KORA og SFI er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyhed, 6. juni 2016

Stor forskel på kommuners udgifter til sprogcentre

Udskriv Del på

Der er stor forskel på, hvor meget danskundervisning til udlændinge koster for kommunerne. KORA har analyseret landets sprogcentre i perioden 2008-2013, og analysen viser, at kommunerne kunne have sparet cirka 20 procent af udgifterne, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive i den periode.

Unge mænd

Flygtninge og indvandreres vej til job eller uddannelse lettes, hvis de kan tale dansk. Derfor er danskundervisning for udlændinge en vigtig brik i kommunernes integrationsindsats. Men der er stor forskel på, hvad danskundervisningen koster på landets sprogcentre. Desuden er der forskel på, hvor gode resultater sprogcentrene har med deres danskundervisning.

Det viser KORAs analyse, som er udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Analysen består af to dele: Første del er en benchmarkinganalyse af sprogcentrenes resultater, hvor man måler på i alt otte forskellige indikatorer. Blandt andet måler man på, hvor mange moduler kursisterne gennemfører og hvor mange, der består eksamen.  Anden del er en effektivitetsanalyse, hvor sprogcentrenes resultater holdes op imod de takster, de har aftalt med kommunen.

Forskel på priserne

Analysen viser, at i perioden 2008-2013 var de dyreste sprogcentre 20 % dyrere end gennemsnittet pr. modul. De billigste lå mere end 30 % under gennemsnittet.

- Sprogcentrene har forskellige kursister på de forskellige moduler, og nogle kursister har bedre forudsætninger for at lære dansk end andre. I beregningerne har vi taget højde for, at dét naturligvis påvirker sprogcentrenes effektivitet og priser. Alligevel finder vi ret store forskelle, forklarer seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen, som står bag KORAs undersøgelse sammen med Astrid Kiil, Christophe Kolodziejczyk og Jesper Wittrup.

Forskel på resultaterne

Benchmarkingen viser desuden, at der er forskel på sprogcentrenes resultater, også når der tages højde for kursisternes forskellige baggrund. For eksempel hvilket land, de kommer fra, hvor mange år, de har boet i Danmark, om de har et job, deres sundhedstilstand osv.

Efter at der er taget højde for disse forskelle, er andelen af kursister, der bestod prøven på deres danskuddannelse, næsten 20 procentpoint højere blandt de 20 % sprogcentre, der klarer sig bedst i analysen, end blandt de 20 %, der klarer sig dårligst. Kursisterne fik også højere karakterer på de sprogcentre, der klarede sig bedst.

Besparelsespotentiale

Analysen viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem pris og resultater. Mange af de dyreste sprogcentre leverer således ikke bedre resultater end de billigere sprogcentre.

- Det betyder, at der har været et betydeligt besparelsespotentiale. Kommunerne kunne have sparet i omegnen af 20 % og fået resultater på samme niveau, hvis de mindst effektive sprogcentre i perioden havde været lige så effektive som de mest effektive sprogcentre, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Han understreger dog, at der kan være forklaringer på de store pris- og kvalitetsforskelle, som ikke afdækkes fuldt ud i denne analyse.

- Vi tager højde for en lang række forskellige ting, men vi undersøger ikke, om der for eksempel er forskel i kursisternes viden om Danmark eller på deres sociale egenskaber. Der kan også være enkelte lokale forskelle i afregningsmetoder imellem kommuner og sprogcentre, som kan være med til delvist at forklare de store prisforskelle, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.