få flere registerdata på den enkelte borger, men også flere data fra blandt andet apps, GPS, wearables og sociale medier.

Inden for de næste 10 år forventes den øgede mængde af data, digitalisering og kunstig intelligens at transformere sundhedsvæsenet. Det vil medføre nye måder at tilgå sundhedsvæsenet, nye arbejdsgange, og en række arbejdsopgaver vil blive automatiseret. Brugen af sundheds-apps og virtuelle konsultationer til at overvåge patienternes fysiske tilstand og monitorere sygdomme og symptomer vil stige kraftigt.

Hvis den store mængde data og brugen af kunstig intelligens skal blive en gevinst, er det afgørende at kunne strukturere og kondensere data. Og det rejser en række spørgsmål og udfordringer, siger Betina Højgaard:

– Vi vil få brug for en ny infrastruktur, der gør det muligt at samkøre data på tværs af kilder, og her er datasikkerheden en udfordring. Udviklingen kan også skabe et behov for en stærkere politisk regulering i forhold til at beskytte borgerne, siger hun.

Et proaktivt sundhedsvæsen

Overordnet set vil fremtidens sundhedsvæsen være mere proaktivt end reaktivt. Det vil have øget fokus på forebyggelse og på at holde borgerne sunde og raske.

Borgerne vil stille større krav til sundhedsvæsenet og få en meget mere central rolle i deres egen behandling. Omvendt vil der være forventninger til især ressourcestærke borgere om, at de tager aktivt del i og ansvar for deres egen sundhed.

Endelig vil mere individuelle forløb omkring forebyggelse og behandling vinde frem, efterhånden som vi får øget indsigt i patienternes genetiske arvemasse.